Prøv avisen

Danmarks redning af jøder mindes i Jerusalem

”Jeg er født efter holocaust, men jeg har aldrig haft svært ved at fornemme krigens lidelser gennem musikken, siger Frederic Chaslin, der i dag skal dirigere minde-koncerten i Jerusalem for redningen af danske jøder. – Foto: Allan Sørensen.

Kronprins Frederik, holocaustoverlevere og en dirigent med en helt særlig tilknytning til Danmark er til stede, når Jerusalems symfoniorkester åbner vintersæsonen med koncert til minde om redningen af danske jøder

Han kigger op fra sin nodefyldte iPad-skærm, der ligger på bordet i hotel-lobbyen i Jerusalem. I dag skal den 50-årige franske dirigent Frederic Chaslin i Jerusalems teatersal dirigere mindekoncerten for redningen af danske jøder.

Han glæder sig.

Ikke kun fordi det er vintersæsonens første koncert, og kronprins Frederik er blandt publikum. For Frederic Chaslin har netop denne koncert en høj symbolsk værdi. Eller som han selv siger det:

For mit vedkommende er koncerten et personligt udtryk for taknemmelighed over for Danmark.

Frederic Chaslins mor, Jeanne, var blandt de franske børn, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig for, bogstaveligt talt, at blive fedet op hos en dansk plejefamilie. Efter at have gemt sig for nazisterne hos forskellige familier i Frankrig endte hun med at bo fem år hos familien Hansen i Nyborg. En fiskehandler, der også havde hjulpet danske jøder med at flygte til Sverige under krigen.

LÆS OGSÅ: 70 år efter: Danmark ses stadig som Anden Verdenskrigs særtilfælde

Min mor var det tyndeste og mest miserable af alle de franske børn, der kom til Danmark. Det var derfor, at familien valgte hende, siger Frederic Chaslin.

Han fortæller om sin mor Jeannes oplevelser fra krigen. En konstant kamp for overlevelse. Som da hun gemte sig under et bord en hel nat i en bygning, mens bomberne faldt. Næste morgen var alle huse på hele vejen bombet til grus på nær to. Hun opholdt sig tilfældigvis i det ene.

Danmark har altid været som et eventyrland for mig. Mange jøder blev reddet for 70 år siden, og viljen til at adoptere eller pleje udenlandske børn efter krigen handler for mig om viljen til at give andre en ny chance, et nyt håb, siger han.

Jeg er ekstremt taknemmelig for familiens omsorg og ked af, at min familie har mistet kontakten til den danske familie. Jeg ville ønske, de kunne komme til koncerten.

Den seneste gang, Frederic Chaslin besøgte familien i Nyborg, var han stadig bare en dreng med en stor portion kærlighed til musik, der hele tiden bad om lov til at spille på orgelerne i de danske kirker. Siden da og før internettet og de sociale medier gjorde det lettere at holde kontakt har de to familier mistet kontakten til hinanden.

Min mors taknemmelighed er blandt andet kommet til udtryk i det faktum, at jeg er opkaldt efter kong Christian Xs ældste søn, Frederik, siger han.

Holocaust fylder meget i Frederic Chaslins arbejde som komponist og dirigent. Han føler det samme ansvar som de forfattere og filminstruktører, der i øjeblikket er med til at sikre, at Anden Verdenskrigs dystre fortællinger bliver fortalt i den rette ånd og på en levende måde. Sådan har han det også med musikken.

Jeg er født efter holocaust, men jeg har aldrig haft svært ved at fornemme krigens lidelser gennem musikken. Og jeg føler, det er vigtigt at imprægnere kunst med den rette historiske tyngde, så længe minderne stadig er friske. Jeg vil hade at se det, der skete for 70 år siden, miste sin tyngde, siger han.

Selvom Israel ikke kan siges at have et fjernt forhold til Anden Verdenskrigs jødeforfølgelser, er visse komponister med tilknytning til krigen, især Hitlers yndlingskomponister Richard Wagner samt Strauss, blevet forbigået i mange år. En violinist er blevet angrebet i Israel for at spille Strauss, og et forsøg på at opføre et af Wagners værker medførte højlydte protester i koncertsalen fra holocaustoverlevere.

Som den ven af Israel, Frederic Chaslin definerer sig selv som, er Wagner et vigtigt omdrejningspunkt. Dels fordi Wagner er en gigant blandt tyske komponister, og dels fordi Chaslin mener, at Israel skader sig selv ved at reagere voldsomt på opførelsen af Wagners værker.

Derfor har Chaslin taget initiativ til en debat om Wagner i Jerusalem senere på året, hvor der dog ikke vil blive spillet Wagner, men i stedet de komponister, Wagner var inspireret af, og som han selv har været inspiration for.

Chaslin opfatter det som en del af en modningsproces, at Israel langsomt forsøger at nedbryde det tabu, der har omgivet Wagner siden holocaust.

For mig er det direkte anti-jødisk ikke at have en debat om et emne som Wagner. Jeg forstår, at hans musik vækker følelser, men hvis Wagner er tabu, bør andre også være tabu. Som for eksempel Hugo Boss, der syede uniformer til nazisterne, siger han.

Frederic Chaslin har ikke Wagner på programmet i dag. Ikke bare fordi Wagner var Hitlers foretrukne komponist og selv udtrykte foragt for jøder i nogle af sine tekster. Men fordi han respekterer de følelser, som Wagner vækker hos mange holocaustoverlevere.