Da vaccinenålen nærmer sig, bryder hun grædende sammen. For i dette land tror mange, den vil slå dig ihjel

Sydafrika forsøger at undgå en fjerde corona-bølge med utraditionelle metoder. Landet har vacciner, men folk vil ikke tage dem

Av! En af de kun 22 personer, der blev vaccineret foran Spar-supermarkedet i King Williams Town. Det er sygeplejer Lwando Sikiti, der stikker hende.
Av! En af de kun 22 personer, der blev vaccineret foran Spar-supermarkedet i King Williams Town. Det er sygeplejer Lwando Sikiti, der stikker hende. Foto: Jørn Stjerneklar.

Klokken 8.00: To kvinder sidder uroligt på perron 1 på stationen i King William’s Town i Eastern Cape. En midaldrende mand går hvileløst rundt lidt derfra. Han ligner én, der helst vil løbe væk. De tre personer på perronen skal ikke ud at rejse. De skal ind i toget, der holder stille, og vaccineres mod covid-19.

Den nervøse mand får besked om at gå først om bord.

I et lille rum sidder sygeplejeren Lindelani Buthelezi klar. Han forsøger at berolige manden, men da nålen nærmer sig armen, er der dødsangst i mandens blik.

Så er det overstået. Døden indtræffer ikke, sygeplejeren smiler og beder manden sætte sig ud på perronen i 15 minutter, før han kan gå videre i livet.

”Jeg har aldrig været så bange før,” siger den 46-årige mand.

”Men jeg havde intet valg.”

Han forklarer, at han arbejder i et supermarked, som truede ham med fyring, hvis han ikke tog vaccinen.

”Folk har sagt en masse til mig om, hvor farlig vaccinen er. At man vil blive meget syg. Men jeg vil ikke miste mit job,” siger manden, som heller ikke ønsker at se sit navn bragt i avisen.

Hans 15 minutter er ved at være udløbet, og han er oprigtigt lettet over at være i live. Pludselig hiver han op i sit ene ærme og viser et mærke på overarmen. Overrasket.

”Jeg kommer lige i tanke om, at jeg jo er blevet vaccineret før. Tror, det er to gange. Se her. Det var dengang, jeg var barn. Det havde jeg glemt.”

Han rejser sig og går fra perronen med et smil om munden.

Mændene frygter det værste

Klokken 9.40: Efter at de tre personer har fået deres vaccine, er der tomt på perronen. Personalet på det statsejede ultramoderne vaccinetog, Transvaco, har intet at lave. De fylder en bil med udstyr til at stille et mobilt vaccinationstelt op det travleste sted i byen: På minibus-holdepladsen.

”Hvis de ikke vil komme til toget, må vi jo komme til dem. I morgen kører et mobilt team 40 kilometer væk for at vaccinere folk ude på landet,” siger Siboniso Nene, som er chef for Transvacos vaccinationsprogram.

Av! En af de kun 22 personer, der blev vaccineret foran Spar-supermarkedet i King Williams Town. Det er sygeplejer Lwando Sikiti, der stikker hende.
Av! En af de kun 22 personer, der blev vaccineret foran Spar-supermarkedet i King Williams Town. Det er sygeplejer Lwando Sikiti, der stikker hende. Foto: Jørn Stjerneklar

Fordelen ved at sætte en mobilenhed op i byen er, at holdet kan målrette sin indsats. I King William’s Town er målgruppen mænd. Statistikken viser, at langt flere kvinder end mænd i provinsen har ladet sig vaccinere under pandemien.

”Mændene er bange for nåle, men de vil ikke indrømme det. De frygter også, at deres sædkvalitet vil dale, og at deres sexliv vil gå i stå. Og så er der mænd, som er sikre på, at vaccinen er den visse død. Vi har så også de konspirationsteorier, I har i Europa, om Bill Gates og mikrochippen,” smiler Paballo Mokwana, som er læge og den overordnede chef for toget Transvaco.

Hun fortæller, at deres arbejde dybest set handler om at overbevise et individ ad gangen. Og det kan være op ad bakke i et land, hvor præsidenter som Thabo Mbeki og Jacob Zuma ikke tog den smitsomme virus-sygdom aids alvorligt.

Klokken 10.15: Den mobile enhed på minibus-holdepladsen er klar. Bilen kører tilbage til togstationen og henter endnu et mobilt hold, der skal stå i solen foran Spar-supermarkedet, byens næstmest travle sted i dag.

Folk har lige fået løn og pensioner, og det mærkes foran supermarkedet.

”Når der kommer en person og viser interesse, så gør vi alt, hvad vi kan, for at overbevise ham om, at vaccinen er helt ufarlig. Når det lykkes, kan man sige, at den person ofrer sig og tager én for holdet. Og hvis personen overlever vaccinen – og det gør folk jo – så kan den person sprede nogle gode ringe i vandet til familie og omgangskreds, som så forhåbentlig også kommer og får en vaccine,” forklarer Paballo Mokwana.

