Prøv avisen

Corona knækkede CO2-kurven

Coronakrisen vil få det globale CO2-udspil til at falde 4-7 procent i år, viser et nyt studie. Det er godt for klimaet. Men virkningen kan være forbigående, mener forskere, og der skal langt mere til, hvis vi skal bremse afsmeltningen af polarisen og Antarktis. Her et grundstødt isfjeld med den grønlandske bygd Innarsuit i forgrunden, 12. juli 2018. Foto: Magnus Kristensen/Ritzau Scanpix

Verdens udledning af CO2 faldt efter coronanedlukningen. Men faldet er formentlig forbigående, for vi har ikke ændret samfundet grundlæggende, siger eksperter.

Coronakrisen har været god for noget. Det globale CO2-udslip ventes at falde med mellem 4 og 7 procent i år, afhængig af økonomiens udvikling i resten af 2020.

Der er tale om den største nedgang siden Anden Verdenskrig. Men det kan være en stakket frist for klimaet, siger flere eksperter til nyhedsbureauet AFP.

Nedlukningen af samfund, fabrikker og kraftværker havde i april ført til et fald i årets udledning af kulstof på 17 procent - sammenlignet med samme periode i 2019.

Det fremgår af en ny undersøgelse af pandemiens effekt på CO2-udledningen. Den bringes i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Hovedforfatter til studiet er Corinne Le Quere, professor på Tyndall Centre for Climate Change Research ved det britiske University of East Anglia. Resultaterne er gennemgået af fagfæller.

- At befolkningen har opholdt sig inden døre, har ført til drastiske ændringer i energiforbrug og CO2-udledninger. Men disse ekstreme fald er sandsynligvis midlertidige. De afspejler ikke strukturelle ændringer i økonomi, transport eller energisystemer, siger hun til AFP.

Hvis verdensøkonomien genvinder pusten midt i juni - hvad der forekommer usandsynligt - vil udledningen af drivhusgas i 2020 falde cirka 4 procent. Det viser beregninger, Corinne Le Queres hold har udført.

Såfremt restriktioner fortsætter året ud, når faldet op på 7 procent.

Men en CO2-reduktion på 7,6 procent årligt er faktisk det, vi ifølge forskerne skal præstere frem mod 2030. Det er kravet, hvis der skal være håb om at holde Jordens opvarmning under 1,5 grader i år 2100.

Målet indgår i Paris-aftalen og anbefales af FN's Klimapanel.

- Pandemien har vist os, at større gennemgribende ændringer i transport- og energisystemerne er nødvendige, siger Mark Maslin, professor i klimatologi ved University College London.

Nogle sagkyndige mener dog, at pandemien kan speede den grønne omstilling op.

- Fossile brændsler synes at være hårdere ramt end vedvarende energi, siger Glen Peters, forskningsleder ved Center for International Climate Research i Oslo, til AFP.

- Hvis dette fortsætter, kan vi måske komme ud af Covid-19 med lavere emissioner, fordi vedvarende energi har fået relativt mere plads og skubbet nogle af de mest forurenende brændsler ud, især kul.

Der er dog blandede signaler med hensyn til at opbygge en global grøn økonomi, når man ser på de hastigt sammenstrikkede hjælpepakker til billioner af dollar, der er vedtaget i særligt USA og Kina.

Det mener Joeri Rogelj, forsker ved Grantham Institute and Imperial College London.

- Der er høj risiko for, at kortsynethed vil få regeringer til at tabe det store billede af syne og poste penge i stærkt forurenende sektorer, der ikke er plads til i et CO2-neutralt samfund, siger han.

Nedlukningen har ramt forskellige områder meget ujævnt, viser studiet.

Den 7. april, den dag det globale CO2-udslip faldt mest, udgjorde nedgangen fra landtransport over 40 procent. Industri, elproduktion og flyvning tegnede sig for henholdsvis 25, 19 og 10 procent.

/ritzau/