Arabiske lande kæmper med corona-fordomme

I mange muslimske lande i Mellemøsten bliver coronapatienter stigmatiseret, og pandemien tvinger islam til at nytænke fastemåneden, som indledes i aften

I Irak, hvor der er registreret over 1600 coronasmittede, har myndighederne op til ramadanen lettet lidt på restriktionerne, så folk som her i Bagdad kan komme ud på markederne og få købt ind til fastemåneden. – Foto: Khalid Al-Mousily/Reuters/Ritzau Scanpix.
I Irak, hvor der er registreret over 1600 coronasmittede, har myndighederne op til ramadanen lettet lidt på restriktionerne, så folk som her i Bagdad kan komme ud på markederne og få købt ind til fastemåneden. – Foto: Khalid Al-Mousily/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hun åbnede forsigtigt den skramlende jerndør på klem. Men da den sortklædte ældre kvinde så en gruppe repræsentanter for det irakiske sundhedsministerium i lyseblå engangskitler, latexhandsker og ansigtsmasker sammen med nogle tv-journalister stå ude på den støvede gade, smækkede hun døren i. Endnu inden den ansvarlige læge for stikprøveundersøgelser af befolkningen i den fattige Sadr City-bydel i Bagdad kunne forklare hende, hvorfor han var kommet.

Det er enten frygten for, hvad naboerne vil sige, for stigmatiseringen ved eventuelt at være smittet med corona og blive sat i karantæne eller måske alle tre ting på en gang, der får mange irakere til at forsøge at unddrage sig lægerne. Det skriver avisen The New York Times, der har fulgt det irakiske sundhedsministerium rundt i hovedstaden.

Irak har foreløbig 1602 registrerede smittede, og lungespecialisten Mohammed Waheeb fra hospitalskomplekset Baghdad Medical City siger til avisen, at det er svært at få kortlagt, hvor mange irakere, der er smittet med corona, og få dem i behandling.

”Kulturen her gør det så svært, for uanset hvad vi gør, er det et problem. Sender vi en ambulance for at hente en patient, bliver folk vrede over, at naboerne ser det. Sender vi militæret, bliver det endnu værre, for det minder folk om, hvordan det var under Saddam,” siger han med henvisning til den henrettede diktator Saddam Husseins regime.

Egypten er et andet land, hvor frygten for at blive syg og eventuelt dø af covid-19 overskygges af det stigma, der er forbundet med at indrømme at være smittet. Ud af Egyptens cirka 100 millioner indbyggere er 55.000 ifølge Worldometers opgørelse blevet testet for corona, og ud af de 3490 registrerede smittede er 264 døde. Stigmatiseringen følger patienterne i døden. I en egyptisk landsby nægtede indbyggerne en ambulance med liget af en afdød at køre ind i landsbyen, fordi den type ambulance kun bruges til corona-ofre. Før begravelsen kom det til voldelige sammenstød mellem afdødes familie og resten af landsbyen, hvilket ifølge den egyptiske avis al-Youm al-Sabaa var ”et chokerende slag imod den egyptiske kultur og den egyptiske tradition for at vise respekt for de døde”.

Modsat Irak og Egypten, der kæmper for at få folk testet og i behandling, synes Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan delvist at forsøge at feje coronaproblemet ind under gulvtæppet. Antallet af coronasmittede i Tyrkiet har ifølge de officielle tal med 95.591 smittede og 2259 døde allerede overgået tidligere epicentre som Kina og Iran med hver over 83.000 smittede. Men The New York Times har set nærmere på antallet af dødsfald i Istanbul, og undersøgelsen antyder, at antallet af tyrkiske coronadødsfald kan være næsten dobbelt så stort. Årsagen til, at det holdes skjult, kan ifølge den amerikanske avis forklares med Erdogans bevidste valg om at holde økonomien i gang og ikke lukke landet ned.

Et generelt problem i den arabiske og islamiske verden er en udbredt folkelig opfattelse af, at coronavirus er guds straf imod menneskene. Det medfører den korte slutning, at de, der bliver ramt af sygdommen, har syndet. Mens en anden udbredt kortslutning er, at gud vil holde hånden over de fromme. Så selvom regeringerne i hele den muslimske verden for første gang i mands minde har lukket moskéerne for at mindske smittespredningen, er det ikke alle, der mener, at restriktionerne gælder dem.

Corona kom til Pakistan i begyndelsen af marts med pilgrimme, der vendte hjem fra de muslimske hellige steder i Irak og Iran. Kort efter blev der indført forsamlingsforbud og moskéerne lukket. Alligevel afholdt den missionske organisation, Tablighi Jamaat, i begyndelsen af april sit årlige møde med 100.000 deltagere i byen Lahore. Omkring 20.000 af deltagerne blev sat i karantæne, men de øvrige slap væk. To palæstinensiske deltagere rejste ufortrødent hjem, hvor de siden blev de første registrerede covid-19-syge i Gaza. De to smittede syv sundhedsfolk i det karantænetelt i det sydlige Gaza, hvor de blev holdt. Men ved at bygge karantænetelte i Gaza i tide er det indtil videre mirakuløst lykkedes at undgå, at epidemien er blevet spredt blandt de godt to millioner mennesker i den smalle landstribe. Det officielle antal smittede i Gaza er 17.

I de arabiske Golf-stater har coronapandemien fået racismen imod millioner af importerede asiatiske fremmedarbejdere til at blusse op. De fleste arbejdspladser er blevet lukket, så indere, filippinere med flere bor nu dobbelt så mange under elendige boligforhold som før, da de før corona havde arbejde henholdsvis på dag- og natskift. I flere lande er fremmedarbejderboliger nu afspærret med pigtråd. Coronasmitten er begyndt at brede sig, og hjemlandene hverken kan eller vil tage arbejderne hjem.

”Kunne man ikke bare smide dem ud i ørkenen?” spurgte en kuwaitisk skuespiller Hayat al-Fahad i fuld alvor på et lokalt tv-show.

Hendes argument var, at fremmedarbejderne optog alle pladser på Kuwaits hospitaler.

Den store udfordring i hele den islamiske verden er fastemåneden ramadan, der indledes ved nymåne torsdag aften. I langt de fleste muslimske lande markeres den efter samme mønster: Markederne for gaver og pynt, der kan minde om julemarkeder, åbnes ikke. Moskéerne er lukkede. Folk opfordres til at blive hjemme og kun mødes med den nærmeste familie. Sociale organisationer, der traditionelt bespiser de fattigste ved store fælles iftar-måltider, når fasten slutter, deler i stedet madpakker ud.

Der er også en religiøs omformulering: I stedet for at bede sammen i moskéerne, opfordrer såvel stormuftien i Mekka som Irans åndelige leder sammen med imamer verden over til, at taraweeh-bønnen, en særlig bøn, der markerer ramadanen, kan – og skal – i år bedes hjemme. Det samme gælder for fejringen af ramadans afslutning, eid.

I Irak har myndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters dog tidligere på ugen lempet lidt på udgangsforbuddet, så folk netop kan komme ud i et par timer om dagen og købe ind til fastemåneden.