Siden februar har Vestens øjne være rettet mod krigen i Ukraine, mens resten af verdens katastrofer er gået under radaren. Over 13 millioner mennesker på Afrikas Horn befinder sig i akut fødevareusikkerhed, og på den anden side af kontinentet står Vestafrika over for den værste sultkatastrofe i et årti.
Og så er der den trussel, som for blot et par måneder siden fyldte alt, men som nu er forsvundet ud af bevidstheden sammen med mundbind, afstand og hvide testtelte: corona-pandemien.
I ly af krigen i Ukraine har det globale corona-dødstal passeret seks millioner, hvilket understreger, at pandemien langt fra er et overstået kapitel. Det advarede Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, om på toårsdagen for pandemiens udbrud:
”Selvom antallet af smittetilfælde og dødsfald bliver færre, og flere lande har løftet restriktioner, er pandemien langt fra ovre – det bliver den først, når den er ovre overalt.”
Den 1. februar blev de danske corona-restriktioner ophævet. Siden har hundredtusindvis af danskere været syge, men tallet er nedadgående, og antallet af indlagte er mere end halveret siden slutningen af februar. Tingene føles stort set som før, men andre steder fortsætter pandemien sin hærgen.
Siden årsskiftet har Stillehavsøerne været ramt af en voldsom smittebølge, der har oversvømmet skrøbelige sundhedssystemer. Også i Sydøstasien har smitten fået fat.
Sydkorea har haft rekordsmittetal, og også Hongkong, hjem for 7,5 millioner mennesker, er gået gennem sin værste covid-19-bølge nogensinde. Fra at være gået stort set fri og haft under 50 daglige tilfælde i månedsvis, havde byen pludselig daglige smittetal på over 66.000 i begyndelsen af marts. Det høje smittetryk har løbet hospitalerne over ende, og syge folk har måttet vente på parkeringspladser i vinterkulden. I marts toppede Hongkong den globale statistik over corona-relaterede dødsfald med 37 per en million indbyggere.
I Asien og Stillehavet er det den meget smitsomme omikron-subvariant BA.2, der har domineret. Ifølge Kelvin To, der forsker i covid-19 på Hongkong Universitet, har BA.2 haft forholdsvis let spil i Hongkong, fordi flokimmuniteten var lav, og fordi kun omkring 20 procent af befolkningen over 80 år var vaccineret ved udgangen af 2021.
”Dataene fra denne bølge af pandemien er meget klare: De uvaccinerede ældre havde en meget, meget højere dødelighed end de vaccinerede,” siger han til onlinemediet Vox.
Den store udfordring – og grunden til, vi stadig bør bekymre os om pandemien – er, at de globale vaccinationsrater stadig er lave. 35 procent af verdens befolkning har i skrivende stund end ikke fået et enkelt stik – kigger man alene på lavindkomstlande er tallet hele 87 procent, viser tal fra Our World in Data.
Virus kan nemlig kun mutere, når den rammer ikke-vaccinerede mennesker, der bliver en slags ”potentielle variant-fabrikker”, som William Schaffner, læge og professor på afdelingen for smitsomme sygdomme på Vanderbilt Universitets medicinske center, har forklaret til CNN:
"Jo flere ikke-vaccinerede folk, der er, desto flere muligheder har virus for at formere sig.”
Den underliggende trussel er, at der ikke er nogen garanti for, at den næste variant vil være lige så mild, som omikron – alt andet lige – har været. Derfor holder WHO også fast i, at det er afgørende, at 70 procent af verdens befolkning vaccineres for at få pandemien under kontrol.
Flere forskere peger dog på, at den målsætning bør ændres. Som pandemien har foldet sig ud, har vi lært, at vaccination ikke beskytter mod at blive smittet, men til gengæld mod slemme sygdomsforløb. Den viden bør spille ind i vaccinestrategien, mener blandt andre Shabir Madhi, vaccineforsker på det sydafrikanske Witwatersrand Universitet.
Han advokerer for, at man bør droppe målet om at vaccinere 70 procent af hele befolkningen og i stedet fokusere på de mest udsatte befolkningsgrupper: Frontlinjearbejderne, de syge og folk over 50 år.
"Vi ser ud til at have mistet perspektivet i forhold til, hvad det primære mål med vacciner er, og hvor vi vil få den største fordel rent sundhedsmæssigt," siger han til den amerikanske medieorganisation NPR.
Afrikanske lande kæmper med vaccineudrulning, hvor logistik, sundhedsarbejdere og informationskampagner både er besværligt og koster en masse penge. Samtidig er der blandt befolkningerne stadig stor modstand mod at lade sig vaccinere, og ved at fokusere på en begrænset gruppe fremfor alle vil man se fremskridt, vurderer Shabir Madhi:
"Det vil være en langt mere effektiv anvendelse af vacciner og en mere effektiv udnyttelse af ressourcer.”