Danmark slås for fremskridt til verdens kvinder

For 25 år siden blev verdens ledere for første gang enige om, at kvinder har ret til at bestemme over deres eget liv og egen krop. I dag er Danmark medvært for et topmøde i Nairobi i Kenya, der er omgivet af modstand mod kvinders ret til seksualvejledning

Priscah Osdre Atieno er 21 år og mor til to børn, som hun deler en blikhytte med i Kibera-slummen i Nairobi sammen med sin mor (th.) og flere søskende. – Foto: Ulla Poulsen.
Priscah Osdre Atieno er 21 år og mor til to børn, som hun deler en blikhytte med i Kibera-slummen i Nairobi sammen med sin mor (th.) og flere søskende. – Foto: Ulla Poulsen.

Det gik rigtig godt i skolen for Priscah Osdre Atieno lige til det tidspunkt i 8. klasse, hvor hun begyndte at mærke noget i maven.

Hun var 14 år, og lægen fortalte hende, at hun var gravid i femte måned. Faderen til barnet var en jævnaldrende kæreste – ingen af dem anede, at de kunne blive gravide af at have sex.

”Vi vidste ingenting. Og min kærestes mor sagde, at det i hvert fald ikke var hans skyld. Han var for ung til at gøre nogen gravid,” fortæller Priscah Osdre Atieno over det lave træbord i den blikhytte på omkring 20 kvadratmeter i Kibera-slumområdet i Nairobi, hvor hun bor sammen med sin mor, flere søskende og sine egne to børn.

Ligesom graviditeten var en kendsgerning, var det en kendsgerning, at Priscah ville blive enlig mor og skolegangen udskudt på ubestemt tid, fordi hendes mor ikke havde råd til at forsørge både hende og et barn mere. Kæresten forsvandt dog ikke.

Han vendte tilbage, når han havde brug for mere sex, og truede og tæskede hende til at gøre, som han ville.

Det kom der endnu en graviditet ud af, da hun var 17 år. Kondomer ville han ikke høre tale om, og p-piller må piger under 18 år ikke få i Kenya.

Det var først, da Priscah i 2017 kom i kontakt med PlanBørnefonden i Nairobi, at situationen ændrede sig. I dag er hun på vej til at afslutte det, der svarer til 10. klasse, satser på at uddanne sig som bogholder og har smidt kæresten på porten.

”Jeg har lært, at jeg ikke skal finde mig i noget. Mine døtre skal have mere oplysning om sex, end jeg fik, og jeg vil advare dem om, hvad der sker, hvis man ikke passer på,” siger Priscah, der stadig drømmer om at blive gift – men kun hvis manden respekterer hende.

Det er pigeskæbner som Priscahs, der er årsagen til, at Danmark sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond, UNFPA, er medvært ved et topmøde, som i dag åbner i Nairobi. De næste tre dage skal flere end 6000 mennesker fra mere end 160 lande, herunder regeringsledere og ministre, drøfte, hvordan de kan forbedre forholdene for verdens piger og kvinder, sådan som de allerede lovede hinanden ved befolknings-topmødet i Kairo for 25 år siden.

Selvom befolkningskonferencen i 1994 udformede sig som noget af et sværdslag mellem konservative og liberale kræfter på spørgsmål som abort og familieplanlægning, enedes alle i sidste ende om, at kvinder og piger har ret til sundhed, uddannelse og bestemmelse over egen krop.

Samme enighed ville man næppe kunne opnå i dag, er den udbredte holdning blandt de lande og organisationer, der fortsat forsvarer erklæringen fra Kairo.

Den konservative modstand mod kvinders selvbestemmelse og ligestilling, verden oplever i dag, er stærkere end den var for 25 år siden.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige ja til, at Kairo-erklæringen også ville kunne vedtages i dag. Men jeg tvivler. Det vi lykkedes med for 25 år siden, ville være svært at få igennem i dag,” siger den danske udviklingsminister Rasmus Prehn (S), der repræsenterer Danmark på topmødet sammen med kronprinsesse Mary.

