Prøv avisen

Danmark er gået fra lykkeligt til fremmedfjendsk i udlandets øjne

”I den globale verden kan man ikke have noget internt. Alle andre læser hele tiden med. Det er jo egentlig paradoksalt, at det sker for Danmark, for det var det samme, der skete med Muhammed-krisen. Der var det også en national dagsorden, som lige pludselig eksploderede til det internationale plan. Så man har ikke lært af historien,” mener Mads Mordhorst. Foto: Henning Bagger

Når regeringens planer om at konfiskere flygtninges værdigenstande møder harme i udlandet, bunder det i fejlkommunikation

Historien om, at Danmark vil beslaglægge flygtninges værdigenstande, er i denne uge igen gået verden rundt. På forsiden af International New York Times blev det danske lovforslag i går sammenlignet med den mørkeste tid i Europas historie, da nazisterne fratog jøderne deres værdigenstande. Og det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel kalder i sin seneste udgave udlændingeminister Inger Støjberg (V) maksimalt afskrækkende under overskriften ”Isnende velkomst”. Den slags negativ dækning, der også går igen i andre internationale medier, kan få konsekvenser for Danmarks internationale omdømme.

Det mener Mads Mordhorst, lektor i nation branding og ph.d. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Han forklarer, at det, der er ved at ske, er, at alt bliver tolket ind i debatten om flygtninge.

”Det begynder at blive en grundfortælling om Danmark, at vi er et lidt fremmedfjendsk land. Den anden grundfortælling om Danmark er, at vi er et lykkeligt land med en god velfærdsstat. Den var tidligere enerådende, men nu er den blevet udfordret af den negative fortælling,” forklarer han.

Tidligere spindoktor for forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og direktør i Ulveman&Partners, Michael Ulveman, vurderer også, at det har stor betydning for Danmarks renommé, og at skaden er tæt på uoprettelig inden for en overskuelig årrække.

”Vi har sendt et skarpt signal til flygtninge og migranter, men også til resten af verden. Det har naturligvis en omkostning. En amerikansk ven i Washington har netop spurgt mig: 'Vil vi se guldkæder solgt på Ebay af den danske regering? Hvem kan finde på at tænke i de baner?'. Det fortæller lidt om, hvad det er for en image-udfordring, der ligger foran os nu,” skriver han i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.

Ifølge historieprofessor Uffe Østergård bunder forklaringen på den negative omtale imidlertid i en misforståelse.

”Det viser en grundlæggende forståelseskløft mellem dem og os. Set fra en dansk synsvinkel handler det om, at vi behandler flygtningene, som om de er kontanthjælpsmodtagere. Men det er jo ikke et begreb, man kender i ret mange lande, og derfor opstår der en total fejlkommunikation her. For de bliver jo ikke diskrimineret. De bliver behandlet lige så dårligt som alle andre,” siger Uffe Østergård.

At der er tale om dårlig kommunikation, er Michael Ulveman enig i. Han mener, at forslaget var dødsdømt fra starten:

”Man burde have indset hurtigt, at parallellen til jødeforfølgelsen lå lige for. Nu gjorde de førende amerikanske aviser som The New York Times og The Washing-ton Post det i stedet, og skadevirkningen er næsten uoprettelig. Fejl nummer to var, at man troede, at forhøjelsen til 10.000 kroner som maksimalt (beslaglagt, red.) beløb ville løse problemet. Men det gav den modsatte effekt, fordi man skabte endnu en nyhedscyklus, som blandt andet The New York Times hoppede på. Det er princippet om at tage personlige ting og værdier fra nødstedte og fattige mennesker, der driver dækningen - ikke, hvilken paragraf det kan ligestilles med i sociallovgivningen.”

Ifølge Mads Mordhorst kan en forklaring være, at regeringen har taget udgangspunkt i en national dagsorden, og troet, at den ikke blev fulgt i udlandet, eller antaget, at den ville blive tolket på samme måde internationalt.

”I den globale verden kan man ikke have noget internt. Alle andre læser hele tiden med. Det er jo egentlig paradoksalt, at det sker for Danmark, for det var det samme, der skete med Muhammed-krisen. Der var det også en national dagsorden, som lige pludselig eksploderede til det internationale plan. Så man har ikke lært af historien,” mener lektoren.