Prøv avisen

Da helvede brød løs med storbanks kollaps

Panik på den brasilianske børs i São Paulo 15. september 2008, efter at Lehman Brothers tidligere samme morgen gik i betalingsstandsning i New York. Børsuroen spredte sig straks til hele verden. Foto: Mauricio Lima/Ritzau Scanpix

Verden er så småt på fode ti år efter banken Lehman Brothers' kollaps og den globale finanskrise. Men præsident Donald Trump er en joker i spillet om fremtiden.

Lørdag er det 10 år siden, at over 25.000 ansatte i den amerikanske bank Lehman Brothers blev bedt om at forlade deres arbejdsplads øjeblikkeligt. Dårlige lån fik banken til at kollapse.

Det satte en kædereaktion i gang. I løbet af få dage og uger stod det klart, at verden befandt sig på kanten af den økonomiske afgrund.

Det var en hel finansverden, som var forgiftet. Og banker i verden var forbundet.

Pengestrømmen frøs. Banker holdt op med at låne til hinanden, virksomheder kom i knibe, og lønmodtagere var i fare for ikke at kunne få udbetalt deres løn.

Siden har regeringer og centralbanker arbejdet sammen om, at den katastrofale finanskrise, der lukkede virksomheder i hobetal og kostede mange millioner deres arbejde og hjem, ikke skal gentage sig.

- Vi er stadig i gang med at rydde op efter krisen, men vi er endnu ikke ude af krisen, lyder det fra den tidligere formand for Tysklands centralbank Axel Weber.

Bankerne har igen penge at låne ud, renterne er lave, og arbejdsløsheden falder i USA, Europa og Asien. Men pas på, lyder det fra eksperter. Næste krise kan være lige om hjørnet.

- Når det gælder den næste krise, så har jeg mindre tiltro, siger Ian Bremer, chefrådgiver i Euroasia Group, til AFP.

USA har ændret kurs med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. Han har omtalt EU som en "fjende" og har lagt op til en handelskrig med Kina.

Når den næste krise rammer, ligger internationalt samarbejde, der virkede så godt efter 2008, ikke ligefor, siger økonomer og politiske iagttagere.

I midten af 2007 modtog Gillian Tett en e-mail fra en af cheferne i Japans centralbank, som hun havde lært at kende under sit arbejde som redaktør på avisen Financial Times.

- Jeg er noget bekymret, skrev han med sans for at underspille sit budskab.

Han kunne se, at verdens banker og finanscentre var på vej til at eksplodere. Han levede ganske vist langt væk fra USA og Europa, hvor kapitalmarkederne kogte. Det gjorde hans budskab ekstra alarmerende.

Det var i en periode, hvor en del danskere kunne se, at deres ejerboliger blev det dobbelte værd på ganske få år.

Bankerne skovlede lån hen over skranken, og regeringer var glade for farten i samfundsøkonomien. I USA blev den mangeårige centralbankchef Alan Greenspan hyldet. Han mente, at helt frie markeder var de bedste til at styre samfundet.

Først sent i 2008 skulle det gå op for de mange, hvad et "subprime-lån" var. En låntype, der sammen med andre finansielle instrumenter var med til at forgifte kapitalstrømmene.

Den 15. september 2008 kollapsede investeringsbanken Lehman Brothers med et brag.

Det blev starten på den største økonomiske nedtur siden 1930'ernes depression i USA, Europa og resten af verden.

De, der vidste besked, topcheferne i de største banker, havde ifølge Tett fået "tunnelsyn". De så inden da kun penge, mange penge, og vanvittige cheflønninger. Det var grådighed.

Nu turde banker i realiteten ikke længere låne ud til hinanden, og der var fare for, at folk ikke kunne få udbetalt løn, fordi kapitalmarkederne var frosset fast.

Børserne styrtdykkede. Tusinder af milliarder dollar forvandt ud af virksomhederne, og arbejdsløsheden eksploderede.

I anden bølge kom så den alvorlige gældskrise i Sydeuropa med Grækenland som den dødssyge patient.

Men den positive historie var, at det internationale samfund samarbejdede om at overvinde krisen. Blandt andet gennem de såkaldte Basel-aftaler om bankdrift og stresstest af banker.

I USA blev Dodd-Frank-loven, der sætter regler for bankers drift og opførsel, vedtaget i 2010. Men det kan snart være fortid. Præsident Trump vil have loven fjernet, og bankerne presser på.

Chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, er urolig.

- Vi er kommet en lang vej, men ikke langt nok. Systemet er mere sikkert, men ikke sikkert nok, skriver hun i anledning af 10-året for Lehman Brothers' kollaps.

- Det nok mest bekymrende af alt er, at de besluttende står over for et betydeligt pres fra industrien til at rulle de regler, der blev vedtaget efter krisen, tilbage, advarer hun.

/ritzau/