Charleston-kirke er de sortes samlingsted

Den historiske kirke Emanuel Church har i næsten 200 år været et politisk og religiøst knudepunkt for afroamerikanere i South Carolina

Lokale præster trøster hinanden efter at være været vidner til skyderiet i deres kirke Emanuel Church i Charleston, South Carolina. Ifølge amerikanske medier leder politiet efter en 21-årig, hvid gerningsmand. – Foto: Scanpix.
Lokale præster trøster hinanden efter at være været vidner til skyderiet i deres kirke Emanuel Church i Charleston, South Carolina. Ifølge amerikanske medier leder politiet efter en 21-årig, hvid gerningsmand. – Foto: Scanpix. . Foto: Richard Ellis.

Da en bevæbnet mand åbnede ild i den historiske kirke Emanuel Church i Charleston natten til torsdag og dræbte ni personer, blev der føjet endnu et trist kapitel til kirkens historie.

Det er nemlig ikke første gang, at en af de ældste kirker i USA for afroamerikanere har været udsat for diskrimination og had.

I 1817 rykkede hvide politibetjente ind i to af menighedens bedehuse og arresterede 467 sorte kirkegængere i en kæmpe razzia. Året efter lavede politiet en lignende aktion, hvor kirkens ledere fik valget mellem at blive udvist af delstaten South Carolina eller komme en måned i fængsel.

Kirkens præst Morris Brown valgte det sidste, så han kunne forblive kirkens leder.

I dag afspejler kirken på mange måder den udvikling, som den sorte befolkning i USA har gennemgået siden 1800-tallet. Det fortæller Alex Frank Larsen, journalist og forfatter til en bog om Denmark Vesey, en af kirkens grundlæggere.

”Politisk har kirken spillet en stor rolle i kampen om sortes rettigheder. I første omgang ved at slaver overhovedet kunne få lov til at gå i kirke og samles. Bare det at slaver samlede sig, blev set som et stort problem for de hvide, fordi de så et komplot, hver gang to sorte snakkede sammen,” siger Alex Frank Larsen.

I 1822 blev Denmark Vesey henrettet sammen med en række andre påståede anstiftere til et slaveoprør. I samme ombæring blev kirken brændt ned af hvide racister, men det forhindrede ikke den sorte menighed i at afholde gudstjenester, indtil kirken blev genopbygget i 1834.

For trods megen modgang er Emanuel Church et religiøst og politisk samlingsted, der har bidraget til at fremme forholdene for afroamerikanere, lyder det fra flere med kendskab til kirken.

Den har spillet en fremtrædende rolle i kampen om sortes rettigheder, og er også i dag et fast holdepunkt for mange sorte amerikanere i Charleston, mener Jørn Brøndahl, der er ph.d. og lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

”Det er en kirke, der på mange måder har dybe historiske rødder. Og at en person går ind og laver sådan en grusom handling i kirken, er noget, der rammer menigheden hårdt,” siger han.

De kraftige racemodsætninger er i årenes løb blevet mindre, og de to befolkningsgrupper blander sig langt mere med hinanden. På nær når det kommer til kirken, fortæller Jan Nordby Gretlund, der forsker i amerikansk litteratur ved Syddansk Universitet, og som har boet i South Carolina.

”Forholdet mellem racerne er efter mit indtryk blevet meget mere afslappet, og jeg har set store fremskridt, mens jeg boede i USA. Men faktisk er der ikke nogle timer i døgnet, hvor racerne er mere adskilte end i kirketiden. Religionen burde netop føre folk sammen, men det er af en eller anden grund meget opdelt,” siger han.

Torsdag aften dansk tid anholdt Det amerikanske forbundspoliti, FBI, en 21-årig hvid mand, der mistænkes for at stå bag massakren. Manden er identificeret som Dylann Roof fra Columbia i South Carolina.

Han skal onsdag aften lokal tid være gået ind til en gudstjeneste i kirken. Her sad han i en times tid, hvorpå han angiveligt åbnede ild mod menigheden