Da Sverige mistede sin uskyld

Historiker og filosof peger på, at angreb på en skole i Trollhättan udfordrer svenskernes selvbillede af at være en fredelig og rummelig nation

”Vi har siden Anden Verdenskrig haft et selvbillede af et land, hvor folk er trygge, kan tale sammen, og hvor fred og åbenhed står som de centrale værdier. Den forståelse bliver udfordret meget tydeligt. Vi troede, den slags kun skete i USA, men pludseligt sker det midt i det svenske folkehjem,” siger Johan Stenfeldt, lektor med speciale i moderne svensk historie
”Vi har siden Anden Verdenskrig haft et selvbillede af et land, hvor folk er trygge, kan tale sammen, og hvor fred og åbenhed står som de centrale værdier. Den forståelse bliver udfordret meget tydeligt. Vi troede, den slags kun skete i USA, men pludseligt sker det midt i det svenske folkehjem,” siger Johan Stenfeldt, lektor med speciale i moderne svensk historie. Foto: Julia Reinhart/Demotix/Corbis.

I går formiddag omkring 10-tiden træder en ung mand iført sort kostume og sværd ind på Kronan Skole i Trollhättan nord for Göteborg. Børnene synes, det er sjovt, og flere får taget billeder sammen med manden, hvis udklædning minder om en blanding mellem en tysk SS-officer og Darth Vader fra Star Wars-filmene.

Men da en lærer på skolen vil tage mandens maske af, udvikler situationen sig til det, nogle kalder den sorteste dag i nyere svensk historie.

Den maskerede gerningsmand hugger ud med sværdet og skader mindst fire personer, inden politiet dukker op og skyder ham.

En lærer døde på stedet, en 11-årig skoleelevs liv stod heller ikke til at redde, og den 21-årige gerningsmand døde også på hospitalet af sine kvæstelser i går eftermiddag.

Johan Stenfeldt, lektor med speciale i moderne svensk historie ved Lunds Universitet, ser skoleangrebet som et angreb på svensk selvforståelse.

”Vi har siden Anden Verdenskrig haft et selvbillede af et land, hvor folk er trygge, kan tale sammen, og hvor fred og åbenhed står som de centrale værdier. Den forståelse bliver udfordret meget tydeligt. Vi troede, den slags kun skete i USA, men pludseligt sker det midt i det svenske folkehjem,” siger han.

Mens Norge i 2011 med Anders Behring Breiviks massakre blev udsat for det værste terrorangreb i moderne nordisk historie, og Finland har oplevet en række skoleskyderier de seneste år, er det første gang i nyere tid, at Sverige rammes af et lignende angreb.

Eneste sammenlignelige hændelse i Sverige er et skoleskyderi i Kungälv ved Göteborg i 1961. Dengang blev en person dræbt og seks såret.

Johan Stenfeldt mener, at gårsdagens hændelse kan vise sig at sætte dybe spor i den kollektive bevisthed.

”Sverige er et land med grundlæggende tryghed og et selvbillede af en åben, velkommen og homogen nation, hvor folk kan tale sammen. Det er helt åbenlyst, at den tryghed udfordres nu,” siger han.

I forvejen har i Sverige den seneste uges tid oplevet fire ildspåsættelser på kommende eller nuværende asylcentre. Og selvom motivet bag skoleangrebet endnu er ukendt, og politiet i går heller ikke ville spekulere i en sammenhæng, har de voldelige hændelser sat sine spor i Sverige.

Det mener David Brax, der er filosof med speciale i moralfilosofi og hadforbrydelser ved Göteborgs Universitet. Han peger på, at Sverige i 1990'erne også blev ramt af voldsbølger og angreb på asylcentre, men frygter, at skoleangrebets grusomhed vil ramme den svenske åbenhed.

”Der er nogle typer af vanvid, man som samfund ikke kan forsvare sig mod og ikke kan løse ved at bygge voldgrave. Alligevel er det klart, at forældre vil beskytte deres børn og nu måske vil kræve mere sikkerhed og kontrol på skolerne. Angrebet udstiller, hvor sårbare børnene er, og derfor er det heller ikke mærkeligt, hvis folk vil have mere sikkerhed. Der er nok en del forældre, der holder børnene hjemme fra skole i morgen (i dag, red.),” siger han.

Mens politiet i går var meget tilbageholdende med oplysninger om gerningsmanden, udover at han var fra lokalområdet, flyder internettet over med spekulationer om mandens motiv.

Men ifølge David Brax risikerer jagten på mening og forståelse at give bagslag og skabe grobund for en hidtil uset frygtkultur.

”Når man leder efter en forklaring, indebærer det, at der er en årsag til galskaben og dermed også, at det kan ske igen. Det kan opbygge et efterspil af vrangforestillinger, mistanke og frygt for, at ondskaben kommer tilbage,” siger han.

Kronan Skole har omkring 400 elever, hvoraf mange har muslimsk baggrund.