COP26 har en aftale inden for rækkevidde. Men bagefter skal der handles

Ambitiøs retorik og særaftaler kompenserer ikke for de store udledere, der tøver med at love CO2-reduktioner

”Vi har set et væld af disse aftaler, som i princippet er fine, men det afgørende er, hvem der er med, og om de underskrivende lande lover noget nyt eller bare det, de havde lagt sig fast på i forvejen,” siger Matthew Gidden, senioranalytiker ved klimatænketanken Climate Analytics i Berlin.
”Vi har set et væld af disse aftaler, som i princippet er fine, men det afgørende er, hvem der er med, og om de underskrivende lande lover noget nyt eller bare det, de havde lagt sig fast på i forvejen,” siger Matthew Gidden, senioranalytiker ved klimatænketanken Climate Analytics i Berlin. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mens klimaforhandlerne i Glasgow strides om, hvor meget og hvor hurtigt CO2-kurven skal knækkes, står Tuvalus udenrigsminister allerede i vand til knæene. Billederne af Simon Kofe tale til deltagerne ved FN’s klimatopmøde COP26 stående ved en pult i havet ud for den lille ø-stat i Stillehavet er gået verden rundt.

”Jeg stod 20-30 meter ude i havet på et sted, som var en strand i 1942,” har Simon Kofe forklaret på den amerikanske tv-kanal CNN.

Billederne af Simon Kofe tale til deltagerne ved FN’s klimatopmøde COP26 stående ved en pult i havet ud for den lille ø-stat i Stillehavet er gået verden rundt.
Billederne af Simon Kofe tale til deltagerne ved FN’s klimatopmøde COP26 stående ved en pult i havet ud for den lille ø-stat i Stillehavet er gået verden rundt. Foto: Tuvalu Foreign Ministry/Reuters/Ritzau Scanpix

Spørgsmålet er, om forhandlerne også har taget Simon Kofes meddelelse alvorligt. Klimatopmødet går nu ind i den endelige fase med diskussioner på regeringsniveau inden den forventede afslutning på fredag. Og udkastet til en slutaftale viser, at regeringerne i hvert fald retorisk har taget bestik af, at der skal skæres mere og dybere i CO2-udledningerne for at ”holde 1,5-graders målet i live”, som det britiske formandskab formulerede det, inden COP26 gik i gang for snart to uger siden.

Den foreløbige tekst lover at fortsætte bestræbelserne på at holde den globale opvarmning på 1,5 grader og anerkender, at det forudsætter, at der samlet set sendes 45 procent mindre CO2 ud i atmosfæren i 2030 sammenlignet med 2010, ligesom verden skal være CO2-neutral i 2050.

Hvis aftalen går hjem i sin nuværende form, vil det sandsynliggøre, at temperaturstigningerne kan holdes under 1,5 grader som aftalt i Paris-aftalen, mener klimaminister Dan Jørgensen (S).

”Hvis dette bliver vedtaget, kan det faktisk sikre, at vi har en mekanisme, der kan gøre det sandsynligt, at vi holder temperaturstigningerne under 1,5 grader. Det er ikke det samme som, at vi er 100 procent sikre på at nå det. Men vi har en meget klar vej lagt foran os,” siger Dan Jørgensen til Ritzau.

Landene skal blandt andet opdatere deres klimamål inden udgangen af 2022, og de skal fremover følge op på løfterne på de årlige COP-møder. Det vil de mest fodslæbende lande formentlig forsøge at få ud af sluterklæringen inden fredag, frygter David Waskow fra den indflydelsesrige tænketank World Resources Institute.

”Især Saudi-Arabien og Rusland har gjort det meget klart, at de ikke vil vide af at gøre status hvert år på deres resultater, mens andre lande har været lidt mindre kategoriske,” siger han til BBC.

Og de konkrete løfter, landene er kommet med op til og under topmødet, peger slet ikke hen imod en begrænsning af udledningerne i 2030, advarer Matthew Gidden, senioranalytiker ved klimatænketanken Climate Analytics i Berlin.

”Vi kan sige allerede nu, at COP26 kun lukker 15-17 procent af forskellen mellem løfter og behov i forhold til at nå 1,5 graders målet,” siger Matthew Gidden.

De gode nyheder er derfor især kommet fra ”koalitioner af de villige”, som har indgået særaftaler under topmødet.

Danmark lancerer således torsdag sammen med Costa Rica en ”Beyond Oil And Gas Alliance”, hvis medlemmer forpligter sig til ikke at udstede nye licencer til gas- og olieboring. Klima- og energiminister Dan Jørgensen kan ikke oplyse, hvor mange lande der har meldt sig under fanerne.

”Men det er første gang, vi vil gøre et forsøg på begrænse udbuddet af olie og gas og i stedet holde det i jorden,” sagde han ved en konference organiseret af Tænketanken Europa.

Det har længe været et krav fra internationale miljøorganisationer, og talsperson for Greenpeace i Danmark, Helene Hagel, er glad for initiativet.

”De store olieproducenter som USA og Saudi-Arabien kommer næppe med, men vi har aldrig før haft en struktureret samtale om at begrænse udvindingen af olie og gas, og hvis denne alliance kan gøre stop for nye licenser til et centralt tema i klimadiskussionerne, vil det være et fremskridt. Men det afhænger af, at landene reelt indfører et stop.”

En hel stribe af sådanne frivillige aftaler er blevet meldt ud med pomp og pragt under topmødet om både afskovning, begrænsning af drivhusgassen metan og udfasning af kul. Senest har dele af bilindustrien sammen med en koalition af byer aftalt at sætte en stopper for salg af brændstofdrevne biler i 2040.

Dermed er værten for COP26, den britiske premierminister Boris Johnson, tæt på at få fuldt hus på sit ønske om fremskridt på ”kul, biler, træer og finansiering,” som han sagde op til topmødet. Men flere af verdens største bilproducenter, deriblandt Toyota, Renault-Nissan og Ford, er ikke med i aftalen. Og også forhandlingerne om klimafinansieringen i de fattige lande hører til de områder, hvor udspillet til en slutaftale nøjes med vage løfter.

De mange særaftaler kan derfor skabe et fejlagtigt billede af, hvor store fremskridt COP26 egentligt leverer, advarer Matthew Gidden.

”Vi har set et væld af disse aftaler, som i princippet er fine, men det afgørende er, hvem der er med, og om de underskrivende lande lover noget nyt eller bare det, de havde lagt sig fast på i forvejen,” siger han.