Der var ikke rullet nogen rød løber ud, men ellers fik den alt, hvad den kunne trække på det diplomatiske klaviatur, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i går var på tiltrædelsesbesøg hos sin tyske kollega Heiko Maas i Berlin. Socialdemokraten Maas har afbrudt sin sommerferie for at modtage sin danske partifælle blot fire dage efter dennes tiltrædelse, og det sker i pompøse og naturskønne omgivelser i det tyske udenrigsministeriums gæstehus, Villa Borsig, ud til Tegelsøen i den nordvestlige udkant af hovedstaden.
Der er historisk vingesus over villaen, som en rig fabrikant kort før Første Verdenskrig fik bygget med Frederik den Stores berømte rokokoslot Sanssouci som forbillede. Efter Anden Verdenskrig og Berlins deling havde de franske soldaters øverstkommanderende hjemme her. Og da de to udenrigsministre efter deres halvanden time lange morgenmadsmøde møder pressen, sker det i en sal, der er opkaldt efter et af Jeppe Kofods politiske forbilleder, socialdemokraten Helmut Schmidt.
Den nu afdøde tidligere vesttyske forbundskansler var i den nye danske udenrigsministers øjne en statsmand af stort europæisk og internationalt format, som ydede et stort bidrag til efterkrigstidens multilaterale verdensorden.
Både Jeppe Kofod og Heiko Maas gør på pressemødet da også meget ud af at understrege vigtigheden af både det dansk-tyske samarbejde, et styrket EU-samarbejde især omkring migration og klimaet og deres fælles mål om at give multilateralismen en tiltrængt vitaminindsprøjtning på et tidspunkt, hvor den regelbaserede verdensorden og det traditionelle transatlantiske samarbejde er under pres af blandt andre en isolationistisk amerikansk præsident.
”Det var rigtigt vigtigt. Vi lever i en ny verden, hvor der er stor konkurrence mellem de store aktører USA og Kina og Rusland, og hvor det er vigtigt, at vi står sammen om at sikre retsstatsprincipperne, demokratiet og multilateralismen. Det talte vi meget om, og der er kun Europa til at løfte denne opgave. Derfor var det så vigtigt for mig at få denne samtale fra starten af,” siger Jeppe Kofod efter pressemødet.
”Vi skal ikke bare stå og sige, at det er vigtigt med FN og verdenshandelsorganisationen. Vi skal også vise i de politikker og initiativer, vi tager, at vi gør en forskel i forhold til de bekymringer, mennesker har. Det handler om migration og klimaudfordringerne. Hvis vi kan bruge FN og EU og vise, at her er der faktisk en nytte for os som borgere i at være med, så kan vi ad den vej vinde tillid og styrke i forhold til multilateralismen. Det er ikke nok at vente og sige, at verden er, som den så ud efter Anden Verdenskrig, og nu skal vi bare vente, til der måske sker en ændring i Det Hvide Hus og i de politiske signaler. Så ville vi have misforstået opgaven. For mig er det vigtigt at sige, vi skal ikke bare have multilateralismen for multilateralismens skyld. Den skal levere resultater og reformeres, og det bliver et stort arbejde,” siger Jeppe Kofod.
”Det er vigtigt for mig, at vi vil have et fair Europa, som løser folks problemer. Løndumping er alvorlig og skal stoppes. Skattedumping skal stoppes. Det samme med globaliseringen. Det er ikke nok at sige frihandel, vi skal også have fair handel. Vi skal have en fair globalisering, hvor vi kan se, at uligheden ikke vokser mellem mennesker og lande, at klimakampen bliver taget alvorligt gennem bindende aftaler, og at de 17 verdensmål, som jeg mener er den store ramme om vores politik, bliver leveret ved at få styr på globaliseringen,” understreger udenrigsministeren, der bærer sin støtte til FN’s 17 bæredygtige verdensmål i en nål på sin jakke.
Han fremhæver blandt andet, hvor vigtigt det er at få stoppet menneskesmuglerne.
”Der er en kynisk menneskesmuglerindustri. Mange tusinder er døde undervejs, og jeg vil gerne have, at man får gjort noget ved årsagerne til denne humanitære tragedie ved at få stoppet menneskesmuglernetværkerne. Det, vi ser dernede, er jo fuldstændig utilstedeligt,” siger Kofod.
