Dalai Lama vinder Templeton-prisen for sit bidrag til religiøs harmoni

MED VIDEO Tibetanernes religiøse overhoved har i dag vundet den prestigefyldte pris for sin indsats for verdensfred og harmoni imellem religionerne

Dalai Lama er titlen på tibetanernes overhoved. Den nuværende leder blev født i 1935 med det borgerlige navn Tenzin Gyatso og er den 14. i rækken, der strækker sig tilbage til 1392. Gyatso blev indsat ved en ceremoni i 1940.
Dalai Lama er titlen på tibetanernes overhoved. Den nuværende leder blev født i 1935 med det borgerlige navn Tenzin Gyatso og er den 14. i rækken, der strækker sig tilbage til 1392. Gyatso blev indsat ved en ceremoni i 1940. . Foto: Søren Staal.

Det blev i dag offentliggjort, at Dalai Lama modtager den årlige Templeton-pris for et ekstraordinært bidrag til at bekræfte livets åndelige dimension. I pressemeddelelsen beskriver komiteen Dalai Lama som:

En enestående global stemme for universel etik, bekæmpelse af vold og harmoni i mellem verdens religioner. Det skriver den amerikanske avis USA Today.

LÆS OGSÅ: Dalai Lamas politiske liv i billeder

Prisen blev oprettet i 1973 af den afdøde engelske entreprenør John Templeton og går hvert år til en person, der har ydet et ekstraordinært bidrag til at bekræfte livets åndelige dimension gennem indsigt, opdagelse eller praktisk arbejde. Prisen kaldes for "verdens stæørste hæderspris," fordi den er på næsten otte millioner kroner, hvilket er den største sum, som nogen enkeltperson kan få tildelt som hæderspris på vores jord.

Templeton-komiteen roser Dalai Lams for at:

Fremme tværkulturel forståelse med andre religioner og i videnskabelige discipliner så forskellige som astrofysik, kvantemekanik, neurobiologi og menneskelig adfærd.

Komiteen har udsendt en video, hvor Dalai Lama kommenterer prisen:

Da det blev annonceret, at jeg fik Nobelprisen (1989) sagde jeg, at jeg hverken er mere eller mindre end en simpel buddhistisk munk. Sådan er det stadig. Også efter jeg har modtaget denne pris, siger Dalai Lama i videoen

LÆS OGSÅ: Verdens største hæderspris til pavens astrofysiker

Dalai Lama peger på, at mennesker godt kan tillære sig evnen til at føle empati for andre:

Gennem træning og gennem bevidsthed kan man udvikle den ægte følelse af bekymring for andres velvære. Også din fjendes, udtaler Dalai Lama i videoen.

Dalai Lama er titlen på tibetanernes overhoved. Den nuværende leder blev født i 1935 med det borgerlige navn Tenzin Gyatso og er den 14. i rækken, der strækker sig tilbage til 1392. Gyatso blev indsat ved en ceremoni i 1940.

LÆS OGSÅ: The Tempelton Prize (ekstent link)