Da henrettelserne af oprørsledere førte til oprettelsen af Irland

Britisk brutalitet og henrettelserne af lederne af opstanden i 1916 fremprovokerede det oprør i Irland, som førte til fødslen af den moderne irske republik

Den moderne irske republik opstod i foråret 1916, efter at øen i næsten 800 år havde været underlagt den engelske krone og siden 1800 officielt været en del af Det Forenede Kongerige med repræsentanter i parlamentet i Westminster.
Den moderne irske republik opstod i foråret 1916, efter at øen i næsten 800 år havde været underlagt den engelske krone og siden 1800 officielt været en del af Det Forenede Kongerige med repræsentanter i parlamentet i Westminster. . Foto: Paul Faith/AFP .

DET MODERNE Irland opstod for 100 år siden i kølvandet på henrettelsen af lederne af påske- opstanden. Eller rettere den stat, vi kender under navnet Den Irske Republik. For der er også et Nordirland, protestantisk domineret og en selvstyrende del af Storbritannien. Af den grund skal nordirerne sammen med englænderne, skotterne og waliserne den 23. juni stemme om landets forhold til EU.

Irland har selvfølgelig en meget ældre historie med keltere, tidlig kristendom og sågar nordboer, der grundlagde Dublin i 900-tallet.

Men den moderne irske republik opstod altså i foråret 1916, efter at øen i næsten 800 år havde været underlagt den engelske krone og siden 1800 officielt været en del af Det Forenede Kongerige med repræsentanter i parlamentet i Westminster. Meget af jorden tilhørte en anglo-irsk godsejerklasse, og den officielle religion var protestantisk anglikansk, selvom flertallet af befolkningen var katolikker, bortset fra Ulster, der var domineret af presbyterianske skotske indvandrere.

Storbritannien havde mobiliseret alle imperiets ressourcer i Første Verdenskrigs kamp på liv og død med Det Tyske Kejserrige, en kamp, der kulminerede senere på året i det ufatteligt blodige slag ved Somme med en million faldne og det uafgjorte søslag ud for Jylland mellem den britiske og den tyske flåde fra den 31. maj til den 1. juni. I den situation besluttede en del af den militære selvstændighedsbevægelse, Irish Republican Brotherhood, IRB, at gøre oprør med støtte fra socialisten James Connollys borgerhær, Citizen Army.

Oprørernes oprindelige plan var en landsdækkende opstand mod det britiske styre, men mangel på våben og intern uenighed inden for IRB tvang dem til at nøjes med en mere symbolsk handling i håb om at genoplive oprørstraditionen fra 1790’erne. Oprøret blev anført af forfatteren Patrick Pearse, som proklamerede en irsk republik foran hovedpostkontoret på Dublins hovedstrøg, der dengang hed Sackville Street, i dag Connolly Street efter den socialistiske oprørsleder.

Tidspunktet, påskedag den 24. april 1916, var omhyggeligt valgt. Briterne og deres allierede var hårdt pressede, og USA var endnu ikke trådt ind i krigen. Derfor var svaret fra det britiske militær hårdt og brutalt. Oprørerne blev bombarderet af artilleri og en kanonbåd på floden Liffey, før de få hundrede oprørere overgav sig den 29. april efter fem dages kampe, uden at det ventede oprør var brudt ud.

Nedkæmpelsen af oprøret kostede i alt 450 døde og 2600 sårede på begge sider, og det centrale Dublin lå i ruiner.

ALLIGEVEL FØRTE PÅSKEOPSTANDEN til irsk selvstændighed, primært fordi de britiske myndigheder mellem den 3. og den 15. maj henrettede 15 af lederne, efter at de var dømt ved en hastigt nedsat krigsret.

Derved skabte briterne martyrskikkelser, som kunne samle den irske befolkning til væbnet kamp.

Efter tre års guerillakrig 1919-1921 og en borgerkrig, der stadig afspejles i partisystemet med to konkurrerende borgerlige partier, Fine Gael og Fianna Fáil, udråbtes en irsk fristat i 1922.

En af oprørslederne Eamon de Valera, som havde undgået henrettelse, fordi han var født i USA og således amerikansk statsborger, afviste fristaten, men endte med at acceptere den og holdt som premierminister Irland neutralt under Anden Verdenskrig. Irland nægtede britiske krigsskibe adgang til sine havne under krigen, hvilket gjorde det vanskeligt for briterne at beskytte deres konvojer over Atlanterhavet. Og så sent som i foråret 1945 mødte Eamon de Valera op på den tyske ambassade for at ønske til lykke med Hitlers fødselsdag.

I dag er begge lande medlemmer af EU, og der er fred i Nordirland og forståelse mellem Dublin og London. Hvad en eventuel britisk udtræden af EU vil betyde for forholdet mellem de to lande, er det umuligt at spå om.

Ligesom det stadig debatteres blandt historikere som revisionisten Roy Foster, om det overhovedet var nødvendigt med et væbnet oprør, eller om den parlamentariske vej ville havet skaffet irerne den hedt ønskede selvstændighed i form af Home Rule efter Første Verdenskrig, hvor tusindvis af irere meldte sig frivilligt til den britiske hær og faldt, som man kan se på de mange monumenter, der er spredt ud over øen.