Et efter ét ruller de europæiske lande krigsmaskineriet ud for at holde coronaudbruddet stangen i det, som Emmanuel Macron har betegnet som ”en sundhedskrig”. Og som i krigstid tager den franske præsident midler i brug, som ikke tidligere er set i fredstid. Det gælder ikke kun lukningen af grænserne og indsættelsen af hæren til at sikre sygetransporterne, men også beslutningen om at udskyde kommunevalget, hvis anden runde skulle have været gennemført på søndag.
”Efter at have konsulteret Senatets formand, Nationalforsamlingens formand og mine forgængere på præsidentposten har jeg besluttet at udskyde anden valgrunde af kommunevalget. Der er politisk enighed om denne beslutning,” sagde den franske præsident i en tv-tale mandag aften, hvor han indførte nye tiltag, der gør Frankrig til et af de mest restriktive lande i Europa sammen med Italien, Danmark og Spanien.
Gennemførelsen af valgets første runde i søndags blev stærkt kritiseret af alle oppositionspartier. Valgdeltagelsen var historisk lav, da 55 procent af de franske vælgere foretrak at holde sig langt væk fra valgstederne. Det kan have påvirket valgresultaterne, mener flere politikere.
”Vælgerne har ikke kunnet stemme under de rigtige betingelser. Resultatet af første valgrunde er blevet skævvredet,” sagde Det Republikanske Partis kandidat i Paris, Rachida Dati, efter valget.
Men en afbrydelse af valgprocessen åbner også for usikkerhed om valgets videre forløb. Det forudsætter en ændring af valgloven, som klart kræver, at anden valgrunde skal gennemføres en uge efter den første runde. Og forfatningsjuristerne har været uenige om konsekvenserne af udskydelsen.
”Denne situation er uden fortilfælde selv i krigstid,” siger forfatningsjuristen Dominique Chagnollaud til dagbladet Le Figaro.
Frankrig er ikke det eneste land, hvor coronavirussen spænder ben for demokratiet. I Spanien er valget til det regionale parlament i Baskerlandet, der skulle begynde den 20. marts, udskudt på ubestemt tid. Det samme er en folkeafstemning om forfatningsændringer i Italien, Europas corona-epicenter med knap 28.000 smittede, i slutningen af marts. I Iran, der med omkring 15.000 officielt coronasmittede er det tredje hårdest ramte land i verden, er anden valgrunde af et omstridt parlamentsvalg netop blevet udskudt til efteråret. Og i Storbritannien, hvor valgkampen var i fuld gang op til lokalvalget den 7. maj, vil der ifølge premierminister Boris Johnson ikke blive tale om at vælge en ny borgmester for eksempel i London før om et år.
Flere kandidater og partier havde allerede aflyst de store valgmøder af frygt for at sprede smitten via store forsamlinger. Af samme grund har den polske regering nedlagt forbud mod alle store valgmøder op til præsidentvalget den 10. maj, hvor præsident Andrzej Duda er på genvalg. Men selve præsidentvalget er foreløbig opretholdt.
Og i USA er Demokraternes primærvalg i delstaterne Georgia og Louisiana og senest i Ohio blevet udskudt med risiko for, at partiet ikke kan respektere sine egne regler om, at alle primærvalg skal være afsluttet den 9. juni for at respektere procedurerne op til præsidentvalget i november.
At så mange valgprocesser forstyrres samtidig er aldrig set før, vurderer Hervé Pourtois, professor i politisk filosofi ved Det Katolske Universitet i Leuven i Belgien, som har forsket i valget som det repræsentative demokratiets krumtap.
”Det er aldrig set før så mange steder på én gang, og det kan få uforudset indflydelse på resultaterne, når valgene så endelig afvikles. Valget er den mekanisme, der sikrer fredelig magtskifte efter en kalender, som alle er enige om, og det åbner altid for en vis usikkerhed, når kalenderen ændres. Det er ofte det, autoritære ledere gør, når de vil undergrave demokratiet uden officielt at afskaffe det,” advarer Hervé Pourtois.
Men at opretholde valg i en kriseperiode vil også kunne indebære en risiko, hvis den demokratiske debat ikke kan forløbe som sædvanligt, påpeger han.
”I begge tilfælde er det tilliden til systemet og dets legitimitet, der er på spil,” siger Hervé Pourtois.
Også professor Ole Wæver fra institut for statskundskab ved Københavns Universitet understreger, at undtagelses- og krisesituationer kan misbruges.
”Krisetider kalder på stærke ledere, der kommer til at stå i et positivt lys, og det kan være godt for en tid. Det, vi skal være opmærksomme på, er langtidseffekterne, så vi ikke skubber ved vores normale demokratiforståelse. Det gælder også konkrete lovgivninger, som vedtages i en krisesituation, men bagefter bliver til normallov, som vi tidligere har set med for eksempel rocker- og terrorlovgivning,” siger Ole Wæver.