I Canada vil læger fremover kunne give borgere over 18 år, der er uhelbredeligt syge, aktiv dødshjælp eller assistere med selvmord, hvis et nyt lovforslag bliver vedtaget i parlamentet. Pårørende vil også få lov til at give den dødbringende medicin til døende familiemedlemmer.
Loven gælder ikke handicappede eller psykisk syge, som et udvalg af eksperter ellers havde anbefalet regeringen.
”Vi mener, at denne lovgivning er den bedste tilgang for at sikre, at døende patienter, som lider af ubærlige smerter, kan vælge en fredelig død – og samtidig sikre, at sårbare er beskyttet,” sagde Canadas justitsminister, Jody Wilson-Raybould, på et pressemøde i torsdags.
Hun medgiver, at mange vil se lovgivningen som ”problematisk”, mens andre ikke vil synes, at regeringen ”går langt nok”.
For at forhindre dødshjælpsturisme er loven begrænset til indbyggere, som har adgang til det canadiske sundhedsvæsen.
Assisteret selvmord er lovligt i Schweiz, Tyskland, Albanien, Colombia og Japan og i nogle få amerikanske delstater. I Holland, Belgien og Luxembourg er aktiv dødshjælp tilladt for landenes egne indbyggere.
Enkelte medlemmer af premierminister Justin Trudeaus regeringsparti har sagt, at de vil stemme imod lovforslaget, fordi det strider mod deres religiøse overbevisning.
Men selvom partiet har fritstillet sine medlemmer i afstemningen, forventes det, at loven vil blive vedtaget givet det store flertal, som Trudeaus Liberale Parti sidder på i parlamentet, skriver avisen The New York Times.
Det er Canadas højesteret, der har pålagt politikerne at ændre lovgivningen. Sidste år omstødte højesteret enstemmigt landets forbud mod assisteret selvmord med henvisning til dødssyge menneskers ret til værdighed og selvbestemmelse.
Under en parlamentshøring kaldte ærkebiskoppen af Toronto, kardinal Thomas Collins, højesterets afgørelse for et budskab om, at ”visse liv ikke er værd at leve” og advarede om, at ”det at slå et andet menneske ihjel ikke længere vil blive betragtet som en forbrydelse, men som en slags sundhedsydelse.”
I en prædiken i marts tilføjede ærkebiskoppen, at han ikke tror, at den canadiske befolkning har nået at tænke beslutningen igennem.
Regeringen er under pres for at vedtage loven inden den 6. juni, som Canadas højesteret har sat som frist for at ændre lovgivningen.
”Dette er et svært og dybt personligt anliggende, og vores regering har omhyggeligt studeret, hvordan vi bedst støtter dem, der gennemlever store lidelser,” skrev premierminister Justin Trudeau på de sociale medier, da lovforslaget blev fremsat sent torsdag aften dansk tid.
Justin Trudeaus egen far, den tidligere premierminister Pierre Elliott Trudeau, døde i 2000 af kræft. Ifølge canadiske medier undlod Pierre Trudeau dengang at lade sig behandle, efter at han var blevet diagnosticeret med demens.
Justin Trudeau siger, at hans syn på aktiv dødshjælp er blevet påvirket af faderens sygdomsforløb, og han bakkede allerede som oppositionsleder op om højesterets afgørelse.
Den tidligere konservative premierminister Stephen Harper er imod aktiv dødshjælp, og hans regering undlod at agere på højesterets afgørelse inden valget i oktober sidste år, som Justin Trudeau vandt.
Den konservative oppositionsleder og tidligere sund-hedsminister Rona Ambrose advarede i denne uge mod at haste den nye lovgivning igennem.
Men den nye regering siger, at den vil fortsætte med at undersøge området, også efter at lovgivningen er vedtaget, og udelukker ikke, at der vil komme forslag til ændringer for eksempel, når det gælder den nuværende aldersrestriktion på 18 år.
”Vi er dybt skuffede,” siger Shanaaz Gokool fra lobby- organisationen Dying with Dignity Canada (Dø med værdighed Canada), som ifølge nyhedsbureauet Associated Press ikke mener, at lovgivningen går langt nok.
Juridiske eksperter forudser, at den nye lovgivning vil blive udfordret ved domstolene både af grupper, der mener, den ikke er vidtrækkende nok, og af dem, der synes, den går for langt, skriver avisen Global News.