Cigaretskod er en af de hovedmistænkte i Notre Dame-brand

Manglende brandsikkerhed snarere end kriminelle hensigter var skyld i branden, der hærgede katedralen, mener efterforskerne

Flere hundrede vidner er blevet afhørt siden den 15. april, hvor Notre Dame brød ud i brand.
Flere hundrede vidner er blevet afhørt siden den 15. april, hvor Notre Dame brød ud i brand. . Foto: Geoffroy Van Der Hasselt / AFP / Ritzau Scanpix.

Mere end to måneder efter den spektakulære brand, der hærgede Notre Dame den 15. april, er den parisiske middelalderkatedral fortsat kun en vansiret skygge af sig selv. Det udbrændte loft er dækket af en presenning, og det tilsodede stillads, som skulle benyttes under den planlagte renovering af spiret, er endnu ikke taget ned og hænger som et sværtet jernskelet bag nordtårnet.

Brandårsagen er endnu ikke fundet, men myndighederne er nu ret sikre på, at der ikke var tale om en påsat brand.

”Intet tyder på, at brandårsagen er kriminel,” konkluderer anklagemyndigheden i Paris, der arbejder ud fra en hypotese om uagtsom ildspåsættelse og overtrædelse af brandsikkerhedsregler.

”Efterforskerne arbejder med flere hypoteser, deriblandt en defekt el-installation eller en brand udløst af et glødende cigaretskod, uden at det dog på dette stadie er muligt at give forrang til den ene eller den anden hypotese,” siger anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Flere hundrede vidner er afhørt, deriblandt stilladsarbejderne, men også de ansatte i katedralen og de brandvagter, som foretog de daglige sikkerhedsrunder.

Især disse afhøringer har tiltrukket sig efterforskernes opmærksomhed. Antallet af brandvagter var beskåret af sparehensyn, så katedralen på visse tidspunkter var uden opsyn.

Sikkerhedsvagternes rapporter nævner tilstedeværelsen af brandfarligt materiale på loftet og masser af cigaretskod, uden at der tilsyneladende er blevet grebet ind. Få timer før branden brød ud, havde vagten konstateret, at bygningsarbejdere benyttede slibemaskiner og andet værktøj, der udsendte gnister og producerede varme på loftet blandt egetræsstolperne i den over 850 år gamle katedral.

Da brandalarmen gik i gang klokken 18.18 den 15. april, gav kontrolpanelet en forkert oplysning om, hvor brand-detektoren var blevet udløst. Branden blev derfor ikke fundet med det samme. Først klokken 18.43 blev det rigtige sted identificeret. Og der gik yderligere fem dyrebare minutter, før brandvæsenet blev tilkaldt klokken 18.48, en halv time efter at brandalarmen lød første gang.

”Sikkerhedsreglerne er ofte utilstrækkelige under restaureringer af historiske monumenter,” beklager lederen af den franske forening for religiøs kulturarv, Edouard de Lamaze, til tv-stationen BFMTV.

En time efter at brandvæsenet blev tilkaldt, stod hele taget i flammer, og omkring klokken 19.50 knækkede det 93 meter høje spir i en sky af gnister. Det smeltede blytag sendte en støvsky af sit giftige indhold ud over de nærliggende beboelsesejendomme. Et barn har fået konstateret bly i blodet.

Kirkepladsen foran Notre Dame er stadig spærret, og kirken er kun tilgængelig for oprydningsarbejdere og efterforskere. Først om en måned kan man begynde at fjerne det sodsvedne stillads, der risikerer at kollapse, og i stedet installere en ny afstivning. Men der er også andre uløste problemer.

”Det kuplede kirkeloft er endnu ikke sikret og risikerer stadig at styrte sammen,” erkendte kulturminister Frank Riester over for tv- stationen France 2.

Præsident Emmanuel Macron har bebudet, at katedralen skal genopbygges på blot fem år, og donorer har lovet 6,4 milliarder kroner til projektet. Den endelige lov om genopbygningen er stadig til debat i Nationalforsamlingen.