Cubas økonomiske reformer er liberalistiske

Cubas økonomiske reformer bevæger sig for alvor mod en liberalisering, men der vil mangle ressourcer til at gennemføre dem USA er med til at spænde ben for reformerne, siger forsker

Cuba er under store forandringer i disse år, hvor den cubanske præsident, Raul Castro, forsøger at liberalisere økonomien. Blandt andet er der et stort behov for at få landmændene til at producere flere fødevarer, så Cuba ikke skal bruge så mange penge på at købe mad i udlandet. Her venter en gadehandler i Havana på kunder. –
Cuba er under store forandringer i disse år, hvor den cubanske præsident, Raul Castro, forsøger at liberalisere økonomien. Blandt andet er der et stort behov for at få landmændene til at producere flere fødevarer, så Cuba ikke skal bruge så mange penge på at købe mad i udlandet. Her venter en gadehandler i Havana på kunder. –. Foto: Desmond BoylanReuters.

I mere end et halvt århundrede har cubanerne kun kunnet bytte deres huse, ikke hverken sælge eller købe boliger. Men nu er reglen, som har eksisteret siden revolutionen i 1959, blevet ophævet.

LÆS OGSÅ: USA og Cuba fanget i spind af mistillid

Boligreformen er blot det seneste led i en større økonomisk kursændring, som er på vej til at ændre Cubas statskontrollerede økonomi i en mere liberal retning. Manden bag skiftet er Fidel Castros lillebror, Raul Castro, som overtog præsidentposten fra sin syge bror i 2008, og der er ingen tvivl om, at hans og det nye styres hensigter er reelle. Det vurderer CDA, Center for Demokrati i de Latinamerikanske lande, i en ny rapport.

Cubas økonomiske reformer er virkelige, konkluderer CDA, som arbejder for at forbedre relationen mellem USA og de latinamerikanske lande. Ud fra analyser af Cubas økonomiske politik de senest år fremhæver organisationen, at Cubas private sektor er vokset, landmænd har fået mere frihed, og magten er blevet mere decentraliseret alt sammen skridt på vejen mod en mere liberalistisk økonomi, vurderer CDA.

Lederen af Center for Amerikastudier ved Handelshøjskolen i København, CBS, lektor Jan Gustafsson, er enig i, at det kommunistiske Cuba reelt er ved at vende sin økonomiske politik 180 grader.

Der har aldrig før været en samlet strategi for at ændre Cubas økonomiske model som den, vi ser i dag. Der er foretaget meget væsentlige lovgivningsændringer, som ligner noget, der ikke umiddelbart kan rulles tilbage. Regeringens tanke er at få en småkapitalisme til at fungere, siger han og peger på, at det cubanske styre dog kalder reformerne for en aktualisering af socialismen.

Et tydeligt eksempel på, at det kommunistiske Cuba har skiftet økonomisk tankegang, er et andet af Raul Ca-stros nylige tiltag om på sigt at fyre en million medarbejdere i den offentlige sektor. Fyringerne skal reducere Cubas bureaukrati og opfordre borgerne til at etablere egne virksomheder, vurderer Jan Gustafsson.

For befolkningen i Cuba kommer reformerne til at betyde mere frihed.

Befolkningen får bedre muligheder for at fungere som privatkapitalister inden for forskellige sektorer, som typisk er handels- og serviceaktiviteter. Den form for frihed, cubanerne oplever, er, at de får mere fleksibilitet, siger Jan Gustafsson.

Udfordringen ved at indføre en liberal markedsøkonomi i Cuba er, at befolkningen ikke har de penge eller erfaringer, der skal til for at etablere nye virksomheder.

Reformerne står og falder med, om man får tilført ressourcer. De offentligt ansatte, der bliver afskediget og fritstillet til at grundlægge egen virksomhed, har ikke nødvendigvis penge til at blive selvstændige. Lønnen i det offentlige er i forvejen meget lav, så de færreste har penge til at åbne en lille restaurant for eksempel, siger Jan Gustafsson og understreger, at udsigterne ser bedst ud for dem, der har adgang til udenlandsk valuta.

USA bør hjælpe med de ressourcer, en liberalisering af økonomien fordrer, fremgår det af rapporten fra CDA. Her opfordres til, at USA skal anerkende den økonomiske reformproces i Cuba, som USA længe har efterspurgt. Siden Cuba valgte en kommunistisk udviklingsvej og knyttede sig tæt til det daværende Sovjetunionen, har luften været kold mellem de to naboer og forholdet dikteret af den økonomiske blokade, som USA indførte i 1962, og som nu er verdens ældste.

CDA mener, at de amerikanske ledere bør ophæve blokaden mod Cuba, som blandt andet forhindrer landmænd i at sælge varer til USA, og organisationen efterspørger også, at Cuba skal slettes af terrorlisten.

USAs opbakning vil lette Cubas reformproces, mener Jan Gustafsson.

Reformerne vil gå hurtigere, hvis USA sletter Cuba fra terrorlisten og dropper de økonomiske sanktioner. Cubas økonomiske udvikling kan så foregå i samarbejde med amerikanske virksomheder, der kan smide kapital ind i den proces og bidrage til de private cubanske virksomheder, siger han.

Der kan blandt andet være ressourcer at hente hos de eksilcubanere, som er flygtet til USA, mener Cuba-eksperten.

Der bor omkring 1,5 millioner eksilcubanere i USA, og hvis de får mulighed for at investere i Cuba eller via cubanere, som bor i landet, vil det kunne fremme reformprocessen meget. Det er vigtigt for cubanerne at få tilført valuta udefra, siger Jan Gustafsson.

Musikanmelderringens<br>Kunstnerpris<br>2005
Musikanmelderringens<br>Kunstnerpris<br>2005 Foto: AFP.