Prøv avisen
FN-jubilæum

For 75 år siden blev FN-pagten underskrevet. Dengang var håbet om en verden uden krig endnu i live

”Med dette charter kan verden begynde at se fremad til en tid, hvor alle værdige mennesker får lov til at leve et anstændigt liv som frie folk,” sagde USA’s præsident, Harry S. Truman, i sin afsluttende tale til FN’s stiftende forsamling i dag for 75 år siden. ”Hvis vi mislykkes med at bruge det, vil vi forråde alle dem, der døde, så vi kunne mødes her i frihed og sikkerhed for at skabe det.” – Foto: Bettman/Contributor via Getty Images.

FN-charteret hviler på opfattelsen af krig som umoralsk og troen på en verden baseret på etiske principper. Det var et brud med det verdenssyn, som havde domineret siden antikken. 75 år senere er dette verdenssyn i defensiven

Den 25. juni 1945 klokken 14.30 landede den amerikanske præsident Harry S. Truman i Hamilton-lufthavnen uden for San Francisco. I en åben vogn kørte han gennem byen i spidsen for en kortege af amerikanske biler, som hans regering havde stillet til rådighed for 49 delegationer fra alle kontinenter, som i ni uger havde arbejdet på et nyt, epokegørende dokument.

En dansk vimpel vajede fra den vogn, som næste eftermiddag kørte den danske minister uden portefølje Henrik Kaufmann op foran San Franciscos operahus. Sidst på eftermiddagen kunne den tidligere danske gesandt i USA sætte sig ned ved det runde bord, hvor de 50 tilstedeværende regeringsrepræsentanter efter tur satte deres underskrift på et dokument, der forpligtede dem på en pagt. En pagt om ”at frelse kommende generationer fra krigens svøbe”, som det siges i indledningen.

De Forenede Nationer var født efter to måneders forhandlinger. Tre måneder senere var FN-pagten ratificeret og kunne træde officielt i kraft. Men denne junidag i San Francisco, mens Anden Verdenskrig stadig rasede i Stillehavet, var der en følelse af, at menneskeheden havde taget et skridt ud af barbariet og ind i en ny civilisatorisk æra.

”De Forenede Nationers Charter, som De netop har underskrevet, er en solid struktur, hvorpå vi kan bygge en bedre verden. Historien vil hædre Dem for det. I denne den mest ødelæggende af alle krige har De vundet en sejr over krigen selv,” sagde Harry S. Truman i sin afsluttende tale.

Siden er optimismen dalet gennem årtierne.

Dag Hammarskjöld, organisationens anden generalsekretær, sagde, at FN ikke havde bragt ”menneskeheden i Paradis, men dog holdt os ude af Helvede”. USA’s præsident John F. Kennedy kaldte FN ”vores sidste bedste håb” i en krigshærget verden. Og for hans efterfølger Donald Trump er den multilaterale verdensorden død.

Men da FN-pagten blev underskrevet, var der en global vilje til at gøre op med den magtpolitik, som havde ført til to ødelæggende verdenskrige på mindre end et halvt århundrede.

”Der var en klar forståelse af, at FN var et civilisationsspørgsmål. Det er derfor, FN-charteret lægger op til respekt for menneskerettighederne som modspil til totalita-rismens undertrykkelse,” siger Kristine Kjærsgaard, lektor i historie ved Syddansk Universitet med speciale i internationale forhold og FN.

”Man ville skabe en verdensorden med demokrati, økonomisk udvikling og voksende lighed, hvilket er en af grundene til, at FN-pagten lægger op til afkolonisering. Det er et egalitært verdenssyn som en modsætning til de totalitære ideologier. Og især skal FN selvfølgelig forhindre krig uden at gentage Folkeforbundets fiasko,” påpeger Kristine Kjærsgaard.

Filosofisk hviler både Folkeforbundet og FN-charteret på opfattelsen af krig som umoralsk og troen på en verden baseret på etiske principper. Det er blandt andet filosoffen Immanuel Kants projekt i skriftet ”Til den evige fred”. Det var et brud med det verdenssyn, som havde domineret, lige siden den græske historiker Thukydid i antikken skrev om Den Peloponnesiske Krig.

Lov og ret, skrev han, kommer på tale mellem magter, der er lige stærke. I alle andre tilfælde gør de stærke, hvad de vil, mens de svage lider.

Thukydids ultrarealistiske analyse har farvet de såkaldte realistiske teorier om internationale relationer. Verden er pr. definition kaotisk og præget af anarki, mennesker og stater er egoistiske, og magtens sprog er det eneste, der tæller, opsummerer Jussi Hanhimäki, professor i international historie og ekspert i FN’s historie ved det ansete universitet The Graduate Institute Geneva.

