”I dag skal vi fejre freden. I morgen skal vi i gang med at genopbygge landet.”
Sådan lød det i går fra Colombias præsident, Juan Manuel Santos, inden han natten til i dag sammen med repræsentanter fra den marxistiske oprørsgruppe Farc ville sætte sin underskrift på en historisk fredsaftale i Cubas hovedstad, Havana, som en våbenhvile i denne uge har banet vejen for.
Med freden er landets 52 år lange borgerkrig, der har kostet omkring 250.000 colombianere livet og drevet flere end 4,3 millioner fra hus og hjem, erklæret for endeligt afsluttet.
Aftalen vil få store konsekvenser for Colombia, som kan se frem til en helt ny epoke som nation. Det vurderer historiker Alvaro da Silva, der har fulgt konflikten tæt.
”Freden betyder først og fremmest et forenet og fredeligt Colombia, der ikke længere er i splid med sig selv. Freden vil efter al sandsynlighed bane vejen for en ny gylden periode i landets historie i form af udvikling, fremgang og bedre vilkår for befolkningen,” siger Alvaro da Silva til den brasilianske tv-station O Globo.
Ifølge historikeren vil fredsaftalen give et økonomisk rygstød til det sydamerikanske land, da den vil ændre omverdenens syn på Colombia og være med til at tiltrække flere udenlandske investorer og turister, som er afgørende for den økonomiske udvikling.
Samtidig vil freden blive en stor omvæltning for de millioner af fordrevne, mestendels fattige bønder, der har mistet deres jord og levegrundlag under den langvarige konflikt. De kan nu se frem til enten at få deres gamle jord tilbage eller blive kompenseret med ny jord, fremgår det af aftalen.
Men freden er også kontroversiel og blevet mødt med store protester fra både oppositionen og eksperter, som finder det forkasteligt, at regeringen overhovedet forhandler med Farc, der står på EU’s og USA’s terrorlister.
De havde hellere set, at man havde nedkæmpet oprørsgruppen, så dens medlemmer kan blive stillet til ansvar for de mange drab.
”Vi er i gang med at slutte fred med terrorister, der har dræbt adskillige civile og folkevalgte politikere. Hele fredsprocessen er en hån mod krigens mange ofre og efterladte,” har senator Ernesto Macias fra oppositionspartiet Demokratisk Center udtalt.
Ifølge aftalen slipper Farcs ledere og soldater for at blive retsforfulgt til gengæld for at opgive deres territorier, aflevere alle våben til myndighederne og stoppe den omfattende produktion af kokain, som hidtil har finansieret oprørsgruppens aktiviteter.
Herefter er målet, at Farcs medlemmer skal integreres i det civile samfund på lige fod med andre borgere.
Fredsprocessen, som Cuba og Norge har ageret mæglere i, bliver blandt andet bakket op af de sydamerikanske lande, USA, EU og FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, der glæder sig over, at parterne er nået til enighed.
Både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og USA’s udenrigsminister, John Kerry, har erklæret sig villige til at give økonomisk støtte til fredprocessen, der ventes at koste omkring 100 milliarder kroner i form af genopbygning og kompensation til landets internt fordrevne.