Klokken 10.30: Foran Spar-supermarkedet fejer sygeplejeren Lwando Sikiti med en medbragt kost det stykke af parkeringspladsen, som den lille mobile enhed skal bruge. Støv, affald og tomme flasker fyger andre steder hen. Det her er langt fra det airconditionerede og sterile tog. En lille pavillon holder solen væk – men varmen er ulidelig. Stanken tæt. Støjen høj.

Lwando Sikiti lægger kosten og tager en megafon og går ud i den store menneskemængde:

”Kom og få en vaccine mod covid-19 her. Alle fra 12 år og op er velkomne. I kan få Johnson & Johnson, som kun er ét stik. I kan også få Pfizer, så skal I have to stik. Kom hen og tal med os. Lad os hjælpe hinanden.”

Hvis en person går hen til ham, lægger han hurtigt en beroligende hånd på skulderen og forklarer, at vaccinen er som den, de fik som små børn:

”Du kan få ondt i armen, du kan få feber. Men du dør ikke”.

Av! En af de kun 22 personer, der blev vaccineret foran Spar-supermarkedet i King Williams Town. Det er sygeplejer Lwando Sikiti, der stikker hende.
Av! En af de kun 22 personer, der blev vaccineret foran Spar-supermarkedet i King Williams Town. Det er sygeplejer Lwando Sikiti, der stikker hende. Foto: Jørn Stjerneklar

Fire kvinder og en mand tager hans ord for gode varer og sætter sig på de opstillede plasticstole.

Manden, den 48-årige Bongize, fortæller, at han er elektriker og sådan set godt ville have haft vaccinen for længe siden.

”Men der er ikke et vaccinationssted i mit township. Så da jeg gik forbi her, besluttede jeg at få mit stik,” siger han.

De fleste andre handlende haster forbi. Flove, vrede, mistroiske. Fælles for dem alle er, at de ikke tør eller vil blive vaccineret imod en virus, som foreløbig har kostet omkring 90.000 af deres landsmænd livet.

Mangler plan mod skeptikere

En 25-årig kvinde med pote-tatoveringer på armen sidder klar til at få sit stik. Hun holder sig for øjnene, da nålen rammer. Så bryder hun sammen i krampegråd. Endnu et menneske, som tror, at hun har taget den værste beslutning i sit liv. Sygeplejeren trøster hende.

”Jeg har bare været så skræmt. Jeg fik at vide, at efter tre dage ville jeg blive virkelig syg og måske endda dø,” siger hun, da hun er kommet sig.

Stort set alle, som Kristeligt Dagblad møder i King William’s Town, er lige så skeptiske over for at se deres navn i avisen som over for vaccinerne.

Frygten for vaccinerne er kommet bag på myndighederne.

”Det her er en krise på landsplan og ikke så let at løse, som vi havde troet. Folk kommer ikke løbende for at få vaccinen,” siger Siboniso Nene, vaccinationschefen hos Transvaco.

”Når der kommer en person og viser interesse, så gør vi alt, hvad vi kan for at overbevise ham om, at vaccinen er helt ufarlig. Når det lykkes, kan man sige, at den person ofrer sig og tager én for holdet.
”Når der kommer en person og viser interesse, så gør vi alt, hvad vi kan for at overbevise ham om, at vaccinen er helt ufarlig. Når det lykkes, kan man sige, at den person ofrer sig og tager én for holdet. Foto: Jørn Stjerneklar

Han lægger ikke skjul på, at han er skuffet over både hjælpeorganisationer, civilsamfundet og kirkerne.

”De har ikke støttet nok med modkampagner over for alle de vaccineskeptikere, der findes på de sociale medier. Det her er jo ikke bare en sundhedskrise. Det er ikke som en kolera-epidemi i et lille område, som vi kan styre. Covid-19 påvirker alt: Arbejdsløsheden stiger, vores bnp falder, butikker lukker. Det er hele vores livsstil, som bliver påvirket,” siger han.

Klokken 16.30: Transvaco lukker og slukker på stationen i King William’s Town. Antallet af vaccinerede er ekstremt lavt.

”Vi har kun fået vaccineret 13 personer i toget,” siger Paballo Mokwana om dagens indsats i en by med mindst 35.000 indbyggere.

Ved supermarkedet fik hendes hold vaccineret 22 personer efter at have siddet i stegende hede i seks timer. Ved minibus-holdepladsen lod 31 sig overbevise.

66 personer i alt – for et team, som kan udføre 700 vaccinationer om dagen. Chefen for vaccinationsindsatsen, Siboniso Nene, kan ikke skjule sin skuffelse:

”Der er masser af afrikanske lande, som tørster efter vacciner. Og så har du os her i Sydafrika, som har vaccinerne – men ikke vil tage dem.”

Han ryster på hovedet.

”Jeg ville sove meget bedre, hvis folk ville lytte til os.”