Corona frarøver unge amerikanere deres fremtid

Coronavirussen koster flest ældre livet. Men yngre amerikanere kommer ligesom efter finanskrisen i 2008 til at betale den højeste økonomiske pris og betegnes allerede nu som en tabt generation, som ikke tør få børn. Et generationsopgør kan bryde ud, når USA begynder sin genoprettelse, advarer eksperter

Da USA sidste gang blev ramt af en voldsom økonomisk nedtur i 2008, gik Evan Schade i gymnasiet og oplevede finanskrisen som noget, der gik ud over andre. Nu er han 26 og har ligesom sin tre år yngre kæreste Kaitlyn Gardner mistet sit job i Kansas City som følge af corona-nedlukningen. – Foto: Shawn Brackbill/The New York Times.
Da USA sidste gang blev ramt af en voldsom økonomisk nedtur i 2008, gik Evan Schade i gymnasiet og oplevede finanskrisen som noget, der gik ud over andre. Nu er han 26 og har ligesom sin tre år yngre kæreste Kaitlyn Gardner mistet sit job i Kansas City som følge af corona-nedlukningen. – Foto: Shawn Brackbill/The New York Times.

Evan Schade på 26 år og hans 23-årige kæreste, Kaitlyn Gardner, havde tilsammen lidt over 1000 dollars – knap 7000 kroner – i banken, da coronapandemien i sidste måned kostede dem deres job i henholdsvis en tæppeforretning og på en kaffebar. Det gav dem lige akkurat mulighed for at betale deres aprilhusleje på 800 dollars, svarende til cirka 5500 kroner. Til gengæld kunne Evan Schade glemme alt om at afdrage på sin betragtelige studiegæld eller at gøre sig håb om langt at længe at tegne en sundhedsforsikring.

Det unge par fra Kansas City i den midtvestlige delstat Missouri har siden da brugt deres tid på at søge om arbejdsløshedsunderstøttelse og forgæves at lede efter nye stillinger på et håbløst jobmarked.

”Jeg kender så mange mennesker på min egen alder, der gennemlever den fuldstændig samme situation,” siger Kaitlyn Gardner til avisen The New York Times.

Coronapandemien har nu kostet over 40.600 amerikanere livet, og flertallet af de omkomne er over 60 år. Selvom coronaudbruddet har de største sundhedsmæssige konsekvenser for ældre amerikanere, så er den yngre del af befolkningen uforholdsmæssigt hårdt ramt af de økonomiske følgevirkninger, og mange af dem er overordentligt dårligt beredte til at klare sig igennem krisen.

Den amerikanske økonomi er de seneste par år buldret derudaf, men vindingerne er fortrinsvist kommet de ældre generationer og de rigeste befolkningsgrupper til gode. De såkaldte millennials – dem, der er født og opvokset i perioden frem til årtusindeskiftet, og som i dag er mellem 23 og 39 år – har intet solidt fundament til at kunne ride stormen af. De amerikanske millennials kaldes ofte ”den tabte generation”. En stor del af dem fik deres debut på arbejdsmarkedet i slipstrømmen på finanskrisen i 2008, hvor der var langt imellem både faste jobs og gode lønninger, og er derfor kommet langsomt ud af starthullerne på arbejdsmarkedet. Det betyder, at de aldrig har fået muligheden for at opbygge den økonomiske tryghed, som deres bedsteforældre, forældre og – i nogle tilfælde – ældre søskende nyder godt af.

Mange millennials er dybt forgældede på grund af afdrag på studiegæld og overtrukne kreditkort, og de ejer hverken boliger eller andre større aktiver. I det seneste årti er boligpriserne i mange dele af USA steget hastigt, mens lønninger er stagnerede. Det er med til at gøre andelen af boligejere blandt amerikanere i 20’erne og 30’erne til den laveste i tre årtier. Samtidig har folk i denne aldersgruppe færre penge i banken, end tidligere generationer havde i samme alder.

De yngre amerikanere er ifølge en rapport fra den amerikanske centralbank også langt oftere end andre aldersgrupper underbeskæftigede deltidsansatte eller kontraktansatte uden arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, sygedage eller andre goder. De står dermed uden noget solidt sikkerhedsnet, når deres indkomst svinder ind.

