Cambodjas smertefulde opgør med fortiden inddrager ofrene

Et sent og mangelfuldt retsopgør er bedre end tavshed og tabuer, især når opgøret foregår i det land, hvor forbrydelserne blev begået, så befolkningen direkte kan deltage i og følge sagen på nært hold, siger den norske talsmand for det cambodjanske tribunal, Lars-Jørgen Kihlberg Olsen

Cambodjanske studerende lærer om de flere end 1,7 millioner ofre for Khmer Rouges rædsels-regime i Choeung Ek-folkedrabscentret i udkanten af hovedstaden, Phnom Penh, hvor ECCC-tribu-nalet netop har genoptaget appelhøringerne i sagerne mod to forhenværende Khmer Rouge-ledere, der begge er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.
Cambodjanske studerende lærer om de flere end 1,7 millioner ofre for Khmer Rouges rædsels-regime i Choeung Ek-folkedrabscentret i udkanten af hovedstaden, Phnom Penh, hvor ECCC-tribu-nalet netop har genoptaget appelhøringerne i sagerne mod to forhenværende Khmer Rouge-ledere, der begge er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. . Foto: Mak Remissa/EPA/Scanpix.

Der skulle gå 30 år, før der blev taget hul på opgøret med Khmer Rouges rædselsregime 1975-1979 under det internationale og FN-støttede retstribunal ECCC.

Tribunalets konstruktion, Cambodja-modellen, hvor krigsforbrydere kan dømmes i deres eget land, er afgørende både for opgøret med og forsoningen med fortiden. For den giver befolkningen den bedst tænkelige mulighed for at deltage i og følge med i retsopgøret, mener pressetalsmanden for ECCC, Lars-Jørgen Kihlberg Olsen.

”Det her er den eneste FN-støttede domstol, hvor alle retssager foregår i det land, hvor forbrydelserne blev begået, og det giver en unik mulighed for at følge med i og deltage i processen. Netop befolkningens deltagelse og støtte til processen kan være til stor inspiration andre steder i verden. Desuden har domstolens sammensætning og mandat skabt nogle udfordringer, som har givet nyttige erfaringer, når man fremover vurderer, hvilke modeller der skal anvendes i processer i andre lande,” vurderer han.

Cambodja-modellen er blevet til efter mere end 10 års forhandlinger. Oprindelig anbefalede FN en international straffedomstol i henhold til FN-pagtens kapitel VII under Sikkerhedsrådet, som man har set i Eksjugoslavien og Rwanda, da man ikke havde tillid til, at en cambodjansk forankret proces ville føre til et legitimt retsopgør.

I 1999 endte man med et mæglingsforslag om en model, som dels sikrede FN indflydelse, dels havde sæde i hovedstaden, Phnom Penh, og var integreret med det cambodjanske retsvæsen.

Efter tre års forhandlinger underskrev FN og den cambodjanske regering i 2003 en aftale, som blandt andet indebærer, at et flertal af cambodjanske dommere skal have tilslutning fra mindst én international dommer for at skabe det nødvendige superflertal til en domsfældelse.

Lars-Jørgen Kihlberg Olsen har været tribunalets pressetalsmand, siden han i marts 2009 ankom til landet få dage inden den første retssag mod Kaing Guek Eav, lederen af torturfængslet Tuol Sleng.

Han er jurist og har tidligere blandt andet arbejdet i Kosovo i forbindelse med den væbnede konflikt i 1998-99, også dengang i en stilling, som kombinerede jura og informationsarbejde, hvorfor det var oplagt at søge jobbet i ECCC. Norske Lars-Jørgen Kihlberg Olsen er 38 år, cambodjansk gift og bor sammen med sin kone og deres tre- årige datter i et rækkehus 10 kilometer uden for Phnom Penh.

Hvad betyder det for folks retsfølelse, at retsopgøret kommer så sent, og at mange af de tidligere ansvarlige i Khmer Rouge har kunnet bevæge sig frit omkring og – for en stor dels vedkommende – den dag i dag beklæder magtfulde poster i regering, militær, politi og retssystemet?

”Rigtig mange cambodjanere er tilfredse med, at i hvert fald nogen endelig bliver stillet for retten, og de opinionsundersøgelser, som hidtil er blevet gennemført, viser, at et flertal af befolkningen støtter processen og tror, at den vil bidrage til større retfærdighed,” siger Lars-Jørgen Kihlberg Olsen.

Hvilken betydning har det, at retsopgøret omfatter så få sigtede?

”Mange mener ikke, at det betyder så meget, hvor mange der stilles for retten, så længe bare nogen trods alt bliver stillet til ansvar, mens andre ønsker, at flere skal retsforfølges. Som domstol må vi forholde os til vort mandat og vor jurisdiktion, og eftersom mandatet er begrænset til de, der var senior-ledere – de mest ansvarlige – så er der naturligvis tale om en begrænset kreds.”

”Hvor bred denne kreds skal være, er ikke vores afgørelse, men et spørgsmål, som afgøres af beslutningstagerne eller myndighederne i hvert enkelt tilfælde, i Cambodja såvel som i andre retsopgør verden over. Men det er mit personlige indtryk, at det i hvert fald for mange ældre cambodjanere, som har overlevet Khmer Rouges regime, betyder meget, at vi fuldfører retssagen,” siger Lars-Jørgen Kihlberg Olsen.

