Prøv avisen

Dagligdagen er allerede vendt tilbage i Westminster

”Jeg er overbevist om, at politiet passer godt på os,” siger Emily Luff, som ikke er mere bange for at bevæge sig rundt i London efter terrorangrebet ved parlamentet. Foto: Bjarne Nørum

Londons indbyggere vil ikke lade frygten styre deres liv. Sådan lyder det gennemgående budskab dagen efter onsdagens angreb ved parlamentet

Omkring undergrundsstationen St. James i London-by-delen Westminster er der torsdag den sædvanlige frokosttravlhed, hvor kontorfolket står i kø for at få en frokostsandwich eller er på vej til og fra møder. Stationen ligger ikke meget mere end syv minutters gang fra det britiske parlament, og Big Ben troner nede for enden af gaden.

Først når man kommer tæt på parlamentet, bliver det tydeligt, at ikke alt er, som det plejer her, dagen efter at den 52-årig britiske statsborger Khalid Masood dræbte tre mennesker og sårede 40 andre i et angreb, hvor både en bil og knive blev brugt som våben.

Selvom parlamentet er samlet som normalt, og publikumsgalleriet tilmed er åbent, er gaderne op til parlamentet spærret helt af. Først af politiet og i andet geled af medierne.

Emily Luff tager bestik af situationen i en rygepause fra en detailhandelskonference i konferencecenteret skråt over for parlamentet.

”Her er nok det sikreste sted, man kan være. De mennesker, som gør sådan noget, er mærkelige. Men hvis vi begynder at være bange, så vinder de,” siger Emily Luff, som tilføjer, at hun ikke er mere nervøs for at tage med undergrundstoget end normalt.

Embedsmanden Mary er på vej mellem to møder. Hun arbejder i et af de mange ministerier, der ligger tæt på parlamentet og vil ikke have sin efternavn i avisen.

”Jeg er trist og chokeret. Men vi vidste, at det var noget, der kunne ske,” fortæller hun.

Og den eneste ændring, hun foreløbig har bidt mærke i, er, at det tog lidt længere at komme på arbejde, fordi hun ikke som sædvanligt kunne gå over broen Westminster Bridge, hvor gerningsmanden pløjede en firehjulstrækker gennem fodgængere.

”Men ellers er dagligdagen som normalt, og der er en god ånd. Vi vil ikke lade terroren ændre det,” fastslår hun.

Paul Bickley er politisk direktør i den kristne tænketank Theos, som har sit kontor i Westminster, ikke langt fra parlamentet. Han føler sig generelt meget tryg.

”Da jeg tog på arbejde, var jeg naturligvis bevidst om, hvad der var sket, og var nødt til at ændre min rute. Men jeg er ikke bange, og jeg føler generelt, at der bliver passet godt på os,” fortæller Paul Bickley.

Han arbejdede tidligere i selve parlamentet.

”Så på den måde føles det personligt. Men det er heller ikke overraskende. Parlamentet har også før været et mål for eksempelvis IRA. Men efter selvmordsbomberne mod undergrundstogene i 2005 er der kommet mere sikkerhed, og det har ændret atmosfæren. Men politikerne i parlamentet vil omvendt ikke have, at det skal være et utilgængeligt fort,” siger han.

På grund af parlamentet føler han faktisk, at Westminster er et meget sikkert sted at arbejde, fordi der er veltrænede sikkerhedsfolk lige rundt om hjørnet:

”Så jeg føler mig faktisk mere sikker her end så mange andre steder. Jeg er mere nervøs, når jeg tager undergrundstoget. Siden angrebet i 2005 har jeg også fået en skærpet bevidsthed og lægger mærke til det, hvis der er efterladt bagage.”

De tre indbyggere i hovedstaden er dermed eksempler på, at briterne ikke er bange, netop som premierminister Theresa May i går understregede det i parlamentet.

”På dette tidspunkt har det så stor betydning, at vi viser, hvad vores værdier er, og at terrorister ikke vil vinde, og at vi i vores liv demonstrerer dette fællesskab omkring formål og værdier,” fastslog Theresa May.

Briterne har da også en mere afslappet holdning til frygten end andre europæere, mener sociolog Frank Furedi. Han er tidligere professor ved University of Kent og blandt andet forfatter til bogen ”Culture of Fear” (En kultur af frygt).

”Generelt har briterne været gode til at leve med terroren. Men reaktionerne på denne type terror er anderledes end eksempelvis tidligere IRA-aktioner, fordi det er så tilfældigt, og dermed sender et signal om, at alle kan blive ramt,” siger Frank Furedi.

Han har netop været i Bruxelles for at tale i forbindelse med et-årsdagen for terrorangrebet i den belgiske hovedstad, og han hæfter sig ved, at briterne reagerer anderledes end folk i såvel Belgien som Frankrig og for den sags skyld USA.

”I USA tenderer de til at blive langt mere overvældet af sådanne begivenheder. I Belgien aflyste de foldboldkampe, hvilket var en overreaktion fra myndighedernes side. De skulle i stedet mobilisere befolkningen, og ikke skabe denne meget nervøse reaktion,” mener Frank Furedi, som netop fornemmer en hel anden nervøsitet i befolkningen, når han besøger Bruxelles og Paris.

Londons borgmester, Sadiq Khan, har eksempelvis talt om, at risikoen for terror er en del af dagligdagen i den britiske hovedstad. Derfor går livet videre, og turist- attraktioner som London Eye og byens akvarium blev også genåbnet i går.

Frank Furedi bruger sin egen 21-årige søn som et eksempel på den ånd, der hersker i byen. Han bor i London og gik som planlagt ud i byen onsdag aften:

”De ikke som meget som overvejede at aflyse deres bytur.”

Der var atter trafik over og folk på Westminster Bridge i går efter onsdagens terrorangreb, hvor 52-årige Khalid Masood mejede 40 personer ned med en firehjulstrækker på broens fortov. Foto: Tim Ireland/AP/Polfoto