Prøv avisen

Danmarks Indsamling handler om mere end penge

Når DR’s store indsamlingsshow i aften ruller hen over skærmen, kan millionbeløbene være svære at forholde sig til. Indsamlingen udgør en mindre del af danskernes samlede donationer til velgørenhed, men den har stadig stor betydning, siger organisationer

I aften vil en af de største indsamlingsbøsser i form af et tv-show igen finde vej ind i danske stuer. Danmarks Indsamling har før samlet ind til alt fra jordskælvsofre i Haiti til forældreløse børn i Etiopien, og i år går pengene til udvalgte projekter under temaet ”Styrk verdens piger.”

Siden projektets start for 12 år siden er der blevet indsamlet 957 millioner kroner. Det kan lyde af meget, men i forhold til danskernes samlede donationer til velgørenhed er der tale om en lille del.

Danskerne giver hvert år omkring 1,4 milliarder til internationale hjælpeorganisationer, vurderer indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.

PlanBørnefonden, der er en af de 12 store organisationer bag Danmarks Indsamling, omsætter årligt for cirka 250 millioner kroner, hvoraf syv til ni millioner kroner hvert år kommer fra Danmarks Indsamling. Direktør for PlanBørnefonden, Anne Smith Petersen, understreger, at selvom det kan virke som en dråbe i havet, er det en utrolig vigtig dråbe.

”Det er en unik situation, når vi får penge gennem Danmarks Indsamling. Her kan vi selv sætte et projekt på dagsordenen inden for det aftalte tema, som der ikke tidligere har været fokus på, og hvis indsatsen virker, kan vi udvide den. Så pengene fra Danmarks Indsamling kan nemt blive startskuddet til noget, der kan vokse sig meget større,” siger hun.

I 2015 skulle PlanBørnefondens projekt fra indsamlingen hjælpe de op mod 65 procent af Togos børn, der vokser op uden fødselsattest. Den bruges på linje med CPR–nummeret herhjemme og er deres adgang til samfundet.

Organisationen fik det år 11 millioner kroner, som blandt andet har åbnet 26 registreringskontorer i Togo og henvist knap 5000 nyfødte børn til registrering. I de områder, der deltog, er antallet af børn med fødselsattest steget fra 56 til 71 procent.

Programmedarbejder i PlanBørnefonden, Aracely Jimenez Andersen, har mødt de pågældende mennesker.

”De eksisterer ikke uden fødselsattesten og kan hverken stemme eller få en uddannelse. Det bedste har været at se, hvordan mødrene bliver enormt stolte over at få papir på deres børn. Udover alle de døre, det åbner, er der også noget grundlæggende psykologisk ved at få papir på, at man findes,” siger hun.

Temaet for Danmarks Indsamling var sidste år ”Hjælp børn uden hjem”. Organisationen Mission Øst samlede ind til et børnecenter i Mosul i Irak og fik 1,3 millioner kroner til formålet. Pengene er siden blevet brugt på at oprette et center, hvor 2000 børn det seneste halve år har modtaget undervisning og traumebehandling.

Generalsekretær for Mission Øst, Kim Hartzner, besøgte projektet i november.

”Børnene har oplevet tre års intensiv frygt og krig. Efter befrielsen lever de på kanten af overlevelse, og skolesystemet er brudt sammen. Vi forsøger at hjælpe dem over deres traumer og tilbage til skolen. I centerets begyndelse tegnede de terrorister og døde mennesker, men da jeg besøgte dem måneder senere, tegnede de sole og huse,” siger han.

De seneste fire år er de indsamlede beløb fra Danmarks Indsamling faldet fra 100 millioner i 2015 til 78 millioner sidste år. Velgørenhedsforsker Lars Skov Henriksen fra Institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet vurderer dog ikke, at danskerne har mistet lysten til at give.

”En relativt stor del af befolkningen giver til velgørende formål generelt. Hvis beløbet falder i forhold til nogle enkle områder, så har det andre forklaringer end mistet vilje. Der kan være en form for mæthed, hvis der er for mange problemer, der presser sig på på én gang, og man både skal forholde sig til krig, kræft og klima. Hvis der har været ekstraordinært mange indsamlinger i en periode, kan det også dæmpe lysten. Men generelt tror jeg ikke, folk er mindre villige til at give, tværtimod,” siger Lars Skov Henriksen.