Der går et suk gennem lokalet, da den første exitpoll dukker op på skærmen søndag aften.
50,4 procents opbakning i Andrzej Dudas favør. For foden af det stalinistiske magtbyggeri Kultur- og Videnspaladset i det centrale Warszawa når valgdækningen sit antiklimaks på den dertilhørende teaterbar. Her serveres øl fra mikrobryggerier, en dj vender plader ved indgangen, og unge menneskers øjne er klistret til storskærmen.
Den 27-årige Oskar Witt og hans venner er skuffede. Selvom tallene indikerer et dødt løb, er det udsigten til et genvalg af den nationalkonservative præsident, der skræmmer dem.
”Duda har været med til at smadre Polens juridiske system. Han burde være demokratiets vogter, men han er regeringens marionetdukke,” siger Oskar Witt.
I løbet af mandagen står resultatet endelig klart. De progressive unges favorit, Rafal Trzas-kowski fra det liberalkonservative parti Borgerplatformen, har tabt. Andrzej Duda vinder med 51,2 procent af de omkring 30 millioner polske vælgeres stemmer.
Dermed har den polske befolkning med en lille margin blåstemplet regeringspartiet Lov og Retfærdighedpartiets nationalkonservative linje, der i løbet af de seneste fem år ifølge kritikere har undergravet mange af Polens uafhængige institutioner, marginaliseret landets seksuelle minoriteter og skubbet Polen langt væk fra EU i form af flere sagsanlæg fra EU-Kommissionen.
”Lov og Retfærdighedspartiet har nærmest besat landet. De har ikke overholdt forfatningen, men overtaget en del institutioner, som oprindeligt var uafhængige. Det er helt imod de demokratiske retsstatsprincipper,” vurderer Svend Gottschalk Rasmussen, lektor emeritus ved Syddansk Universitet med Polens samfundsforhold som forskningsområde.
Valgsejren til Duda bliver af regeringspartiet tolket som et grønt lys til fortsat at trække Polen i denne retning.
En af de polakker, der er endt med at stemme på Duda, er Aneta Nowacka. Til trods for at hun i første valgrunde satte kryds ved en helt tredje kandidat, var det økonomi, der endte med at gøre udslaget for den 38-årige plejehjemsansatte, der har brevstemt, og som til dagligt er bosat i Kalmar i Sverige.
”Det var lave lønninger, der i første omgang fik min mand og jeg til at forlade Polen. Selvom vi knoklede, ville vi aldrig blive rige,” fortæller hun på færgen fra Karlskrona til Gdynia på vej hjem til et familiebesøg.
”Regeringspartiet giver folk flere penge mellem hænderne. Jeg er ikke enig i alt, hvad de står for, men de andre er ikke meget bedre,” siger Aneta Nowacka med henvisning til en række nye velfærdsordninger såsom en børnecheck på 830 kroner om måneden og større pension til de ældre.
Hendes 17-årige datter Patrycja Nowacka afbryder:
”Jeg ville aldrig have stemt på Duda. Alle andre end Lov og Retfærdighedspartiet,” siger hun.
Som det tætte valgresultatet viser, er Polen i dag yderst splittet. Frontlinjen går ofte direkte mellem familiemedlemmer og ikke kun mellem land og by, mellem unge og ældre, sådan som optællingerne fra de enkelte valgkredse vidner om. Iagttagere kalder landets splittelse for en kold borgerkrig.
Langs stranden ved Gdansk bliver der sendt undrende blikke mod Eilidh Bizzel, men hun føler sig tryg i den liberale kystby ved Østersøen. Hun er nemlig et velkendt ansigt i byen, og som transkønnet kvinde og LGBT-aktivist er hun kendt for at sige højlydt fra over for diskrimination.
”Jeg er bange for det had, valget af Duda medfører. Dem, der har noget imod os, vil føle, at deres afsky bliver legitimeret,” siger Eilidh Bizzel, der til dagligt arbejder hos online-giganten Amazon Polska, og fortsætter:
”Især i det landlige Polen er det hårdt at være anderledes.”
