Prøv avisen

Danmark får ingen revolution af menneskerettighedsdomstolen

Den franske præsident, Emmanuel Macron, besøgte den 31. oktober Europarådet og dets norske generalsekretær, Thorbjørn Jagland, i Strasbourg og sagde i den anledning: ”Menneskerettighedsdomstolen skal ikke udvikle sig til en europæisk højesteret, men takket være anerkendelsen af den nationale vurderingsmargin lykkes det for domstolen at opretholde en delikat balance. Det tab af national suverænitet, som nogle frygter, er en absurd, nostalgisk længsel efter tiltag, som vore egne retspr Foto: Jean-Francois Badias/AP/ritzau

Danmark har en pointe med sit ønske om mere klare rammer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkninger af menneskerettighedskonventionen, men det bliver tekniske forbedringer snarere end en politisk revolution, skønner europæiske eksperter

Efter flere års kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har den danske regering gjort en revision af domstolen til sin hovedopgave under det kommende danske formandskab for Europarådet, der begynder på onsdag. Danmark er utilfreds med domstolens måde at fortolke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på, fordi man mener, at domstolen fortolker konventionens artikler så elastisk og dynamisk, at den udvider rettighederne til stadig flere områder, som de nationale lovgivere selv burde bestemme over. Det gælder især muligheden for at udvise kriminelle udlændinge.

Blandt rådets øvrige 46 lande er der en vis lydhørhed for den danske kritik. Som Danmark er Storbritannien utilfreds med en retspraksis, der synes at forhindre udvisning af kriminelle udlændinge. Tyrkiet har suspenderet menneskerettighedskonventionen som led i undtagelsestilstanden efter sidste års kupforsøg. I Rusland har parlamentet vedtaget en resolution, der tillader landet at sidde domme fra domstolen overhørig, hvis de strider imod den russiske forfatning. Schweiz har diskuteret et lovforslag, der præciserer, at national lovgivning har forrang for eksempelvis domme fra menneskerettighedsdomstolen, og den ungarske regeringschef, Viktor Orbán, har kaldt domstolens afgørelser ”en trussel mod europæernes sikkerhed”, fordi den beskytter migranters rettigheder.

Så sent som i sommeren 2016 ønskede de danske borgerlige partier at ændre i selve konventionen, men i takt med at formandskabet nærmer sig, er de tanker taget af bordet.

”Regeringen synes at have taget luften ud af kinderne og sænket ambitionsniveauet, for det er meget vanskeligt at ændre i konventionen. Alle 47 medlemslande skal i så fald være enige, men de har langtfra samme dagsorden,” konstaterer professor Jens Elo Rytter, der forsker i menneskerettigheder ved Københavns Universitet.

”Der bliver næppe tale om forsøg på for eksempel at ændre artikel 8 om retten til privat- og familieliv, så den ikke gælder for udvisningstruede udlændinge,” forudser også Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Den danske regering håber i stedet på at kunne indhegne domstolens ”dynamiske” fortolkning af konventionen, som ifølge kritikerne har ført til, at netop artikel 8 er blevet benyttet til at forhindre udvisning af kriminelle udlændinge, hvis de har stiftet familie. Dynamisk betyder, at domstolen vurderer rettighederne i konventionen i forhold til den aktuelle samfundsudvikling.

”Det kan ganske rigtigt være rimeligt at se mere præcist på fortolkningen af artikel 8. Her har Danmark en pointe, for antallet af sager kan forventes at vokse i lyset af migrationsbølgen, men i praksis tager domstolen faktisk hensyn til, om retten til familieliv kan udøves i den udvistes hjemland, og hvis det kan lade sig gøre, er der ikke noget til hinder for udvisning,” siger Kanstantsin Dzehtsiarou, ph.d. og lektor ved universitetet i Liverpool, hvor han forsker i menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger.

Han mener derimod ikke, at Danmark skal regne med at kunne stække domstolens ret til dynamisk fortolkning.

”Domstolen må nødvendigvis forholde sig til konkrete sager i en nutidig sammenhæng. Regeringerne brokker sig, når afgørelserne går dem imod, men i rigtig mange tilfælde får de faktisk medhold, når domstolen fortolker konventionen dynamisk, for domstolen lytter allerede til de politiske signaler.”

Domstolen har således i juli truffet en skelsættende afgørelse ved at afvise at behandle en klagesag fra en kriminel nigeriansk statsborger, som er blevet dømt til udvisning af britiske domstole.

”Her har domstolen skønnet, at de britiske domstoles afgørelse hviler på en tilfredsstillende afvejning af klagerens individuelle rettigheder, og så vil dommerne ikke gå ind og blande sig i den afvejning. Dette er langt mere betydningsfuldt end debatten om dynamisk fortolkning. Der er masser af sager, hvor dommerne i Strasbourg kan nøjes med at have tillid til de nationale domstole og kun gå ind i sager, hvis der tilsyneladende er blevet dømt vilkårligt,” siger Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.

Beslutningen afspejler det princip om subsidiaritet, som figurerer i konventionens tillægsprotokol nr. 15. Den blev vedtaget, efter at det britiske formandskab i 2012 ligesom Danmark ønskede at reformere menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, men protokollen er endnu ikke trådt i kraft, fordi kun 35 af Europarådets 47 medlemslande har ratificeret den.

Protokollen fastslår også, at domstolen skal anerkende en vis skønsmargin, der tager hensyn til nationale kulturelle og historiske traditioner i fortolkningen af menneskerettighederne. Det har domstolen gjort siden Lautsi-dommen i 2010, der anerkendte Italiens ret til at have krucifikser på væggene i de offentlige skoler, selvom de kan støde ikke-katolikker.

Den danske regering har forud for formandskabet gjort det klart, at den satser på at få vedtaget en ny erklæring, som kan spore domstolen ind på en ny retspraksis, men spørgsmålet er, om Danmark i lyset af de senere års udvikling i virkeligheden slår åbne døre ind med sine ønsker om at ”finde redskaber, så det bliver nemmere for medlemslandene at påvirke fortolkningen af konventionen”, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde efter et møde i sidste uge med Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, som optakt til formandskabet.

”Der eksisterer faktisk muligheder i systemet, som medlemslandene ikke altid benytter sig af. For eksempel kan man gå ind som tredjepart i en sag, som man finder principielt vigtig. En københavnererklæring, eller hvad den kommer til at hedde, kan pege på mekanismer, der gør det mere gennemskueligt for landene, om en sag er principiel eller ej,” siger Jonas Christoffersen.

Det vil i givet fald være et pragmatisk resultat med noget lavere signalværdi end det, regeringen har lagt op til, men domstolen befinder sig i et spændingsfelt mellem retsprincippet om dommernes uafhængighed og behovet for politisk og folkelig opbakning til et retssystem, som regeringerne i praksis kan holde op med lytte til.

”Menneskerettighedsdomstolen kan ikke i længden gives et indhold, som er i modstrid med den generelle retsfølelse, men hvis man vil have vidtgående ændringer, der undergraver domstolens autoritet, skal man huske, at det kan blive brugt af illiberale stater, der ikke vil have, at den blander sig i fængsling af journalister og politiske modstandere,” understreger Jens Elo Rytter.

Da Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, sidste fredag besøgte København, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandt andet, at ”vi har brug for en reform, der giver os redskaber, så det bliver nemmere for medlemsstaterne at påvirke udmøntningen af konventionen. Vi skal se på mulighederne for, at staterne kan intervenere, hvis en sag er på vej, som kan få afledt effekt på vore egne domstole”. – Foto: Jacob Ehrbahn/ritzau