Corona tvinger ukuelige New York i knæ

New York har overlevet både terrorangreb og naturkatastrofer. Nu er verdensbyen epicenter for coronaudbruddet i USA, som har overhalet Kina som det værst ramte land i verden. For nogle indbyggere føles det som en form for dommedag

Terrorangrebet den 11. september 2001 står mejslet i newyorkernes bevidsthed som byens store traume. Her går folk med masker forbi en brandstation, der mindes nogle af de over 300 brandmænd, der omkom i de dage. – Foto: John Nacion/NurPhoto/Getty Images.
Terrorangrebet den 11. september 2001 står mejslet i newyorkernes bevidsthed som byens store traume. Her går folk med masker forbi en brandstation, der mindes nogle af de over 300 brandmænd, der omkom i de dage. – Foto: John Nacion/NurPhoto/Getty Images.

New York og dens indbyggere er vant til fortvivlelse og katastrofe. Den 11. september 2001 regnede død og ødelæggelse ned over verdensbyen, da terrorister i to kaprede passagerfly fløj ind i de ikoniske World Trade Center-tårne og dræbte flere end 2600 mennesker. Og i november 2011 føg orkanen Sandy igennem byen som et godstog og oversvømmede og mørklagde både det nedre Manhattan samt store dele af selve byens livsnerve, undergrundsbanen.

Begge gange føltes det for mange newyorkere som en skærsild, men begge gange genopbyggede de deres by både fysisk og åndeligt. New York var, forekom det, uovervindelig.

Nu truer endnu en fjende den hårdt prøvede millionby. Flere personer er nu konstateret smittet med coronavirus i USA end i Kina, og New York er epicenteret. Midt i marts lukkede myndighederne byen ned, og både bylivet og økonomien er gået i stå. Almindeligvis tætpakkede gader er lagt unaturligt øde hen, og usikkerhed og ængstelighed har erstattet New Yorks vanlige energi og optimisme.

Byens myndigheder har indtil videre identificeret flere end 37.000 smittede, og infektionsraten er 8-10 gange højere end i det øvrige USA. Cirka en tredjedel af alle bekræftede coronasmittede i USA befinder sig i New York City, og borgmester Bill de Blasio advarer om, at halvdelen af alle newyorkere kan blive smittede med virussen i de kommende måneder. Mindst 365 personer er nu døde af coronavirus i byen.

New Yorks ikoniske banegård Grand Central Station er så godt som tømt for rejsende i disse dage. – Foto: Michael Nagle Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix.
New Yorks ikoniske banegård Grand Central Station er så godt som tømt for rejsende i disse dage. – Foto: Michael Nagle Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix.

Syge og bange patienter oversvømmer byens hospitaler, og både diagnostisk testudstyr og respiratorer til at holde de hårdest ramte i live er en mangelvare. Knaphed på værnemidler til at beskytte læger og sygeplejersker har ført til desperate tiltag såsom sundhedspersonale, der på grund af mangel på kitler ifører sig sorte skraldesække af plastic. For første gang siden terrorangrebet i 2001 har byen opsat interimistiske lighuse af store hvide telte og lastbiler med kølefunktion.

De amerikanske nyhedsmedier er fulde af beretninger fra sygehuse i New York, der segner under presset. På Elmhurst Hospital Center i Queens-bydelen døde 13 coronapatienter på en enkelt dag i denne uge. Nogle af patienterne udåndede, mens de stadig ventede på en ledig hospitalsseng.

”Det føles dommedagsagtigt,” siger en ung læge på hospitalet, Ashley Bray, til avisen The New York Times.

New York var både forberedt og uforberedt på coronapandemien. Inden for de seneste år har byens sundhedsmyndigheder bremset trusler som svineinfluenza, ebola og andre virusser, inden de kunne paralysere nationens økonomiske og kulturelle hjerte. Men New York, hvor flere end otte millioner mennesker lever tæt sammen, er også netop stedet, hvor en smitsom virus kan florere. Metropolen har flere indbyggere pr. kvadratkilometer end nogen anden storby i USA, og det har givet coronavirussen mulighed for at sprede sig nemt og hurtigt igennem fyldte busser og undergrundstogvogne og tætpakkede fortove, restauranter og etageejendomme. Samtidig er byen en magnet for internationale turister, der kan have bragt virussen til New York fra lande som Kina og Italien.

