Det er nærmest uundgåeligt ikke at blive påvirket, når hverdagen med ét er forandret for borgerne i den lange række af lande, hvor samfundet nu lukker ned som konsekvens af coronavirussens hurtige spredning. Det resulterer blandt andet i, at flere mennesker søger psykologhjælp.
Behovet for psykologhjælp er især mærkbart i Sydkorea, der på grund af de stigende tal i Europa nu er det femte hårdest ramte land i verden. I perioden fra den 29. januar, hvor verdenssundhedsorganisationen WHO konstaterede, at coronavirussen var en international krise, til den 1. marts, har flere end 18.000 mennesker, der var i selvkarantæne eller isolation grundet corona, fået psykologhjælp hos mentale sundhedscentre i landet. I samme periode havde personalet på Sydkoreas nationale center for ulykkestraumer NCDT 540 samtaler over telefonen, der alle omhandlede coronavirussen.
I Sydkorea er 8162 personer nu registreret som smittede med covid-19, hvoraf 75 har mistet livet. Alligevel opfordrer Kwak Geum-joo, der er professor i psykologi ved Seouls nationale universitet, til at vise tillid til andre mennesker.
”Coronavirussen skaber social panik, som kommer til udtryk ved, at mennesker reagerer negativt på pludselige ændringer i samfundet. Hvis man bliver ved med at tænke på smitten, bliver angsten og mistroen til andre mennesker kun værre,” siger han til den sydkoreanske avis The Korean Times.
Siden coronavirussen blev en realitet i Europa, har psykologklinikken The International Psychology Clinic, der har hjemme i London og flere italienske storbyer, oplevet en stigning på omkring 50 procent flere klienter, der henvender sig for psykologhjælp, fortæller klinikkens direktør, psykolog Martina Paglia. Og klinikken er ikke den eneste, der oplever, at flere henvender sig. Ifølge det amerikanske medie Business Insider er der en række internationale onlinepsykologer, der både oplever en stigning i antallet af klienter, ligesom de klienter, de behandler, generelt oplever en større grad af angst.
”Folk føler sig depressive og angste i disse coronatider. I Italien er der en stemning af panik, fordi folk er i karantæne og ikke kan forlade deres hjem, ligesom alt er lukket med undtagelse af få supermarkeder og apoteker,” siger Martina Paglia.
Hun forklarer, at det en normal reaktion, som alle kan opleve i krisetider som nu, hvor der er omkring 25.000 coronasmittede i Italien. Derfor ser hun gerne, at den italienske regering sørger for at indsætte flere psykologer i det nationale rådgivningscenter, så befolkningen kan få hjælp til at komme sig oven på den omvæltning, corona-epidemien skaber.
”Folk er bange for, at de vil få virussen og miste livet, eller at scenariet vil ske for dem, de elsker. Bekymringer kan hurtigt blive ukontrollerbare, og vi oplever derfor, at folk udvikler tvangstanker, panikangst og fremmedhad over for især asiatisk udseende mennesker,” siger hun.
Lukningen af det italienske samfund påvirker mennesker følelsesmæssigt i hele landet, hvor indespærringen nærer frygtsamfundet, skriver også nyhedssiden The Local, der udkommer på engelsk i en række europæiske lande.
”Mange mennesker bruger hele dagen derhjemme på at se nyheder i fjernsynet, der kun rapporterer om coronavirus. Det er meget angstfremmende,” siger Alessandra Bragga, der er psykoterapeut i den hårdt ramte italienske region Lombardiet, til The Local.
Ifølge den britiske psykolog Martina Paglia er det vigtigt, at mennesker sætter ord på deres frygt og rækker ud efter deres nærmeste. Selvom hun påpeger, at mennesker opfører sig fremmedfjendske over for asiatisk udseende mennesker flere steder i Europa, tror hun samtidig, at angsten for coronasmitten kan ændre europæeres adfærd over for mennesker i kriseramte lande.
”Vi kommer måske til at opleve en større medmenneskelighed over for flygtninge, fordi vi oplever, hvordan det er at være i krisetilstand og føle sig angst,” siger hun.
For at komme angsten til livs er det vigtigt at minde sig selv om, at vi ikke bor på en coronaplanet, men at virussen er en midlertidig tilstand, siger Henrik Lyng, der er psykolog i Center for Beredskabspsykologi:
”Det værste, der kan ske, er, at vi mister grebet om os selv, hvor vi bliver super egoistiske, og hvor vores overlevelsesinstinkt går ud over vores sunde fornuft.”
Han appellerer derfor til, at man viser tillid til myndigheder og ikke eksempelvis hamstrer i supermarkederne, som vi har set de seneste dage.
”Vi har de samme hjerner i Sydkorea og i Danmark, så det er en normal reaktion, men det er vigtigt, at vi ikke tænker, det er en ny verdensorden,” siger han.