Da ligestillingskampen rykkede ind i sumoringen

I Japan må en kvinde ikke være i sumoringen, foreskriver traditionen. Men hvad hvis kvinden giver førstehjælp til en, som er faldet om med en hjerneblødning?

Tomoko Nakagawa, borgmester i Takarazuka, har længe presset på for at kunne holde tale inde i sumoringen, sådan som hendes mandlige kolleger gør, når sumoturneringen kommer til byen. Men få dage efter en mandlig borgmesters hjerneblødning i en sumoring satte gang i debatten om kvinders forbud mod at gå ind i sumoringen, måtte hun alligevel holde sin tale uden for ringen.
Tomoko Nakagawa, borgmester i Takarazuka, har længe presset på for at kunne holde tale inde i sumoringen, sådan som hendes mandlige kolleger gør, når sumoturneringen kommer til byen. Men få dage efter en mandlig borgmesters hjerneblødning i en sumoring satte gang i debatten om kvinders forbud mod at gå ind i sumoringen, måtte hun alligevel holde sin tale uden for ringen. . Foto: Yoshihiko Imai/Kyodo News/AP/Ritzau Scanpix.

En japansk sumoring er skabt til drama. Men trods alt af en helt anden slags end det, der udspandt sig tidligere på måneden i havnebyen Maizuru nordvest for Kyoto i Japan. I centrum af den store hal er byens 67-årige borgmester Ryozo Tatami midt i sin tale, da han falder om, ramt af en hjerneblødning. Et kort sekund ligger han alene i ringen, men hurtigt træder først én person op, så to, og efter få sekunder sidder seks mænd på hug omkring borgmesteren.

En kvinde, som siden viser sig at være sygeplejerske, iler til. Hun tager et par skridt rundt om mandeflokken, maser sig ind til borgmesteren og placerer sig ved hans bryst. Da hun øjeblikket senere begynder at give hjertemassage, styrter endnu en kvinde op i ringen, og de to forsøger sammen at genoplive borgmesteren.

”Kvinder bedes træde ned fra sumoringen.”

Det er sumodommeren, der blander sig via hallens højt-taleranlæg. De to kvinder i lyse cowboyjakker fortsætter, men da speakerens besked har lydt tre gange, stopper de redningsarbejdet, overlader det til nogle brandmænd og træder ned fra ringen. Lykkeligvis overlever borgmesteren. Det gør den unikke japanske brydesport også, men episoden har sendt den i gulvet, anklaget for at være en gammel mandschauvinist.

I den gamle kampsport er kvinder forment adgang til sumoringen. Det er en uskreven lov som så meget andet i sporten, så der eksisterer ikke nogen officiel begrundelse. Sumoeksperten John Gunning gætter i avisen The Japan Times på, at forbuddet er en følge af, at kvinder traditionelt har været betragtet som urene og derfor uværdige til at betræde en hellig sumoring.

John Gunnings udlægning virker troværdig, fordi der ifølge flere tilskuere blev kastet ekstra meget salt ind i ringen, da kvinderne forlod den. Salt siges at fjerne onde ånder og vigtigst i denne sammenhæng at rengøre sumoringen.

En privat videooptagelse af dramaet i Maizuru-hallen er i skrivende stund vist over 1,6 millioner gange på Youtube. Historien er gået verden rundt, medier som CNN og BBC har dækket den, og der er blevet tweetet løs på engelsk og japansk.

En leder i den liberale japanske avis Asahi Shimbun spørger: ”Når Japan endelig får en kvindelig premierminister, hvordan vil sumoforeningen så håndtere uddelingen af premierministerens pokal?”. Og på sociale medier diskuterer japanere, hvad episoden fortæller om Japan i dag.

Youtube-videoen, hvor en tilskuer har filmet optrinnet med to kvinders forsøg på at give en japansk borgmester førstehjælp, er blevet et viralt hit i Japan og set af flere end 1,6 millioner brugere.
Youtube-videoen, hvor en tilskuer har filmet optrinnet med to kvinders forsøg på at give en japansk borgmester førstehjælp, er blevet et viralt hit i Japan og set af flere end 1,6 millioner brugere. Foto: Youtube

Lektor i japansk ved Københavns Universitet Marie Højlund Roesgaard mener ikke, at det er et generelt fænomen i Japan, at der findes steder, som er forbudt for kvinder.

”Når det er sagt, er man mere vant til kønsopdeling i Japan end i Danmark,” forklarer hun og nævner som eksempel, at Japan fortsat har nogle rene pige- og drengeskoler.

En noget vigtigere arena end sumoringen er Japans arbejdsmarked, hvor andelen af kvinder er langt mindre end i andre rige lande. Det har skiftende politikere forsøgt at ændre på, og Marie Højlund Roesgaard peger på en stigende andel af japanske mænd, der ønsker sig mere tid med familien. Får de det, kan det skubbe flere kvinder ud på arbejdsmarkedet.

”Det er ikke helt ualmindeligt for unge kvinder at mene, at en ønskværdig fremtid er som hjemmegående med mand og børn,” siger hun og forklarer videre:

”Mange arbejdsgivere ser kvinder som ustabil arbejdskraft, fordi man risikerer, at de forlader arbejdspladsen, når de får børn.”

I World Economic Forums rangering af ligestillingen i 144 lande ligger Japan klemt inde mellem Guinea og Etiopien på 114.-pladsen. Det er især de få kvinder i politik, som trækker Japan nedad. Mænd sidder på over 90 procent af pladserne i parlamentet, og Japan har aldrig haft en kvindelig premierminister.

Ifølge Marie Højlund Roesgaard har den japanske feminisme en ”meget lille stemme”. En af stemmerne tilhører Tomoko Nakagawa, borgmester i Takarazuka, som sumoturneringen kom forbi, et par dage efter at hendes borgmesterkollega faldt om i Maizuru.

Hun har uden held tidligere spurgt om lov til at tale fra sumoringen. Og efter dramaet med Ryozo Tatamis hjerneblødning øjnede hun en ny chance. Især fordi den ellers meget konservative sumo- forening har undskyldt, at kvinderne blev bedt om at forlade ringen.

”Det var et upassende svar i en situation, hvor en person var i livsfare. Jeg undskylder dybt,” udtalte sumoforeningens formand i en pressemeddelelse.

Men der er langt fra den undskyldning og så til at give en kvindelig borgmester lov til at tale fra sumoringen. Så hun fik igen nej og måtte tale ved siden af ringen.

”Det er frustrerende, at jeg ikke må tale i sumoringen, bare fordi jeg er kvinde,” sagde Tomoko Nakagawa til avisen Yomiuri Shimbun.

Sumoforeningen skylder stadig en forklaring på, hvorfor en sumoring er lukket land for kvinder.