Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Nyhedsanalyse

Comeback til ultranationalist viser politisk værdiskifte

Avigdor Lieberman (tv.) og premierminister Benjamin Netan-yahu ved gårsdagens underskrivelse af den nye regeringsaftale, der indebærer, at Lieberman kan kalde sig forsvarsminister. – Foto: Abir Sultan/EPA/Scanpix

Med udnævnelsen af Avigdor Lieberman til Israels forsvarsminister styrker premierminister Netanyahu ikke blot sin smalle regering, men tager også et stik i landets værdikamp

Selv i en israelsk sammenhæng, hvor grovkornet retorik og dramatiske udtalelser er hverdagskost blandt politikere, blev der smækket hårdt med døren, da forsvarsminister Moshe Ya’alon for knapt en uge siden forlod regeringen.

”Til min store sorg er ekstremister og farlige elementer ved at overtage Israel og Likud-partiet,” lød det fra den garvede militærmand og Likud-politiker.

Moshe Ya’alons reaktion kommer efter flere måneders ideologisk strid mellem ham og Likud-lederen, premierminister Benjamin Netanyahu. Striden kulminerede i sidste uge, da det stod klart, at Netanyahu havde inviteret det yderst nationalistiske parti Israel Vort Hjem med i regeringskoalitionen.

Netanyahu har længe ledt efter en mulighed for at udvide sin regering, der siden parlamentsvalget i marts sidste år har hvilet på et flertal af blot 61 ud af Knessets 120 pladser. Først så det ud til, at oppositionslederen Isaac Herzog fra centrumpartiet Zionistisk Union ville træde ind i regeringen. Men da forhandlingerne mellem ham og Netanyahu gik i hårdknude, blev partileder Avigdor Lieberman fra Israel Vort Hjem i løbet af få timer i stedet kørt i stilling. Og i går faldt de sidste detaljer på plads for, at han kunne overtage posten som forsvarsminister.

Forsvarsministeren bliver ofte beskrevet som den næstmest magtfulde position i Israel. Det er et væsentligt skridt op ad den politiske magtstige for Lieberman i forhold til sidst, han sad med ved kabinetsbordet som udenrigsminister. Som forsvarsminister får han en central rolle, både hvad angår kontrollen med den besatte Vestbred og Gaza samt kontakten til landets vigtigste allierede, USA.

Med udnævnelsen af Lieberman til denne toppost i stedet for den mere moderate Ya’-alon er det, der på overfladen handlede om at stabilisere en smal regering, endt som et større slag i en kamp om, hvilke værdier Israel skal ledes efter.

Som Ya’alons forbitrede kommentar viser, er der et værdimæssigt skift undervejs i israelsk politik. Ya’alon har været med i ledelsen under adskillige af Israels krige og er en rendyrket højrefløjspolitiker, der dårligt kan betegnes som en fredsdue. Alligevel har han støttet generaler i militæret, der har advaret om tiltagende racisme og voldelige tendenser i det israelske samfund. Og han har talt skarpt imod forråelse af hæren, blandt andet da en israelsk soldat i marts skød en ung palæstinensisk overfaldsmand, der allerede var blevet overmandet og lå på jorden og ventede på lægehjælp, i hovedet.

Disse holdninger hos Ya’alon har ført til stor frustration hos Netanyahu og direkte raseri hos Lieberman. De to har i stedet på hver deres måde givet opbakning til soldaten, der skød palæstinenseren i hovedet, og har raset imod de åbenmundede generaler.

Lieberman er ukuelig Putin-tilhænger, kræver dødsstraf til terrorister og er berygtet for sine kontante udtalelser imod palæstinensere. Med ham som forsvarsminister tager den politiske ledelse i Israel endnu et værdimæssigt skridt mod højre og væk fra det, som tilhængere af Ya’alon vil beskrive som Israels gamle, mere besindige værdier som tolerance og anstændighed.

Overordnet set afspejler værdikampen en tendens i Israel, hvor landets gamle elite er ved at blive skiftet ud.

Det er en udvikling, der er i gang ved en række af landets centrale institutioner såsom retssystemet, uddannelsessystemet og medierne. Her bliver den gamle garde, der i vid udstrækning har en fortid i de socialistiske kibbutzer, erstattet af personer med mere religiøse, nationalistiske og højreorienterede værdier, og som ofte er rundet af bosætterbevægelsen. Med Lieberman som forsvarsminister er kampen om eliten også for alvor nået til Israels bærende institution, hæren.