Han understreger, at ikke mindst dokumentationen og formidlingen af de forbrydelser, som blev begået mellem 1975 og 1979, der er kommet frem i forbindelse med retsopgøret, har enorm betydning.

”Processen har samlet set skabt stor opmærksomhed og større grobund for diskussion i samfundet, hvilket betyder, at den yngre generation har fået mere viden om, hvad der er gået for sig i landets nære fortid. Før domstolen begyndte sit arbejde, vidste de unge utrolig lidt om tiden under Khmer Rouge, og mange har givet udtryk for, at de har haft svært ved at tro de historier, de har hørt,” siger Lars-Jørgen Kihlberg Olsen og tilføjer:

”Efter den første dom udtalte en af de overlevende fra Tuol Sleng, at han håbede på, at dommen ville betyde, at de unge nu endelig ville tro på beretningerne om, hvad der var sket mellem 1975 og 1979. Frem til 2009 var Khmer Rouge-tiden udeladt af skolernes pensum, og eleverne lærte ingenting om denne del af landets historie.”

”Takket være en stor indsats fra Cambodjas dokumentationscenter (DC-Cam) er der blevet udarbejdet en historiebog for de ældste klasser og videregående uddannelser, og siden 2009 er tiden under Khmer Rouge blevet gjort til pensum. Ifølge DC-Cam havde dette ikke været muligt uden det momentum, som blev skabt gennem retssagen. Det var tidligere nærmest tabu i mange familier at tale om fortiden, men tilbagemeldingerne nu er, at både forældre og bedsteforældre er begyndt at formidle deres livshistorier til børn og børnebørn,” siger Lars-Jørgen Kihlberg Olsen.

Ved samtlige retsmøder er der ifølge talsmanden cirka 300 cambodjanere til stede på tilhørerpladserne, og i alt 200.000 har foreløbig overværet retsmøderne. Hertil kommer de personer, der har deltaget som vidner i retsopgøret, samt ikke mindst alle de cambodjanere, der har fulgt retsmøderne i tv og fulgt med i retsopgøret via tribunalets hjemmeside og andre medier.

Ifølge Lars-Jørgen Kihlberg Olsen var der de første år mange daglige henvendelser fra pressen, ikke mindst fra de Phnom Penh-baserede medier, som dækkede næsten alle aspekter af retsopgøret, ligesom det i begyndelsen var nemt at få omtale i nationale såvel som internationale medier. I dag skal der arbejdes hårdere for at få omtale, blandt andet fordi spørgsmål om politisk indblanding og korruption ikke længere spiller så fremtrædende en rolle og mediedækningen mest handler om, hvad der foregår i selve retssalen.

Er problemerne blevet tysset ned, eller var – og er – der ikke hold i anklagerne om obstruktion af retssagen, korruption og trusler mod vidner?

”Anklager om trusler mod vidner har ikke været viet meget opmærksomhed, så vi har ikke belæg for at mene, at det har udgjort et problem. Efter at der i 2008 kom påstande frem om, at dem, som var ansat af den cambodjanske regering i tribunalet, skulle betale en del af deres løn, det vil sige bestikkelse, til deres overordnede, blev FN og Cambodjas regering enige om at ansætte en uafhængig ombudsperson, som medarbejdere anonymt kunne give et vink om eventuelle uregelmæssigheder,” siger Lars-Jørgen Kihlberg Olsen.

Den cambodjanske administrationschef og flere andre ledere i den cambodjanske del af tribunalet blev desuden udskiftet, og herefter har der ifølge talsmanden ikke været nogen anklager om korruption.

”Dommerne fandt, at (det forhenværende statsoverhoved, red.) Khieu Samphans advokaters udeblivelse fra retsmøder i 2014 var udtryk for obstruktion af retssagen. De henviste advokaternes handlemåde til de respektive advokatforeninger for mulige disciplinære sanktioner, men myndighederne i både Cambodja og Paris konkluderede, at ingen af advokaterne kunne klandres for deres optræden,” oplyser Lars-Jørgen Kihlberg Olsen.

Han tilføjer dog, at ECCC’s højesteret for nylig fastslog, at den forhenværende Khmer Rouge-generalsekretær Nuon Cheas cambodjanske advokat brød god advokatskik, da han forlod retslokalet under ankehandlingen i november sidste år, og at de derfor blev advaret om, at en gentagelse vil kunne føre til disciplinære sanktioner.

Præcis hvor længe retsopgøret vil stå på endnu, ligger ikke fast, blandt andet fordi yderligere to sager er under efterforskning. Afgørelsen om, hvorvidt de sigtede her vil blive tilltalt, ventes i i løbet af i år og senest til næste år. Desuden er den internationale del af domstolen afhængig af frivillige bidrag fra FN’s medlemslande, og pt. er domstolen ikke fuldt finansieret for resten af 2016.

Lars-Jørgen Kihlberg Olsen underviser cambodjanske skoleelever i Battambang i retsopgøret mod de sidste overlevende af en række højtplacerede Khmer Rouge-ledere.
Lars-Jørgen Kihlberg Olsen underviser cambodjanske skoleelever i Battambang i retsopgøret mod de sidste overlevende af en række højtplacerede Khmer Rouge-ledere. Foto: Heng Sinith/AFP