Coronapandemien kaster lange skygger over den amerikanske præsidentvalgkamp, der med præsident Donald Trumps nye offensiv mod demokraten Joe Biden er rykket ind i en ny, giftigere fase. Præsidenten har i løbet af den seneste halvanden uge brugt over 10 millioner dollars (knap 70 millioner kroner) på at affyre en spærreild af digitale valgreklamer, der sætter Joe Bidens personlige integritet og mentale skarphed i miskredit.
En af reklamerne består af et digitalt manipuleret billede af den 77-årige Biden som en hjælpeløs plejehjemskrøbling, der må mades med ske. ”For gammel?” lyder den medfølgende undertekst. Andre reklamer betegner demokraten som ”korrupt” og i lommen på Kina.
Samtidig har medlemmer af Trumps inderkreds skruet yderligere op for angrebene på Biden. Præsidentens ældste søn, Donald Trump Jr., har eksempelvis delt både videoer og såkaldte memes, hvor tekst og billede spiller sammen, på Instagram, der beskylder Biden for at være pædofil.
De nye angreb på Joe Biden er ifølge avisen The New York Times ”et vendepunkt” i valgkampen, og nyhedsmediet Slate kalder dem det seneste eksempel på, hvordan Trump og hans allierede bereder sig på at føre det, der ”meget vel kan blive den mest beskidte kampagne i moderne amerikansk historie”.
Demokraterne betegner Trump-kampagnens angreb som et ”røgslør”, der har til formål at fjerne vælgernes opmærksomhed fra præsidentens håndtering af coronapandemien.
Covid-19 har nu taget livet af flere end 92.000 amerikanere, og ledigheden i USA nærmer sig 20 procent. Præsident Trump beskyldes for at have bagatelliseret virussen og negligeret USA’s pandemiberedskab, og han underminerer jævnligt myndighedernes råd om smittebekæmpelse. I mandags trak det eksempelvis overskrifter, da præsidenten fortalte, at han tager malariamidlet hydroxoklorokin, hvis virkning sundhedseksperter har betvivlet, forebyggende mod coronavirus.
Samtidig har Donald Trump optrappet sine verbale angreb på sin forgænger i embedet, Barack Obama. Trump hævder, at Obama og hans vicepræsident, Joe Biden, stod bag uspecificerede forbrydelser i forbindelse med forbundspolitiet FBI’s undersøgelse af Ruslands mulige indblanding i præsidentvalget i 2016, og at de bør retsforfølges. Trumps egen justitsminister, William Barr, har dog afvist, at der er grundlag for en kriminel efterforskning af Obama eller Biden.
Selvom nogle af Trumps budskaber ikke har hold i virkeligheden, kan de være effektive i en tid med store omvæltninger og eksistentiel usikkerhed, vurderer nogle politiske iagttagere. Amerikanerne er bange og ængstelige, og det gør en pandemi til et ”perfekt laboratorium for misinformation”, siger Richard Stengel, der er Trump-kritiker og tidligere redaktør for ugemagasinet Time, til avisen Los Angeles Times.
”Trump har regnet dette ud. Denne præsidentkampagne har kurs mod et lavpunkt, som vi aldrig før har oplevet i amerikansk historie, fordi han ingen interesse overhovedet har i at afstemme sit budskab med virkeligheden,” siger han.
Joe Bidens valgkampteam har indtil videre undladt at gå benhårdt til modangreb på Donald Trump og i stedet markedsført demokraten som en statsmand og et mere empatisk modstykke til præsidenten. Ifølge Los Angeles Times vil Biden inden for de næste par uger forsøge at skærpe kontrasten til Trump yderligere ved at fremlægge en storstilet, venstrepopulistisk plan for at genoprette den amerikanske økonomi igennem blandt andet investeringer i infrastruktur og en politisk prioritering af ”bløde” sektorer såsom børnepasning og sygepleje.
Meningsmålinger viser da også, at vælgerne betragter Biden som en mere sympatisk person end Trump. Ifølge en ny måling fra CNN mener 54 procent af vælgerne, at Biden ”kerer sig om folk som mig”, mens kun 42 siger det samme om Trump. Til gengæld mener 49 procent, at Trump har ”udholdenhed og skarpsind” til at være præsident, mens 46 procent siger det samme om Biden.
Donald Trump har som præsident flere fordele over Joe Biden. Trump har haft tre år til at rejse penge til sin genvalgskampagne, og han har i dag næsten fire gange så mange kampagnedollars i banken som Biden, der på grund af coronaudbruddet har været ude af stand til at udnytte sine sejre i Demokraternes primærvalg til at sole sig i opmærksomhed og positiv mediedækning.
Biden har siden marts været henvist til at føre valgkamp fra sit hus i hjemstaten Delaware i stedet for at være ude i landet og møde vælgere, medier og donorer.
Det er ikke kun den atypiske valgkamp, der gør coronavirussen til en x-faktor i USA’s præsidentvalg. Med mindre end seks måneder til valgdagen den 3. november har amerikanerne ingen klare svar på, hvordan præsidentvalget kan gennemføres uden at risikere vælgernes helbred. Selvom de fleste delstater har indledt en forsigtig genåbning af samfundslivet, er folkesundhedskrisen langtfra ovre, og valget kan falde sammen med en anden smittebølge i efteråret.
Demokraterne frygter, at præsident Trump vil bruge coronakrisen til at forsøge at udsætte valget eller så tvivl om valgresultatets legitimitet. I sidste uge pustede Trumps svigersøn og nære rådgiver, Jared Kushner, til denne frygt, da han nægtede at udelukke, at valget kan blive udsat. Juraeksperter påpeger dog, at Det Hvide Hus ikke har hjemmel til at ændre valgdagen, som ifølge forfatningen skal finde sted den første tirsdag efter den første mandag i november.
Ifølge en ny måling fra Pew Research Center er et flertal af amerikanerne urolige for, at coronaudbruddet vil lægge hindringer i vejen for valget, og næsten tre ud af fire bakker op om brugen af brevstemmer.
Fem ud af USA’s 50 delstater er i forvejen gået over til brevstemmer ved alle valg, og i 25 øvrige delstater kan alle vælgere bede om at brevstemme uden at skulle opfylde nogen særlige krav.
Demokraterne skubber på for at afsætte penge til at give alle amerikanere mulighed for at indsende deres stemmesedler med posten i november, mens Trump vægrer sig og hævder, at dette ville give grobund for valgsnyd.
”Folk snyder. Brevstemmer er meget farlige for dette land,” sagde han ved et nyligt pressemøde.
Ifølge et vægtet gennemsnit fra hjemmesiden Real Clear Politics foretrækker 48,4 procent af vælgerne Joe Biden, hvis valget fandt sted i dag, mens 42,9 procent ville stemme på Donald Trump.