Disse vilkår påvirker unge amerikaneres fremtidsudsigter på både kort og lang sigt. De er langt mindre tilbøjelige til at gifte sig og stifte familie, end tidligere generationer var det, da de var i samme alder. Det største ”barometer for fortvivlelse” blandt unge mennesker er, at fødselsraterne i USA har været i bund de seneste seks år, forklarer Dowell Myers, der er professor i byplanlægning og demografi på University of Southern California.

”Man er nødt til at være håbefuld for at bringe et barn til verden, og fødselsrater er højere, når folk er optimistiske. Men unge mennesker i dag er håbløst nedsunkede i negativitet, der omgiver dem fra alle sider. Det er meget anderledes, end da 68’er-generationen var ung,” siger han.

De økonomiske konsekvenser af coronapandemien er farlige for næsten alle amerikanere, men de ældre generationer har oftere stabile karrierer og økonomiske stødpuder.

Millennial-generationen går en vanskeligere linedans. De udgør størstedelen af de ansatte i detailhandlen og i restaurationsbranchen, og det er dermed deres jobs, der forsvandt først, da coronavirussen gjorde landgang i USA. Ifølge en ny rapport fra tænketanken Data for Progress er 52 procent af amerikanere under 45 år blevet arbejdsløse, tvunget på ubetalt orlov eller har fået deres arbejdstid sat ufrivilligt ned på grund af coronapandemien. Til sammenligning har 26 procent af amerikanere over 45 år oplevet det samme.

Medlemmerne af millennial-generationen står nu til igen at blive de største tabere i den anden knusende økonomiske krise i USA på blot 12 år, påpeger den økonomiske skribent Annie Lowrey i nyhedsmediet The Atlantic. De står til at blive den første generation i moderne amerikansk historie, der vil ende med at være fattigere end deres forældre.

”Den første krise nedbragte, hvad de kan forvente at tjene i deres livstid. Den anden krise udhuler deres lønchecks på netop det tidspunkt, hvor de står over for deres mest indbringende år på arbejdsmarkedet, og hvor 20 millioner børn også forlader sig på dem. Der er ingen gode nyheder i en lavkonjunktur, og ingen gode nyheder i en pandemi. For millennial-generationen føles det som om, at der aldrig er nogle gode nyheder overhovedet,” skriver Annie Lowrey.

Den enorme ulighed mellem yngre og ældre amerikanere kan komme til at udløse en bitter generationskonflikt, advarer nogle eksperter. Coronapandemiens efterspil kan ”sætte unge og gamle op mod hinanden”, vurderer Phillip Longman, der er demograf ved tænketanken Open Markets Institute i Washington og forfatter til bogen ”The Empty Cradle” (Den tomme vugge).

”Blandt millennial-generationen i USA er der allerede en fremherskende forestilling om, at mange af deres problemer er forårsaget af uforsvarlige 68’ere. Generationskonflikten er næsten skåret ud i pap i dag. Forestil dig, at vi har en 85-årig liggende i en respirator, og i mellemtiden finder en bilulykke sted udenfor, og to unge bringes ind på skadestuen, men der er ikke kapacitet til at tage sig af dem,” siger han til nyhedsmediet Slate.

Skellet vil kun vokse, er Phillip Longman overbevist om.

”De yngre mennesker kommer til at tage de værste stød under det økonomiske sammenbrud, mens de ældre vil sidde derhjemme og hæve deres pensioner,” siger han.

I USA har nogle politikere og meningsdannere især på højrefløjen allerede foreslået, at ældre amerikanere ofrer sig for de yngres økonomiske fremtid.

I et interview med Fox News i sidste måned sagde delstaten Texas’ republikanske viceguvernør, den 70-årige Dan Patrick, at han selv hellere vil dø end at se folkesundhedstiltag knuse den amerikanske økonomi.

”Ingen har taget fat i mig og spurgt: ’Er du som en ældre medborger villig til at risikere din overlevelse mod at bevare det Amerika, som vi alle elsker, for dine børn og børnebørns skyld?’ Og hvis det var vilkårene, ville jeg være med på den,” sagde Dan Patrick, der selv har seks børnebørn.

I takt med, at den amerikanske befolkning får de økonomiske konsekvenser af coronapandemien at føle, kan denne tankegang ifølge Phillip Longman få større lydhørhed.

”Noget af det vil komme til at vække større genklang, end nogle af os ældre mennesker vil synes om,” siger han til Slate.