”De realistiske teorier har et pessimistisk syn på menneskets natur, hvorimod liberale teorier tror på, at det bedste kan få overhånd takket være en fælles interesse i overlevelse. Verdenskrigene giver rygvind til disse liberale teorier om en verden, hvor staterne er villige til at respektere fælles regler, fordi de har fælles interesser og ikke kun stræber efter at maksimere deres egeninteresse,” siger Jussi Hanhimäki.

Men samtidig havde begge verdenskrige vist, at moderne militærteknologi havde gjort krig ekstremt dødbringende.

”Omkostningerne ved en krig var blevet så store, at der ikke var nogen egentlige vindere. Selv krigens sejrherrer var økonomisk i knæ, med undtagelse af USA. Det skabte et momentum for samarbejde, som blev udkrystalliseret i FN-charteret,” siger Jussi Hanhimäki.

Et andet kendetegn for de liberale teorier er opfattelsen af social og økonomisk velstand som en forudsætning for fred. FN-charteret vil derfor foruden at forhindre krig også skabe økonomisk og social fremgang, understreger Kristine Kjærsgaard.

”Hele denne tænkning har rod i den økonomiske krise efter krakket i 1929 og den efterfølgende protektionisme og nationalisme, der førte til krig. Efter 1945 ønsker man en reguleret, multilateral økonomisk verdensorden baseret på frihandel og markedsøkonomi. Det er derfor, vi også får de internationale finansinstitutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond,” siger Kristine Kjærsgaard.

Hun peger på, at Danmark var meget interesseret i at blive en del af dette samarbejde.

”Danmark lå på skillelinjen mellem øst og vest, selvom vi ideologisk set var vestvendte, og Sovjetunionen advarede allerede mod, at Danmark ikke skulle samarbejde for meget med vestmagterne. Som småstat havde Danmark ikke ret mange alternativer, især da modstandsbevægelsen opnåede et stop for neutralitetspolitikken for at sikre en tilknytning til Vesten. FN var den oplagte mulighed for at illustrere dette,” siger Kristine Kjærsgaard.

Blækket på FN-charteret nåede dårligt nok at tørre, før den kolde krig og konflikten mellem USA og Sovjetunionen blev den dominerende faktor i den nye verdensorden og blokerede det sikkerhedsråd, som i Trumans afdøde forgænger Franklin D. Roosevelts øjne skulle sikre effektive beslutninger.

Den kolde krig blev varm allerede i 1950, da Koreakrigen på grund af sovjetisk boykot af Sikkerhedsrådet blev den første og eneste militære intervention med FN-mandat foruden den første Golfkrig efter Saddam Husseins invasion af Kuwait i 1991.

Den stående FN-hær, som charteret nævnte, blev aldrig til noget. Men de fredsbevarende styrker fik Nobels Fredspris i 1988, og i 2001 var det hele FN og daværende generalsekretær Kofi Annan, der blev hædret for sin fredsindsats.

Siden er det snarere skuffelse og indtrykket af magtesløshed, der har præget den internationale offentligheds syn på De Forenede Nationer.

”Man kan sige, at tidsånden begyndte at skifte allerede i 1990’erne, hvor afslutningen på den kolde krig skabte forhåbninger om, at FN for alvor skulle spille sin rolle og forhindre krige. Men i stedet opstod en række interne konflikter og borgerkrige samt terrortruslen efter 2001, som FN havde svært ved at gå ind i, fordi organisationen var dannet til at regulere konflikter mellem stater,” siger Kristine Kjærsgaard.

I dag er De Forenede Nationer rystet i sin grundvold af statsledere, som i stigende grad handler unilateralt, som for eksempel Ruslands Vladimir Putin med annekteringen af den ukrainske Krim-halvø i strid med alle principper i FN-charteret. Også den amerikanske præsident Donald Trumps angreb på FN er udtryk for en ny tidsånd, hvor troen på samarbejde og gensidig afhængighed er i lav kurs.

For Jussi Hanhimäki er det globaliseringen, som har ført til et skift i det verdenssyn, der formede FN-charteret.

”Den internationale handel har udvisket grænserne, og selvom velstanden samlet set er vokset, har dele af befolkningerne mistet deres jobs, mens andre føler sig truet i deres nationale tilhørsforhold. FN er blevet symbolet på alt dette. Og det har bragt forskellige grader af neo-isolationisme tilbage i USA og Europa. Spørgsmålet er, om verden bliver bedre af, at vi vender tilbage til en tid uden international regulering og samarbejde, som jo netop var de erfaringer, der førte til oprettelsen af FN,” siger han og tilføjer:

”Men dybest set er det to forskellige opfattelser af historien, der kæmper om overtaget.”

FN-charteret, der blev underskrevet af 51 lande i sommeren 1945, er en slags grundlov for De Forenede Nationer. Foto: UN Photo.