Til valget stemte hun på Rafal Trzaskowski, for selvom hun opfatter Warszawas borgmester som en status quo-kandidat, vil denne have været at foretrække.
Siden Lov og Retfærdighedspartiet kom til magten for anden gang i efteråret 2015, er Polens seksuelle minoriteter blevet genstand for en decideret smædekampagne, og ifølge en måling foretaget af Ilga-Europe – en ngo, der advokerer for LGBT-rettigheder – er Polen det land i EU, hvor det er sværest at være homoseksuel.
Flere af Eilidh Bizzels ligesindede venner har allerede forladt Polen, og mange frygter nu yderligere diskrimination.
”Valget af Duda betyder en yderlige statslig accept af diskrimination og fysisk vold mod LGBT-personer. Vi får en situation, der vil være uacceptabel i EU,” fortæller Konstanty Gebert, polsk journalist og redaktør og nu ansat ved tænketanken European Council of Foreign Relations’ kontor i Warszawa.
Resultatet kan få økonomiske konsekvenser for landet, mener han. I en situation med økonomiske udfordringer vil regeringspartiet skyde skylden på udlændinge og oppositionen, forudser Konstanty Gebert og understreger, at regeringen gentagne gange har omtalt oppositionspolitikere som forrædere.
Væk fra storbyen og langs markvejene står vejsidekrucifikser og altre, imens tætheden af Duda-plakater er langt større end i stor-byerne.
Landsbyen Przasnysz ligger halvanden times kørsel nord for Warszawa, men befinder sig samtidig i en af Polens LGBT-frie zoner. I omkring en tredjedel af Polen har lokale politiske ledere nemlig valgt at erklære sig fri for den såkaldte LGBT-ideologi. En ren symbolsk erklæring, der dog sender et klart signal om, at seksuelle minoriteter ikke er velkomne.
Ved det lokale kloster er der første kommunion for landsbyens store børn, der er iført hvide kjoler af tyl og store jakkesæt.
Przasnyszs bedsteborgere er til stede. Anna Suwinska og hendes mand Sebastian er begge i slutningen af 20’erne og naboer til et af børnene. Anna er født og opvokset i byen og elsker at bo her.
”Jeg har intet imod homoseksuelle, men religion betyder meget for mig. Duda er klart den præsident, der har gjort mest for denne del af Polen, og derfor skal han genvælges,” siger den 26-årige Anna Suwinska, mens hendes mand nikker.
For at vinde valget har præsident Duda langet ud efter den del af befolkningen, der ikke abonnerer på den klassiske forståelse af en kernefamilie.
Han har rakt en forsonende hånd ud til det yderste højre ved at markere sig som LGBT-modstandernes førstevalg. Han har sammenlignet LGBT-ideologien med kommunismen og vil forbyde par af samme køn at adoptere.
En af dem, som Dudas politik har virket på, er den 25-årige Mateusz Zelek, der er medlem af det yderste højres ungdomsorganisation Al-Polsk Ungdom.
Han definerer sig selv som religiøs nationalist og er endt med at stemme på Duda til trods for en vis tvivl.
”Duda fremstod som det mindste af to onder. Han var ikke mit førstevalg, men bedre end Trzaskowski,” siger han.
Mateusz Zelek er fra den sydøstlige del af Polen, hvor også størstedelen af de zoner, der er fri for LGBT-ideologi, befinder sig, og hvor både regeringspartiet og det yderste højre står stærkest.
”Polen skal renses for fremmede magter og LGBT-ideologien. Selvfølgelig ikke med magt, men med hårdt arbejde og den rette tro,” siger han.
For at blive valgt har også Trzaskowski været ude at fordømme homoseksuelles mulighed for at adoptere og har udtalt, at han ikke længere ville deltage i flere Gay Pride-parader, som han ellers har været kendt for at gøre som borgmester i hovedstaden.
Det har tydeligvis ikke været nok, og det skal nu vise sig, om Duda kan samle landet i stedet for at grave grøfterne dybere.
”Splittelsen, der er skabt, kommer ikke til at blive helet på en enkelt dag,” siger den danske Polen-forsker Sven Gottschalk Rasmussen.