”Det er den sødeste sejr”.
Af en grynet optagelse på en mobiltelefon fremgår det, at premierminister David Cameron var mere end glad, da han talte til sine nærmeste efter de første tegn på et konservativt flertal.
Hverken han - eller for den sags skyld politiske kommentatorer og meningsmålingsinstitutter - havde på nogen måde spået, at torsdagens valg ville resultere i et absolut konservativt flertal - noget, der primært blev sikret ved at kannibalisere på den hidtidige koalitionspartner De Liberale Demokrater.
Det komfortable absolutte flertal på 331 ud af de 650 pladser betyder også, at David Cameron kan føre rendyrket konservativ politik.
”Hvis vi skal tro på, hvad De Liberale Demokrater har fortalt, så var det dem, der holdt De Konservative i tøjlerne, så nu vil vi nok se en mere højreorienteret økonomisk politik,” forudser Justin Fisher, professor i statskundskab ved Brunel University London.
”Men jeg tror ikke, at der vil ske det store på socialpolitikken, fordi Cameron er mere liberalt indstillet i sociale spørgsmål,” fortsætter han.
David Cameron selv listede nogle af sine prioriteter op, da han i går holdt en kort tale til pressen foran embedsboligen i Downing Street efter at have været i audiens hos dronningen.
Her var det lavere skatter, løfter om at gøre det lettere at købe egen bolig og flere lærlinge, som var på listen. Og naturligvis løftet om en folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab, som har været centralt i partiets politik - ikke mindst for at få ro på bagsmækken blandt partiets meget EU-kritiske fløj.
Men forudsætningen for en folkeafstemning er en genforhandling med EU, der skal give briterne indrømmelser, og det er ikke en opgave, der klares med et møde eller to i Bruxelles.
”Nu skal vi jo ikke tælle vores kyllinger, før æggene er klækket. Men det er et åbent spørgsmål, om det er muligt at få indrømmelser. Angela Merkel er en langt dygtigere politisk håndværker end Cameron,” lyder vurderingen fra Justin Fisher med henvisning til den tyske forbundskansler og det faktum, at premierministeren hidtil ikke har demonstreret stor styrke internationalt.
Han fremhæver, at hvis Cameron får indrømmelser fra EU, så vil han også gå ind i en folkeafstemning med ønsket om at blive i EU. Cameron vil mest være stemt for at blive i Den Europæiske Union.
Dr. Alan Convery fra Edinburgh University er ekspert i det konservative parti, og han understreger, at valgresultatet for en tid vil skabe ro hos De Konservative:
”Han bliver nu set som en vinder”.
”Men når det er sagt, så kan hans autoritet blive undergravet, fordi han sagt, at han ikke vil fortsætte i en tredje valgperiode,” påpeger Alan Convery med henvisning til, at en sidste del af den nye valgperiode på fem år kan ende med interne konservative magtkampe om, hvem der skal være ny politisk leder.
Premierministeren lukker da heller ikke øjnene for, at hans overraskende sikre valgsejr primært skyldes Labours totale sammenbrud i Skotland.
I sin korte tale i går sagde David Cameron også, at han vil bringe de ”forskellige nationer i vort fælles kongerige sammen.”
I praksis henviser han til, at landet politisk er knækket over, efter at de skotske nationalister i SNP har sat sig på 56 ud af 59 skotske valgkredse og nu er det tredjestørste britiske parti. Men det kan vise sig at være en pyrrhussejr.
”De vil være skuffede. Men som det tredjestørste parti vil de forsøge at påvirke dagsordenen på andre måder,” mener Alan Convery.
Justin Fisher forklarer, at det er svært at sige noget definitivt om, hvorfor De Konservative fik så mange flere mandater end forventet.
”Men det er nok en kombination af, at folk, som var søgt med Ukip, vendte tilbage til De Konservative. Samtidig var Labour ikke så stærk, som de selv troede, i de mere marginale kredse,” siger Justin Fisher om den overraskende store konservative sejr og uafhængighedspartiet Ukips lige så store nederlag.