Nu sidder de fleste newyorkere – i lighed med en stor del af verdens øvrige befolkning – forskansede i deres lejligheder og venter på, at virusstormen lægger sig. Blandt dem er den 43-årige danske filmproducent Asger Hussain, der har boet i New York de seneste 16 år. Fra sine vinduer i Williamsburg i Brooklyn, hvor han bor med sin amerikanske hustru og treårige datter, kan han se to parallelle verdener udfolde sig.

”Min største personlige bekymring er, at jeg ikke kan gå ud og købe ind uden statistisk set at blive eksponeret for smitten,” siger den danske filmproducent Asger Hussain, der har boet i New York i 16 år. – Privatfoto.
”Min største personlige bekymring er, at jeg ikke kan gå ud og købe ind uden statistisk set at blive eksponeret for smitten,” siger den danske filmproducent Asger Hussain, der har boet i New York i 16 år. – Privatfoto.

”New York er altid fuld af modsætninger. Jeg holder mig mest indendøre, og min største personlige bekymring er, at jeg ikke kan gå ud og købe ind uden statistisk set at blive eksponeret for smitten. Jeg kan blive urolig, når der er for mange mennesker i ét område af supermarkedet. På den anden side ser jeg hver dag mennesker, der ubekymret samles i grupper i parken uden for min hoveddør. Det er ret rystende i betragtning af, hvad som foregår på hospitalerne ikke langt herfra,” siger han.

Coronaudbruddet ka n få endnu mere langsigtede konsekvenser for New York og for hele USA end selv terrorangrebet i 2001, mener nogle.

”Dette er ikke som den 11. september. Dette er som Anden Verdenskrig. Det kommer til at ændre, hvordan vi lever som amerikanere,” siger talkshowværten Joe Scarborough på tv-stationen MSNBC.

Virussen udfordrer også newyorkernes berømte ukuelighed, trodsighed og sammenhold. I dagene efter World Trade Center-tårnenes kollaps i 2001 bragte byens borgere flasker med vand, ansigtsmasker og andre forsyninger til de redningsarbejdere, der ryddede op og bjergede lig i et kaos af murbrokker og knækket stål og beton i det katastroferamte nedre Manhattan. Folk samledes på centrale offentlige pladser som Union Square tre kilometer fra de sammenstyrtede tårne og foran politi- og brandstationer for at lægge blomster og stearinlys og sørge i fællesskab.

”Terrorangrebet fandt sted pludseligt og øjeblikkeligt. Og i New York strømmede folk ud i gaderne. Der var et behov for menneskelig kontakt. Så hvis du tog til Union Square, var der masser af mennesker. Folk opstillede spontane mindesmærker,” siger William Hirst, der er professor i psykologi på New School for Social Research på Manhattan, til tv-stationen CNN.

Nu er andre mennesker kilder til smitte, ikke trøst. De mange newyorkere, der bruger de fleste af deres vågne timer ude i den pulserende by væk fra deres små, trange lejligheder, er pludseligt isolerede fra bylivet og fra hinanden.

”Vi tvinges i al væsentlighed til at trække os ind i vores egen private verden, så vores forestilling om New York som en udvidet dagligstue, er fuldstændig vendt på hovedet,” siger William Hirst.

To kvinder forsøger i Central Park at holde den nødvendige afstand til hinanden, mens de taler sammen foran New Yorks berømte skyline. – Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix.
To kvinder forsøger i Central Park at holde den nødvendige afstand til hinanden, mens de taler sammen foran New Yorks berømte skyline. – Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix.

Newyorkerne gør dog stadig det, de kan, for at hjælpe hinanden. På lygtepæle i nogle bydele har gode samaritanere hængt hjemmelavede skilte op, hvor de tilbyder at bringe madvarer ud til de, der ikke selv kan forlade deres hjem. Andre rejser penge til at hjælpe tjenere og bartendere, der nu ligesom 3,3 millioner af deres landsmænd er blevet arbejdsløse, eller sørger for leverancer af måltider til det hårdt prøvede personale på deres lokale hospitaler.

Fra sin base i Williamsbrug tror Asger Hussain i det store hele på, at New York endnu engang vil kæmpe sig igennem krisen:

”Lige nu er jeg pessimistisk, hvad angår befolkningens helbred. Når det gælder hverdagslivet, så tror jeg, at byen som sædvanlig vil finde en måde at vende tilbage til en form for normaltilstand. Så på det område er jeg mere optimistisk.”