Susanne Zwingel, ph.d. og lektor ved Florida International University med speciale i den globale udvikling i kvinders rettigheder og ligestilling, peger på, at der er bred enighed om blandt de eksperter, der arbejder med kvinderettigheder i internationalt perspektiv, at Kairo-erklæringen allerede havde toppet få år efter.

”Det konservative miljø, der omgav erklæringen dengang, har overlevet til nu. Der var en kort periode i 1990’erne efter slutningen på Den Kolde Krig, hvor der var en generel stemning af åbenhed og tillid over for multilaterale aftaler inden for FN, men nu er det andre strømninger, der har vundet indpas,” siger Susanne Zwingel.

Udviklingsminister Rasmus Prehn oplever selv, hvordan det store arbejde, som Danmark gennem en årrække har gjort for at forbedre kvinder og pigers rettigheder, er kommet i modvind.

”Der er lande og kræfter, der modarbejder og underminerer den indsats, og gør det vanskeligere for kvinder at få prævention og abort, og selv noget så basalt som oplysning og uddannelse. Alt det, der gør, at man som kvinde er i stand til at bestemme over sit eget liv,” siger han og peger blandt andet på, hvordan 232 millioner kvinder ikke har adgang til den prævention, de ønsker sig:

”Det er uhyggeligt, at der er så mange kvinder, der får flere børn end de ønsker sig. Det er voldsomt, ikke mindst hvis det skyldes mangel på oplysning.”

Oplysning betragtes dog ikke nødvendigvis som et gode i alle kredse. Den katolske kirke i Kenya, der er landets største, har været en skarp kritiker af de næste dages topmøde og dets budskab om blandt andet mere seksualoplysning og lettere adgang til prævention. Begge dele ses som en opfordring til et løssluppent sexliv blandt de unge, og derudover kun et skalkeskjul for at få indført fri abort ad bagdøren.

”Der vil komme omkring 10.000 mennesker, og vi ved, hvad de kommer for. De er ikke pro-liv, de er 10.000 aborttilhængere. De praktiserer alt, hvad der er mod liv. Deres besøg her er det samme som at omfavne en forkert politik,” sagde biskop Alfred Rotich, formand for de kenyanske biskoppers kontor for familieliv i sidste uge til det katolske nyhedsbureau CNA.

Rasmus Prehns bud på et modsvar til skeptikerne er at overbevise om den sunde fornuft i at uddanne og ligestille kvinder ved at dokumentere alle de fordele, det giver:

”Vi må bruge alle de data, vi har, så vi kan vise konsekvenserne for fremtiden. Kvinderne er en nøgle ind til udvikling. Det er helt afgørende, at kvinder har ret til seksualoplysning og prævention. Vi ved, at vi står over for en kæmpe befolkningstilvækst, alene i Afrika vil befolkningen være fordoblet inden 2050. Det betyder behov for langt mere mad. Og det betyder et kæmpe pres på klimaet. Og så videre. Der burde være en fælles interesse i at løse de udfordringer, blandt andet ved at behandle kvinderne med den respekt, de har krav på.”

Den danske minister deltog for nylig i et forberedende møde hos UNFPA i New York, hvor der deltog flere af de kvinder, der var med i Kairo. De var ikke spor begejstrede over, at der skulle afholdes et nyt topmøde i Nairobi.

”De var fortvivlede over, at det overhovedet er nødvendigt med en ny konference. De så det som et nederlag, at der er brug for det efter 25 år,” siger Rasmus Prehn.

Priscah Osdre Atieno er aktiv syvendedags adventist og har fået lov af kirkens præster til samle de unge piger i menigheden og fortælle dem om sine egne erfaringer. Hun er ikke i tvivl om, at Gud går ind for prævention:

”Han ønsker ikke en masse teenagegraviditeter og enlige mødre. Han vil gerne have at folk lever et liv i fred.”