Colombia er på vej til at legalisere aktiv dødshjælp

Nye retningslinjer skal gøre det nemmere for læger i Colombia at udføre aktiv dødshjælp. Landets katolske baggrund og frygt for retsforfølgelse har bremset lovens praksis, siger eksperter

"Selvom det rent juridisk er lovligt, så er aktiv dødshjælp utrolig tabubelagt for både borgere, politikere og læger," siger colombiansk fortaler for aktiv dødshjælp.
"Selvom det rent juridisk er lovligt, så er aktiv dødshjælp utrolig tabubelagt for både borgere, politikere og læger," siger colombiansk fortaler for aktiv dødshjælp. .

En nu afdød, kræftsyg kvinde har pustet nyt liv i debatten om aktiv dødshjælp i Colombia. Kvinden, hvis identitet ikke er kendt for pressen, havde krævet at gøre brug af landets lov om assisteret selvmord, som blev indført i 1997. Men loven har aldrig haft klare retningslinjer, og kvindens ønske blev af den grund ikke imødekommet af det latinamerikanske lands sundhedsministerium.

Hun klagede, men døde inden sagen kom for landets højesteret. Men fordi histo-rien er nået bredt ud i den colombianske presse, er re-geringen nu ved at indføre klare retningslinjer, så lægerne får nemmere ved at praktisere i henhold til den 18 år gamle lov. For selvom lægerne ifølge loven kan hjælpe deres patienter med assisteret selvmord, skal de ad flere omgange bevise, at det er den eneste måde at lindre patientens smerter på. Mindst én anden læge skal nå frem til samme konklusion, og det skal bevises, at patienten var ved bevidsthed, da vedkommende traf beslutningen.

”Lægerne ved ikke, hvornår de opfylder en menneskerettighed, og hvornår de begår kriminalitet. De frygter retsforfølgelse,” siger Car-menza Ochoa, da hun tager imod på sit kontor i Bogota, Colombias hovedstad.

Carmenza Ochoa står i spidsen for foreningen Dø med værdighed, som arbejder for lovens håndhævelse. Som følge af den seneste sag regner hendes forening med, at lovens nye retningslinjer kan træde i kraft i løbet af det næste år.

”Selvom det rent juridisk er lovligt, er aktiv dødshjælp utrolig tabubelagt for både borgere, politikere og læger. Det er ikke noget, man taler om, men sagen om den kræftsyge kvinde har skabt opmærksomhed om emnet, og når loven bliver reguleret, er det forhåbentlig med til at nedbryde tabuet,” siger hun.

Selvom Colombia er det eneste land i Sydamerika, der nærmer sig en reel legalisering af assisteret selvmord, har det ikke være uden modstand fra colombianske kirkefolk, bemærker Arlene Beth Tickner, der er professor i statskundskab ved Los Andes Universitet i Bogota.

Ligesom de andre latinamerikanske lande har Colombia stærke rødder i katolicismen, og det har gjort det sværere at praktisere loven, forklarer hun.

”I løbet af 1990'erne blev der vedtaget en række love, som foruden aktiv dødshjælp omhandler euforiserende stoffer, kvinders rettigheder og abort. Men lovene er aldrig blevet reguleret, og som det også er tilfældet med vielser af homoseksuelle, yder Colombias konservative kirkefolk stor modstand mod aktiv dødshjælp. De anerkender ikke lovene, og mange læger har allieret sig med den katolske kirke for at undgå at praktisere indgreb, som de mener strider imod deres tro. Det gælder især aktiv dødshjælp,” siger Arlene Beth Tickner.