Da Trump ramte den realpolitiske mur

Med sin beslutning om at droppe at splitte migrantfamilier ad forsøger den amerikanske præsident at undgå at tabe ansigt i en sag, der var løbet løbsk

Donald Trump har brystet sig af sine evner til at slippe af sted med hvad som helst ved at erklære, at han kunne stå midt på den ikoniske Fifth Avenue i New York og plaffe folk ned uden at miste vælgere af den grund. Men med sin nultolerancepolitik over for personer, der gribes i at krydse den mexikansk-amerikanske grænse ulovligt, overspillede præsidenten sin hånd.

Historier om forvirrede og ulykkelige småbørn, der som konsekvens af politikken blev tvangsfjernet fra deres forældre på ubestemt tid, rystede amerikanernes kollektive samvittighed og fik selv nogle af hans nærmeste og vigtigste politiske allierede til at slå alarm.

Trump er almindeligvis ikke typen, der giver sig, når han udsættes for pres. Ikke desto mindre ændrede han kurs og udsendte sent onsdag dansk tid en præsidentiel ordre, der omstøder den del af nultolerancepolitikken, som resulterer i adskillelsen af migrantfamilier ved USA’s sydvestlige grænse.

Det sker, efter at Trump flere gange fejlagtigt havde insisteret på, at han ikke havde magten til enerådigt at omstøde den omstridte praksis, og at den var Kongressens og især Demokraternes ansvar. Den nye ordre vil formentlig betyde, at familier, der rejser ulovligt ind i USA fra Mexico, i langt de fleste tilfælde vil få lov at blive sammen, og at forældre med børn kommer forrest i sagsbehandlingskøen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge nogle amerikanske nyhedsmedier var det Donald Trumps hustru, førstedamen Melania Trump, og hans ældste datter, Ivanka Trump, der overtalte ham til at standse tvangsadskillelsen af migrantfamilier. Men da præsidenten sent onsdag underskrev det nye dekret, havde det i nogen tid stået klart, at han var på politisk dybere vand end nogensinde før.

Trump havde i en række tweets gjort det klart, at han brugte nultolerance- politikken til at forsøge at presse Demokraterne til at indgå en aftale, der sætter nye begrænsninger på den lovlige indvandring til USA og sikrer ham 25 milliarder dollar (cirka 161 milliarder kroner) til at opføre en mur langs grænsen til Mexico. Men et forsvindende lille antal af de republikanske fodsoldater i Washington, som Trump almindeligvis har bag sig, havde appetit på at forsvare nødvendigheden af at tage små børn som gidsler i en politisk strid. Samtlige republikanere i Senatet modsatte sig tvangsadskillelsen af familier, og det samme gjaldt mange af præsidentens partifæller i Repræsentanternes Hus, heriblandt parlamentsformand Paul Ryan. Den slags mytteri er sjældent set i Washington.

Vælgerne var også langtfra begejstrede. En meningsmåling fra Quinnipiac University viser, at to tredjedele af amerikanerne – og mere end to tredjedele af de vigtige uafhængige vælgere – modsætter sig nultolerancepolitikken. Og alt imens Trumps generelt dybt loyale vælgere bifaldt præsidentens forsøg på at afskrække grænseoverløbere, så vil mange af hans allierede i Kongressen ved midtvejsvalget i efteråret skulle forklare sig over for rasende vælgere, der betragter nultolerancepolitikken som en moralsk skandale.

Dertil kommer, at erhvervslivet i USA også sagde stop. Det store luftfartsselskab American Airlines bad i en henvendelse til den føderale regering om, at dets fly ikke bruges til at transportere børn, der er blevet adskilt fra deres forældre. Flere vigtige erhvervsorganisationer kritiserede også offentligt politikken.

Tvangsadskillelsen af migrantfamilier var ifølge nogle iagttagere på vej til at blive præsident Trumps ”Katrina” – en henvisning til orkanen i Louisiana i 2005, der udstillede dyb inkompetence i George W. Bushs regering og endte med at blive øjeblikket, hvor befolkningen ophørte med at lytte til deres daværende præsident.

Trumps nye dekret betyder dog ikke, at den indvandringskrise, som nultolerancepolitikken har været med til at forstærke, er løst. Grænseoverløbere vil stadig automatisk blive varetægtsfængslet for at bryde amerikansk straffelov, og det er uklart, hvor Trump-regeringen rent fysisk vil placere de, der anholdes i selskab med deres sønner eller døtre, idet børn højst må være fængslet i 20 dage i USA.

Det er ligeledes uklart, om den nye ordre vil have betydning for de cirka 2300 børn, der som følge af nultolerancepolitikken er blevet adskilt fra deres forældre siden begyndelsen af maj. Trump skrev i går flere trodsige tweets, hvori han igen bebrejdede Demokraterne for indvandringsmiseren og slog fast, at det fortsat er hans intention at forsegle den amerikansk-mexikanske grænse.

Donald Trump lærte under præsidentvalget i 2016, at jo mere han chokerede og forargede sine modstandere, desto mere opmærksomhed fik han. Ekstrem politisk ukorrekthed er hans varemærke. Nu har han for første gang for alvor oplevet, at der er grænser for, hvad selv han kan tillade sig.