Prøv avisen

Canadas regeringschef har held med at fremstille sig som Trumps moralske modstykke

Den 45-årige Justin Trudeau har været Canadas premierminister siden november 2015. Foto: Wyld Adrian/Abaca/Polfoto

I kølvandet på Donald Trumps indrejseforbud hyldes Canadas premierminister Justin Trudeau for sin humanisme, men realiteterne mudrer billedet

Mens tusinder af amerikanere de seneste dage er gået på gaden i protest mod den amerikanske præsident, Donald Trumps, indrejseforbud mod muslimske indbyggere fra syv lande i Mellemøsten og Afrika, hyldes hans kollega i nord, den canadiske premierminister Justin Trudeau.

Dagen efter at Trump I fredags underskrev sit omstridte dekret, delte Trudeau et billede af sig selv på det sociale medie Twitter, hvor han byder en syrisk pige velkommen til Canada. Trudeau slog derpå fast, at flygtninge uanset religiøs baggrund er velkomne i Canada, hvilket blev mødt med en storm af sympatitilkendegivelser. Men kigger man nærmere på Canadas flygtningepolitik, er der grund til at holde igen med roserne, mener flere eksperter.

Da den liberale Trudeau kom til magten i november 2015, var det med en erklæring om, at Canada ganske ekstraordinært ville tage imod 25.000 syriske flygtninge. Siden da har man øget antallet flere gange, og ifølge den canadiske regerings hjemmeside har 39.671 flygtninge siden da fået asyl.

Det er blevet fremstillet som et usædvanligt udtryk for humanisme. Men for et land med 35 millioner indbyggere er antallet ikke bemærkelsesværdigt, mener leder af Aarhus Universitets Center for Canadiske Studier, Michael Böss.

”Det var en lille historie, som er blevet blæst op til noget meget stort. Det skyldes, at Trudeaus forgænger, den konservative Stephen Harper, satte barren usædvanligt lavt og næsten ikke modtog nogen flygtninge,” siger han.

Den nye canadiske flygtningepolitik har da heller ikke kun mødt ros på hjemmefronten. Kort efter Trudeaus tiltræden viste en rundspørge for det canadiske medie Global News, at 60 procent af canadierne var imod premierministerens liberale flygtningepolitik. Landet har desuden oplevet flere angreb på moskéer, senest i søndags, da seks bedende blev skuddræbt og 19 andre såret ved et angreb under aftenbønnen i en moské i Quebec. Den formodede gerningsmand, en 27-årig studerende, har ifølge avisen The Globe and Mail udtrykt stærk modstand mod muslimsk indvandring. Flere medier hæfter sig ved, at massedrabet kan være udtryk for den splittelse og frustration, der er i dele af befolkningen.

Mens canadierne diskuterer, om flygtningepolitikken er for lempelig, kalder nogle eksperter den omvendt for kynisk. Canada har gjort brug af en offensiv hvervestrategi og blandt andet sendt 500 embedsmænd til flygtningelejre i Tyrkiet. Ifølge Martin Klatt, lektor ved Center for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, skulle de si uønskede kandidater fra.

”Embedsmændene udvalgte de bedst egnede kandidater. Det betød, at kvinder, børn og familier blev godkendt, mens enlige mænd blev fravalgt på grund af sikkerhedshensyn, og at man udvalgte flygtningene på baggrund af, hvorvidt de kunne integreres i det canadiske samfund,” siger han.

Diskussionen om etikken i at håndplukke de bedst egnede kandidater har også været på dagsordenen i Danmark. Kritikere kalder det for udbytning, idet man fratager i forvejen udsatte områder sit tilbageværende intellektuelle og ressourcestærke fundament. I Canada er der imidlertid god grund til at sortere de svageste fra, for det canadiske sikkerhedsnet er mere grovmasket end det danske, forklarer Michael Böss:

”Støtten varierer i hver af landets 10 provinser, men den er typisk 3000-4000 kroner lavere om måneden end det, en asylmodtager i Danmark får. Og efter et år forventer man, at asylmodtageren er selvforsørgende, hvorfor støtten helt bortfalder til fordel for en lavere socialydelse.”

Justin Trudeaus popularitet er da også et godt eksempel på betydningen af en vellykket pr-strategi, siger Peter Horn, der er ledelsesrådgiver i strategisk kommunikation og personlig branding.

”Den personlige branding er alfa og omega i politik. Det handler om at opbygge en relation til vælgerne og fremstå sympatisk. Sociale medier har en stor rolle i dag, for de fjerner mellemleddet i form af besværlige journalisters kritiske spørgsmål. Og Trudeau er god til at bruge de sociale medier,” siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at reel politik helt har mistet sin betydning, forklarer Peter Horn.

”Når Trudeau fremstilles så positivt, skyldes det også, at han har en lang historie som progressiv politiker. Så selvom den personlige fremstilling af og til tegner et skønmaleri, så er der en vis substans i tilfældet Trudeau. Eksemplet Barack Obama viser da også, at image ikke er alt. Den nu forhenværende amerikanske præsident har en dalende stjerne i både amerikansk og international politik, blandt andet på grund af håndteringen af Syrien. Det vidner om, at politikere stadig står på mål for deres politik.”