Prøv avisen

Dalai Lama advarer Europa mod at tage flere flygtninge

Dalai Lama, tibetanernes åndelige leder, siger nu, at Europa har accepteret for mange flygtninge. Foto: Denis Balibouse/REUTERS

Målet for mange flygtninge er at vende tilbage til deres hjemlande, siger tibetanernes åndelige leder. Men det skal ikke forstås som kritik af islam eller multikultur, mener forsker

Ligesom paven for nylig fastslog, at dørene til Europa ikke kan stå på vid gab, siger Dalai Lama, tibetanernes åndelige leder, at Europa har accepteret for mange flygtninge.

Mennesker, som klarer sig bedre end flygtningene, har et ansvar for at hjælpe dem, siger Dalai Lama i et interview med den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.

”På den anden side er der nu for mange. Europa, eksempelvis Tyskland, kan ikke være et arabisk land. Tyskland er Tyskland. Der er så mange, at det i praksis er vanskeligt,” siger den åndelige leder, der frasagde sig sin politiske magt som tibetanernes eksilleder i 2011.

Dalai Lamas ord falder i en tid med voldsomme politiske spændinger i Europa, ikke mindst i Tyskland, hvor det indvandrerkritiske parti Alternativ for Tyskland har vundet frem i kølvandet på, at omkring 1,1 millioner flygtninge og migranter kom til EU’s største land sidste år.

Han tilføjer, at flygtninge kun bør tilbydes midlertidigt ophold i Europa:

”Målet er, at de rejser tilbage og hjælper med at genopbygge deres egne lande.”

Dalai Lamas udsagn er meget opsigtvækkende, mener buddhist og politisk analytiker Erik Meier Carlsen:

”Her kommer han til at støde nogen fra sig. Men jeg tror, det handler om, at han er meget bevidst om vigtigheden af traditionen, også når det gælder det at høre til et sted, og at han kan se de mange problemer, der ligger i det multikulturelle samfund.”

Dalai Lama har tidligere prist Tyskland og Østrig for at tage godt vare på flygtningene. Ligeledes har pave Frans udtrykt sin solidaritet med flygtningene ved at tale om at ”nedbryde mure” i Europa. Men samtidig har paven også givet udtryk for forbehold, som da han i maj sagde til det katolske nyhedsmedie La Croix, at ”man ikke med rimelighed bare kan slå portene op på vid gab”.

Forklaringen på Dalai Lamas melding er, at han selv er flygtning og har levet i eksil siden Kinas kommunistiske magtovertagelse af Tibet i 1950’erne, lyder det fra Klaus Mühlhahn, som er professor ved Institut for Historie og Kulturvidenskab, Freie Universität, Berlin.

”Han har altid fastholdt, at hans flygtningestatus kun er midlertidig, og han ønsker at vende tilbage til Tibet, som er hans religiøse hjem og forbundet med en dyb følelse af at høre til. Denne vision har formet hans generelle forestilling om, at det at være flygtning kun er noget midlertidigt,” siger han.

Ud over at være religiøs leder er Dalai Lama også verdensmand, der taler med mange politikere og meningsdannere, og han skal derfor mestre den svære balance mellem sit ”buddhistiske ben” og de politiske ytringer, han ofte udfordres med, forklarer Jørn Borup, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, som blandt andet beskæftiger sig med buddhisme og multireligiøsitet.

”Der behøver dog ikke være en modsætning mellem ’buddhisme’ og ’realpolitik’, og en problematisering af migrantkrisen synes jeg ikke nødvendigvis er det modsatte af hans buddhistiske ytringer om universel tolerance og kærlighed. Når han siger, at Europa ikke skal være Arabien, er det for mig at se hverken en kritik af islam eller multikulturalisme, men en pragmatisk ytring om et konkret problem,” siger han.

Dalai Lama har en vision om en verden, hvor alle kan leve i fred i deres hjemland, og hvis han selv får chancen for at vende hjem til Tibet, ”vil det være anledning til glæde”, siger han i interviewet.

Hans tankegang er meget human, men hans udsagn om flygtninge risikerer at blive misforstået eller, i betragtning af hans autoritet, udnyttet af flygtningekritiske partier eller bevægelser, mener Klaus Mühlhahn.

”Jeg mener, det er ubetænksomt af ham at komme med disse bemærkninger, som de fremgår af interviewet. Han burde være mere opmærksom på de kontroversielle diskussioner, vi har her i landet om dette følsomme emne.”