Der løb en revne gennem det skudsikre glas i bilruden, da den amerikanske forfatter og journalist Amy Maxmen i sidste måned kørte gennem byen Beni i det nordøstlige DRCongo sammen med lægen Mamoudou Harouna Dijingarey, der arbejder med at bekæmpe det store ebola-udbrud i området for FN’s sundhedsorganisation WHO. Revnen var opstået, fordi lokale indbyggere havde kastet sten efter bilen, skriver Amy Maxmen i magasinet Nature.
Overfaldet er blot et af 174 overfald på sundhedsarbejdere eller ebola-behandlingscentre mellem januar og juni år. Og det er et af de blidere. Ifølge FN’s humanitære nyhedsbureau The New Humanitarian har i alt fem mennesker mistet livet, og 51 er blevet såret.
”Vi forsøger at være anonyme for at passe på os selv. Alle i familien ved, at de ikke skal fortælle, hvad far laver,” siger en lokal sundhedsarbejder, der arbejder for den amerikanske nødhjælpsorganisation Mercy Corps til The New Humanitarian.
Angreb og voldelige overfald er ikke fremmede for det østlige DRCongo, hvor flere end 100 oprørsgrupper og militser har kæmpet mod hinanden og regeringen i omkring 25 år. Men det vækker uro, at de netop sker på mennesker og steder, der forsøger at udrydde en dødelig og ekstremt smittefarlig sygdom. Trods 11 måneders intensiv kamp mod sygdommen er den stadig ikke under kontrol. Den 6. juli var 1625 mennesker døde af sygdommen ifølge WHO. Det er 67 procent af alle smittede, i alt 2408 personer indtil nu.
”Det handler ikke bare om, at de lokale ikke forstår vigtigheden af at sætte ind over for ebola. Det stikker meget dybere og har måske politiske eller økonomiske årsager,” siger FN-chefen David Gressly til det amerikanske nyhedsnetværk NPR.
Davis Gressly er i sig selv et tegn på, hvordan ebolaen er gået fra ”blot” at være en sygdom til at blive et led i den langvarige konflikt i det nordøstlige DRCongo. Amerikaneren blev i slutningen af maj udnævnt til at stå i spidsen for FN’s kamp mod ebola-udbruddet med titel af vicegeneralsekretær og katastrofekoordinator. Det bemærkelsesværdige er, at David Gressly ikke er læge eller sundhedsekspert. Hans væsentlige erfaring ligger inden for fredsbevarende arbejde, og han var frem til udnævnelsen vicechef for FN’s fredsbevarende styrker i landet.
Hans opgave er at få standset de voldelige overfald, så sundhedsarbejderne kan passe deres arbejde i fred og få bugt med epidemien. I øjeblikket er problemet, at der svirrer en række rygter om ebola i regionen, som øjensynligt er sat i sving af lokale politiske ledere og krigsherrer med det formål at skabe mistro til den congolesiske regering og de internationale hjælpeorganisationer.
Rygterne går blandt andet på, at regeringen brugte ebola som undskyldning for at aflyse præsidentvalget i december sidste år i to store byer, Beni og Butembo, for at undgå, at nogen stemte på oppositionens kandidat. Samt at regeringen og hjælpeorganisationerne bevidst smitter de lokale indbyggere med ebola – for eksempel ved at komme virus i latrinerne.
Uanset, hvor vilde rygterne kan lyde, er der mange mennesker, der tror på dem, siger David Gressly til NPR. Myndighederne og sikkerhedsstyrkerne har tit svigtet dem før, så hvorfor ikke nu?
”Der er dem, der gerne vil gøre brug af den mistro, som i forvejen findes, til at fremme deres egne politiske interesser,” siger han.
Oveni kommer de økonomiske interesser. Regionen er et betændt mylder af militsgrupper og kriminelle netværk, som sælger tømmer, mineraler og andre råvarer på det sorte marked, og David Gressly har en mistanke om, at ikke alle er lige begejstrede for tilstrømningen af udenlandske donorpenge og grupper af ebola-arbejdere.
”Hvis ens interesser bliver forstyrret, kan der godt komme en voldelig reaktion,” siger han.
Læger uden Grænser, MSF, er en af de hjælpeorganisationer, der er blevet udsat for angreb, og organisationen har valgt at trække sig tilbage fra de lokale behandlingscentre til provinsbyernes sygehuse for at beskytte deres patienter og medarbejdere.
”Det er et meget, meget svært område at arbejde i, og vi har ikke formået at få den nødvendige tillid fra de berørte parter,” siger Hanne Epstein, medicinsk programkoordinator i Læger uden Grænser i Danmark.
Organisationen forsøger nu at opbygge tillid ved at fokusere ikke blot på ebola, men på alle de sygdomme, der plager den lokale befolkning. Hun peger blandt andet på, at hvor skræmmende ebola end er, er der i det forgangne år døet flere af mæslinger end ebola:
”Vi håber, at det kan skabe en bedre forståelse for vores arbejde, at vi viser, at vi ikke kun er sådan nogle, der kommer kørende i gule heldragter og sætter ebola-ramte i isolation, men at vi også har blik for helheden af sundhedsproblemer.”
Den amerikanske videnskabsjournalist og forfatter Laurie Garret, der har dækket ebola i Afrika i flere årtier, glæder sig over, at der rent sundhedsfagligt aldrig har været et bedre system til at bekæmpe ebola. Der findes utroligt mange dygtige ebola-arbejdere, der er udviklet en vaccine, og Afrika har fået sit eget center for sygdomskontrol. Men i DRCongos tilfælde er der et behov, som overstiger alle andre: en kraftig diplomatisk indsats.
”Sundhedsarbejdere er brilliante til deres arbejde, men de ved ikke, hvordan man forhandler fred mellem væbnede grupper,” sagde hun i sidste uge til det amerikanske radionetværk PRI.