Et af de tiltag, han nævner, hvor EU har gjort en konkret forskel, er ved at støtte repatriering af vestafrikanske migranter, der sidder fast i de berygtede libyske detentionslejre. Udenrigsministeren, der efter sine fem år i Europa-Parlamentet har et indgående kendskab til de europæiske beslutningsprocesser, ønsker også en bedre koordinering af udviklingssamarbejdet i Europa. Selve udviklingsbistanden er dog ikke nævnt i det forståelsespapir, som den nye socialdemokratiske regering i sidste uge blev enig om med sine støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Modsat hvad støttepartierne havde ønsket, indeholder det ikke noget løfte om at øge udviklingsbistanden fra de nuværende 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, bni. Men hvordan skal det ”historiske løft af Afrika”, som er nævnt, så ske?
”Nu er jeg jo ikke udviklingsminister, men det, der er vigtigt i min rolle som udenrigsminister, er at sikre, at vi via også vores stærke EU-samarbejde får et målrettet og effektivt fokus på vores afrikanske samarbejde. På hele Afrika som region og i et partnerskab. Bistand er selvfølgelig et element af det, men der er også handel og kapacitetsopbygning i mange af de afrikanske lande, når det gælder god regeringsførelse, tiltag mod korruption og at fremme menneskerettigheder. Det er rigtigt vigtigt. For vi skal gøre noget ved årsagerne til den desperation, som man godt kan forstå, at man har i mange lande i Afrika. Vi skal hjælpe dem, være partnere, så de kan få et land at leve i, hvor de kan se en fremtid både økonomisk og politisk. Så derfor vil jeg arbejde for, at EU får en endnu stærkere og mere koordineret Afrika-politik,” siger Jeppe Kofod.
Hvordan vil du gøre det?
”Nu skal jeg jo lige ind i rollen. Jeg har ikke engang haft mit første udenrigsministermøde endnu, men det er en selvstændig pointe, at det ikke kun er udviklingsbistand, men at det også i den generelle udenrigspolitik er vigtigt at styrke partnerskabet med Afrika. Det kan i 2050 blive vores vigtigste handelspartner, når der til den tid vil være måske to og en halv milliard mennesker. Det er her, mange af de komplekse udfordringer er størst. Ikke bare fattigdom, men også klimaforandringerne rammer hårdt i Afrika i form af ørkendannelse og ekstremt vejr.”
”Så det bliver vigtigt for os af humanitære årsager, men også fordi det er vigtigt for vores egen sikkerhed. Det er klart, hvis ikke man får gjort noget for at sikre, at Afrikas kontinent bliver en stærk og håndterbar spiller, kan der komme nye flygtningestrømme, så det er vigtigt at hjælpe dem med nye partnerskaber. EU er ikke bare verdens største marked, men vi er også førende i verden, når man ser på vores samlede udviklingsbistand. Og her klarer vi os godt, når der selv i EU kun er få lande, der lever op til FN’s minimumsmålsætning om de 0,7 procent af bni til trods for, at det er vedtaget som bindende politik af EU-landene,” siger han.
Hvad er dit syn på den enhed for religions- og trosfrihed med en særlig ambassadør, som den tidligere regering for halvandet år siden oprettede i Udenrigsministeriet? Skal den fortsætte?
”Det er super vigtigt, sindssygt vigtigt at have fokus på forfølgelse af religiøse mindretal og kristne i særdeleshed, som i mange lande er forfulgte. Jeg har selv oplevet det mange steder i Mellemøsten i min tid også som folketingsmedlem og set, hvordan det er i praksis. De steder, hvor man før kunne leve sammen i fredelige lokalsamfund, kristne, muslimer, jøder; de bliver jo færre og færre. Der ligger virkelig en opgave. Og det skal vi løse. Dels ved, at vi presser på som Danmark, og dels skal vi sammen med andre ligesindede lande, der har den samme bekymring, løfte denne opgave. Det skal ske gennem EU, men også i FN sammen med amerikanerne, som vi også har gjort det indtil nu. Det er bestemt noget, som jeg i den grad er opmærksom på,” siger Jeppe Kofod, som dog ikke tør love noget konkret om religionsfrihedskontorets fremtid.
”Jeg har ikke haft mulighed for at beskæftige mig med de enkelte kontorer endnu. Men politisk er det en vigtig prioritet for os. Danmark var en trendsetter med oprettelsen af enheden.”