Hvor lang tid tager det at skabe fred efter et halvt århundredes konflikt? Der er nu gået to år, siden fredsaftalen mellem guerillagruppen Farc (Colombias revolutionære bevæbnede styrker) og Colombias regering trådte i kraft. Medlemmerne af Farc har nedlagt deres våben og er samlet i lejre rundt om i landet overvåget af FN og militæret. Ved valget i foråret deltog den tidligere guerillagruppe for første gang og fik de 10 medlemmer af kongressen, som fredsaftalen sikrede dem i to valgperioder. Navnet er stadig Farc, men nu står det for Fuerza Alternativa Revolucionaria del Común (Den forenede alternative revolutionære styrke) og er et politisk parti. Der er sket fremskridt efter 52 års væbnet konflikt og 220.000 menneskers død.
Men. For der er en række men’er. Da Colombias nye præsident, Iván Duque, tiltrådte den 7. august i år, var mange bekymrede for fredsprocessen. Duque er en hård kritiker af fredsaftalen og har sagt, at han vil ændre den. Mange colombianere kritiserer da også regeringen for ikke at leve op til aftalen. Men på nogle punkter gør den.
”Vi får i hvert fald vores 700.000 pesos om måneden (cirka 1400 danske kroner),” siger 24-årige Yeimy Herrera Rada, tidligere medlem af Farcs front 3.
Yeimy har været med i Farc, siden hun blev rekrutteret som 13-årig, fortæller hun, mens hun gynger i en farvestrålende hængekøje. Herfra har hun udsigt over byen Florencia i Caquetá, én af de delstater, der har været hårdest ramt af konflikten. Yeimy tilsluttede sig Farc, efter at hendes far, onkel og fætter var blevet uskyldigt dræbt af militæret. Hun ønskede hævn.
”Jeg havde en barnlig idé om guerillaen. Jeg ville gå med grønt tøj, bære våben og bo i bjergene. Men det var hårdt. Jeg har set mange blive slået ihjel, og jeg var tit bange for at dø,” siger Yeimy Herrera Rada.
Fredsaftalen mellem Farc og Colombias regering består af fem elementer, som det i forskelligt omfang er lykkedes at føre ud i livet i de forgangne to år.
Det første punkt handler om landbrugsudvikling, og på det område er der ikke sket meget. Det samme gælder punkt fire om en løsning på ulovlige afgrøder, først og fremmest kokain. I Colombia dyrkes der kokain som aldrig før, og det går langsomt med de programmer, som skulle erstatte kokain med andre landbrugsafgrøder.
Punkt to handler om politisk deltagelse. Her har der til gengæld været fremskridt: Farc deltog ved valget tidligere på året og har 10 medlemmer af kongressen.
Det femte og sidste punkt i fredsaftalen handler om ofrene og om at skabe en sandhedskommission. Yeimy var inviteret til brigaden i Florencia, hvor militæret skulle sige officielt undskyld til de efterladte for uskyldigt dræbte fra militærets våben, men ved ceremonien glemmer de at nævne Yeimys fars navn.
Alligevel forsøger den tidligere guerillasoldat at se lyst på fremtiden:
”Tænk på alle de liv, der er sparet på to år. Alle dem, der ikke er kommet til lighuset. Det er trods alt bedre end før,” siger Yeimy, som under fredsforhandlingerne fødte sønnen Juan Carlos, der nu er to et halvt år.
Men Yeimy er også bekymret.
”Jeg tror, at mange kammerater tager våbnene op igen, hvis ikke snart regeringen begynder at overholde fredsaftalen. Ikke jeg. Jeg har jo fået en søn. Jeg drømmer om at tage en uddannelse. Men andre.”
Det punkt, der indtil nu har vist sig at være det mest komplicerede i fredsaftalen, er punkt nummer tre, der handler om slutningen på den væbnede konflikt.
