Det er ikke kun Danmark, der har svært ved at tiltrække hænder til skoler og hospitaler. Også en lang række af de lande, vi normalt sammenligner os med, mangler lærere og sygeplejersker.
Ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO vil der i alt mangle seks millioner sygeplejersker på verdensplan i år 2030, og i EU er problemet allerede stort: Hele 18 EU-lande meddelte i 2020, at de mangler sygeplejersker.
Imens er der akut mangel på lærere i USA - og også i en række europæiske lande, fortæller Jens Rasmussen, professor emeritus i pædagogik ved Aarhus Universitet.
“Udfordringen med at tiltrække unge til læreruddannelsen er kendt i de lande, der ligner os i Europa. Østrig, Holland og Tyskland for eksempel. Og i Norge og Sverige har ansøgertallet været støt faldende over de seneste 20-25 år,” siger han.
En global rapport fra organisationen Education International peger på nogle årsager: Mange lærere føler sig ikke værdsat, de føler sig overbebyrdede og underbetalte. 48 procent af respondenterne – alle repræsentanter fra lærerforeninger – svarede, at lærerfaget ikke er en attraktiv sti at slå ind på som ung studerende.
Billedet stemmer overens med hjemlige undersøgelser. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut peger på en række årsager til, at gymnasieelever, der har overvejet at studere til lærer, ender med at fravælge uddannelsen. Arbejdsvilkårene er en af de hyppigste årsager, mens særligt de fagligt stærke elever er bekymrede for niveauet på uddannelsen og den lave prestige, de forbinder med jobbet.
Meget tyder på, at sygeplejefaget lider under de samme fortællinger. Det viser blandt andet et studie fra 2019, bestilt af den australske regering. Her konkluderede forfatterne:
“Samfundet forbinder stadig sygeplejefaget med få karrieremuligheder, begrænsede intellektuelle krav, lav status og en mangel på professionel frihed.”
Ifølge Anthony Mann, senioranalytiker i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og en af forfatterne bag en nylig rapport om manglen på sygeplejersker, forsømmer mange lande at introducere eleverne til uddannelsen i folkeskolen og gymnasiet. Det gælder særligt for den ene halvdel af eleverne, drengene, der sjældent overvejer at blive sygeplejerske.
“Hvis man ønsker at gøre en profession mere tilgængelig for det underrepræsenterede køn, er det vigtigt, at de møder fagpersoner af samme køn og kan stille dem spørgsmål. For eksempel om arbejdsmiljøet og om, hvilke reaktioner de har fået fra deres venner og familie,” skriver Anthony Mann i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Udfordringen med at tiltrække sygeplejersker er særligt presserende i Danmark og andre europæiske lande, fordi befolkningen er aldrende. Og flere ældre betyder mere pres på sundhedsvæsenet, pointerer Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
“Hvis man skal have standset afvandringen blandt sygeplejersker og tiltrække flere unge mennesker til faget, så tror jeg, man er nødt til at forbedre både løn og arbejdsforhold,” siger han.
Enkelte lande trækker i den anden retning. I England alene er antallet af unge, der har valgt at studere til sygeplejerske, steget markant siden 2019, og blandt de nye studerende peger 7 ud af 10 på coronapandemien som en årsag til deres valg. Imens fremhæver Jens Rasmussen, professor emeritus på Aarhus Universitet, Canada, Finland og Singapore som lande, der har haft succes med at skabe interesse for læreruddannelsen.
I Finland har læreruddannelse siden 1970'erne været en femårig universitetsuddannelse, og Norge og Sverige har også oprettet kandidatuddannelser inden for faget. Det bør andre lande måske lade sig inspirere af, siger Jens Rasmussen:
“Noget tyder på, at det kunne være en god idé at løfte uddannelsens anseelse ved at gøre det til en kandidatuddannelse, hvor man lægger større vægt på forskningsresultater. Uden at man akademiserer uddannelsen med tunge teoretiske tekster.”
Ifølge Stina Vrang Elias, direktør i uddannelsestænketanken DEA, er den svigtende interesse for sygeplejerske- og læreruddannelsen i mange vestlige lande et tegn på, at løn- og arbejdsvilkår ikke er den eneste barriere. Udviklingen er også et udtryk for, at unge, både i Danmark og andre vestlige lande, i dag ser deres valg af uddannelse som noget afgørende og dramatisk – et valg, der former deres liv og identitet.
“Og mange opfatter sygeplejerske- eller læreruddannelsen som noget, der lukker døre i stedet for at åbne dem. De har svært ved at vælge et fag eller en profession, fordi så tænker de, at de skal gøre det resten af livet,” siger hun.
“Derfor tror jeg, det er vigtigt at tale om, hvad lærere og sygeplejersker faktisk laver – at åbne fagene – så det står klart, at det er meningsfulde job med mange muligheder.”