For godt et år siden bliver den første patient med alvorlige vejrtrækningsproblemer indlagt på Wuhan Central Hospital. En af lægerne, Li Wenliang, undrer sig omkring årsskiftet over, at seks andre patienter har lignende symptomer. Derfor går han på internettet og advarer en lukket gruppe af gamle studiekammerater om det, han betegner som en mystisk lungebetændelse og opfordrer dem til at passe på sig selv. Det bliver startskuddet til en skandale og en sjældent set bølge af utilfredshed rettet mod kommunistpartiets ledere.
For hvis myndighederne havde lyttet til den årvågne læges advarsler og ageret på dem, kunne man måske have forhindret den dødelige virus i at sprede sig – ikke bare til hele Kina, men også til resten af verden med de forfærdelige konsekvenser, den smitsomme sygdom har fået. Men det sker ikke. Tværtimod. Den 3. januar bliver Li Wenliang hentet og afhørt af politiet, der anklager ham for at udsprede falske rygter og truer ham til tavshed.
Men allerede på det tidspunkt har de kinesiske sundhedsmyndigheder faktisk kendskab til denne specielle sygdom og identificerer den 7. januar kilden som en ”ny udgave af coronavirus”. Få dage efter dør en 61-årig mand af sygdommen – det første dødsfald i Kina. Lavinen er begyndt at rulle, og den 20. januar er antallet af smittede i Wuhan steget til 258, hvoraf seks er døde. I mellemtiden mener forskerne at have fundet frem til, at denne nye virus er blevet overført til mennesker fra nogle af de vilde dyr, der bliver handlet med på et lokalt marked. Dette marked blev allerede lukket den 1. januar, og dermed skulle der også være lukket af for smittekilden. Det holder bare ikke stik, for det viser sig snart, at den nye virus også kan overføres mellem mennesker, og så bliver der trykket på den helt store katastrofeknap.
Den 23. januar kl. 10 beordrer Wuhans lokalregering byen fuldstændig lukket ned. Al transport suspenderes, militæret bliver udkommanderet til at opsætte vejblokader og sørge for, at byens 11 millioner indbyggere holder sig inden døre. Som den første by i verden bliver Wuhan lukket ned – en nedlukning, der kommer til at vare 76 dage – og som også kommer til at omfatte en række andre storbyer i Hubei-provinsen i det centrale Kina.
Problemet er blot, at myndighedernes indgreb kommer for sent. I hvert fald begynder smitten at brede sig, blandt andet fordi en del af provinsens indbyggere allerede er rejst på den årlige kinesiske nytårsferie og bringer den smitsomme virus med sig rundt i Kina. Men værst står det til i Wuhan, hvor byens hospitaler slet ikke kan følge med den bølge af coronasmittede borgere, der nu strømmer til. Både læger og sygeplejersker står fuldstændig magtesløse og aner ikke, hvor de skal gøre af de mange tusinde, der er desperate for at få hjælp. Derfor beslutter myndighederne samme dag som nedlukningen at starte byggeriet af to midlertidige hospitaler, der sammen med andre bestående bygninger skal kunne klare over 10.000 coronapatienter.
En af de mange indlagte er lægen Li Wenliang, der efter at have underskrevet en erklæring om ikke at ”udsprede flere falske rygter” var vendt tilbage til hospitalet for at tage sig af sine patienter. Men en uges tid efter begynder doktor Li selv at blive utilpas, og den 7. februar dør han – af covid-19, sygdommen, som skyldes den infektion i luftvejene, som coronavirussen udløser. Nyheden om doktor Lis skæbne – om, hvordan han er blevet svigtet af myndighederne – udløser en kaskade af vrede reaktioner på internettet i form af tre millioner klik og 300.000 kommentarer, hvoraf en lyder:
”Til lederne i Wuhan – skammer I jer så meget, at I ikke kan komme ud og sige undskyld.”
En gruppe akademikere går endnu videre og kritiserer åbenlyst den øverste ledelse i Beijing og kræver ytringsfrihed. Som professor Tang Yiming fra Central China Normal University dengang sagde til avisen South China Morning Post:
”Hvis man havde lyttet til doktor Li og ikke betragtet hans ord som rygter. Hvis hver eneste borger havde lov til at bruge deres ret til at sige sandheden, ville vi ikke befinde os i denne her kaotiske situation. Vi ville ikke have denne nationale katastrofe med konsekvenser for verdenssamfundet.”
Det er påfaldende, at kommunistpartiets øverste leder, præsident Xi Jinping, nærmest har været usynlig under Kinas første fase af det, der skulle udvikle sig til en global pandemi. Om det var den usædvanligt store bølge af vrede i kølvandet på doktor Lis død, der gjorde udfaldet, er svært at afgøre, men under alle omstændigheder beslutter lederne i Beijing at sende partiets disciplinær komite til Wuhan for at rede trådene ud.
Resultatet bliver en ret omfattende udrensning både blandt ledende politikere og embedsmænd. Og nu skal der sættes alt ind på den smitteopsporing, der skal vise sig at være helt afgørende i forhold til at inddæmme epidemien. Kapaciteten bliver mangedoblet, da regeringen godkender i alt 27 nye leverandører af testkit, der sætter myndighederne i stand til at foretage massetests i et hidtil uset omfang. Et par uger efter at Wuhan i april er sluppet ud af nedlukningen, opdager man seks nye coronatilfælde. Herefter bliver byen igen midlertidigt lukket, så de 11 millioner indbyggere kan blive testet på 10 dage.
Denne konsekvente og restriktive fremgangsmåde har vist sig at være nøglen til det, der ser ud til at være Kinas succes med at inddæmme covid-19. Og det er den historie, det kinesiske styre gerne vil fortælle verden, hvorimod svigt og fortielser skal gå i glemmebogen.
En af dem, der forsøgte at afsløre styrets og myndighedernes mange fejl, er borgerjournalisten Zhang Zhan, der for en uge siden i Shanghai fik en straf på fire års fængsel for sin rapportering af de indledende faser af corona-udbruddet i Wuhan. Flere familier til lokale coronaofre har i løbet af efteråret forgæves prøvet at rejse søgsmål mod myndighederne i Wuhan og Hubei-provinsen for at have forsøgt at skjule udbruddet og ikke slået alarm i tide. Officielt har omkring 50.000 af Wuhans 11 millioner indbyggere været smittede, men ifølge en ny undersøgelse fra den kinesiske sundhedsstyrelse, som CNN omtalte i den forgangne uge, kan det reelle antal være 10 gange så højt, fordi der er fundet antistoffer for covid-19 blandt 4,43 procent ud af 34.000 testede indbyggere.
Når man i dag kommer til byen, kan man gå på museum og opleve heltehistorien med både musik og billeder. Men for mange af Wuhans indbyggere vil foråret 2020 stadig stå som et mareridt, fordi de blev ladt i stikken af det styre, de ellers hidtil har stolet blindt på. Ifølge South China Morning Post lader det til, at flere andre borgerjournalister, der ligesom Zhang rapporterede fra byen under den tidlige epidemi, er forsvundet.