Farc har afleveret 8112 våben til FN. Men ifølge organisationer, som analyserer fredsprocessen, er der samtidig registreret 1400 rebeller, der nægter at nedlægge deres våben og respektere fredsprocessen. Farc har udtrykt bekymring for medlemmernes sikkerhed. Og med god grund. Siden fredsaftalen er der registreret mord på 84 tidligere guerillasoldater fra Farc. Det har også givet anledning til bekymring, at flere hundrede sociale ledere er blevet myrdet, siden fredsaftalen blev ratificeret, og der er kritik af regeringens garantier for disse lederes sikkerhed.
Selvom Farc har nedlagt våbnene, er den væbnede konflikt i Colombia ikke forbi. Der er stadig to aktive guerrillagrupper i Colombia – EPL og ELN. Sidstnævnte fører fredsforhandlinger med regeringen, men den forhandlingsskeptiske præsident Duque har flere gange udtalt, at han vil standse møderne.
Også et eventuelt retsopgør mod Farc-medlemmer er en kæmpe joker i fredsprocessen. Jesús Santrich, der er valgt til kongressen for Farc, har siddet fængslet siden den 9. april, og der er lige nu forhandlinger om hans udlevering til USA for narkokriminalitet. Præsident Duque har udtalt, at han er åben for udlevering. Sker det, kan det få alvorlige konsekvenser for fredsprocessen, mener Ariel Avila, direktør for La Fun- dación Paz y Reconciliación i Bogota, Colombias hovedstad.
”Det, der sker med Santrich, kan få stor betydning for rebellerne, og mange afventer det. Hvis de frygter at blive fængslet og udleveret, vil mange foretrække at gribe til våben,” siger han.
Flere højtstående Farc-medlemmer har for nylig udtalt i et offentligt brev, at ”en udlevering af Santrich vil være en fiasko for freden”. Alias Romaña, Iván Marquez og Alias Paisa har trukket sig fra det offentlige liv, siden Santrich blev fængslet, og kræver ham løsladt for at vende tilbage til fredsprocessen.
I brigaden i Florencia må general Cesar Augusto Parra León også konstatere, at konflikten langtfra er ovre. Han er kommandant i den sjette division med ansvar for de tre delstater Putumayo, Caquetá og Amazonas, og han har travlt. Ifølge ham er der 300 Farc-rebeller i området.
”Og måske er der flere. Aktører, som forsøger at skabe usikkerhed. Vi må forblive i offensiven. Vi kan ikke tillade, at de strukturer vokser. Vi bliver nødt til at angribe,” siger generalen.
Alle i området taler om dem. Selv børnene.
”De er lige der oppe i bjergene, guerillaen,” siger 12-årige Camilo Trujillo og peger.
Norvey Segura Medina er lokal landsbrugsleder i kommunen El Doncello. Han fortæller, at han og andre lokale ledere blev kaldt til møde af Farc-rebellerne for en måned siden.
”Alt var som i gamle dage. Mødet varede fem timer. Vi mødte op, fordi vi er bange. Hvis væbnede grupper beder os om at møde op, gør vi det. Vi tør ikke andet,” siger Norvey Segura Medina.
Ifølge flere fredsorganisationer, blandt andet La Fundacíon Paz y Reconciliación, er der cirka 1400 rebeller. Omkring 15 procent af Farcs medlemmer er gået tilbage til våbnene og bjergene. Det lyder af meget, men det er faktisk normalt i fredsprocesser rundt om i verden, siger Ariel Avila fra La Fundación Paz y Reconciliación.
”Hvad der sker nu, afhænger blandt andet af, hvad der sker med Santrich og med fredsforhandlingerne med ELN. Vi er ved et vendepunkt. Vi kan fortsætte fredsprocessen. Eller gå tilbage mod konflikten,” siger han.
På pladsen i Florencia står en colombiansk jordejer iført stor hat og sludrer med to venner.
”Hvilken fred?”, siger 58-årige Hector Emilio Mendez på spørgsmålet om, hvordan han gør status efter to år.
”Caquetá er som før. Her er ikke sket en bønne. For en måned siden mødte jeg en masse guerillasoldater, da jeg var ude for at se på en gård. Her er ingen fred,” siger Hector Emilio Mendez.
Foto: Andres Cardona