Dansk bistand skal sikre, at ofre forstår retsopgør

Titusinder af børn og voksne blev dræbt og mishandlet i de 20 år, Herrens Modstandshær hærgede i Uganda. Nu får de en chance for at følge den internationale retssag mod en af de værste bødler

Joseph Kony dannede Herrens Modstandshær, der terroriserede Uganda i en periode på 20 år. Titusinder af mennesker mistede livet, blandt andet som følge af angreb på landsbyer.
Joseph Kony dannede Herrens Modstandshær, der terroriserede Uganda i en periode på 20 år. Titusinder af mennesker mistede livet, blandt andet som følge af angreb på landsbyer. Foto: Stuart Price/AP/ritzau.

Der er svimlende 10.000 kilometer fra landsbyerne i det nordlige Uganda til den hollandske by Haag, hvor den Internationale Straffedomstol har sit hovedsæde. 10.000 kilometer fra et velordnet retslokale med lyse vægge og møbler og dommere i mørkeblå kapper i den ene ende – til lerklinede hytter, røde jordveje, vanddunke af plastik og sparsom elektricitet i den anden.

I hytterne bor ofrene for Herrens Modstandshær (Lords Resistance Army, LRA), som i 20 år hærgede i det nordlige Uganda og fordrev mindst 1,8 millioner mennesker fra deres hjem, bortførte tusinder af børn og tvang dem til at blive soldater, dræbte og mishandlede titusinder af mennesker. I retslokalet sidder de dommere, som nu – knap 10 år efter, at konflikten omsider standsede – forsøger at få straffet gerningsmændene. Den første på anklagebænken er oprørshærens næstkommanderende, Dominic Ongwen, som er tiltalt for 70 tilfælde af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Blandt andet mord, tortur, seksuelle overgreb og brug af børnesoldater.

”Det er en udfordring. Den Internationale Straffedomstol er meget langt væk fra ofrene. De har svært ved at forstå retssagen og følge med i, hvad der foregår. Men den er der jo for deres skyld. Det er dem, der skal have tillid til, at forbryderne får en retfærdig straf, så det er enormt vigtigt, at de får en mulighed for at opleve, hvad der sker,” siger Mogens Pedersen, Danmarks ambassadør i Uganda.

Derfor forsøger den danske ambassade nu, i samarbejde med den Internationale Straffedomstol, at gøre det praktisk muligt for beboerne i de berørte områder at følge med i retsmøderne i Haag. Danmark har netop bevilget 210.000 euro (cirka 1,6 million kroner) til en lokal dækning af retssagen.

Det næste år vil der være videoscreeninger direkte fra retsmøderne til 23 forskellige landsbyer i de områder, hvor Ongwen og Herrens Modstandshær forfulgte og mishandlede befolkningen. Der vil blive sat skærme og udstyr op, typisk i den lokale købmandsbutik, så alle interesserede kan følge med.

Der vil også blive betalt rejser til lokale landsbyledere, religiøse ledere og journalister, så de kan komme til Haag og danne sig deres eget indtryk af retssagen på stedet, lige som der vil være penge til radioudsendelser og til at holde møder mellem de udsendte og de lokale beboere bagefter.

”Retssagen i Haag løser bestemt ikke alle de problemer, som krigen har efterladt for indbyggerne i det nordlige Uganda, men den er en vigtig brik i forsøget på at skabe fred og forsoning. Sandheden er vigtig. Og den bliver rullet op i Haag,” siger Mogens Pedersen.

Der har allerede været en del videoscreeninger fra retssagen mod Ongwen, og de har trukket fulde huse.

”Folk er gået fra deres marker, deres husdyr, deres butikker. De har forladt det, de stod med, og har siddet i 8-10 timer for at overvære retsmøderne. Det siger noget om, at de accepterer processen ved ICC, og at de tror på den,” fortæller Alex Odong Okoya, journalist i Gulu, hovedbyen i det nordlige Uganda, i et videoklip på YouTube til den afrikanske presseorganisation, APO.

Beatrice Anywar, medlem af parlamenet for valgkredsen i Kitgum, en anden større by i den nordlige del af landet, glæder sig også over aftalen. Hun fremhæver over for den ugandiske tv-station NTV, at projektet kan gøre op med den skepsis, som mange lokale ugandere ellers har haft over for den internationale straffedomstol.

”Ofrene har fået et vide, at der var en retssag ved ICC. Men det har været svært at forholde sig til. Nu kan de se processen udfolde sig, og de kan se, at processen ved ICC er retfærdig. Den tillid er der brug for,” siger hun til NTV.