Dansk idé om asyl har ikke fået mange venlige ord med på vejen. Men international ekspert støtter den

Dansk asylforslag har fået uretfærdig behandling, men egeninteresser må ikke trumfe alt, mener manden bag EU-aftale med Tyrkiet

Dansk ide om at sende alle asylansøgere til for eksempel Rwanda, hvor de skal have deres ansøgninger behandlet og i givet fald også asyl, fortjener en anden behandling end den sort-hvide analyse, man ofte hører, siger Gerald Knaus, grundlægger af tænketanken European Stability Initiative i Berlin.
Dansk ide om at sende alle asylansøgere til for eksempel Rwanda, hvor de skal have deres ansøgninger behandlet og i givet fald også asyl, fortjener en anden behandling end den sort-hvide analyse, man ofte hører, siger Gerald Knaus, grundlægger af tænketanken European Stability Initiative i Berlin. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Danmarks ønske om at sende alle asylansøgere til for eksempel Rwanda, hvor de skal have deres ansøgninger behandlet og i givet fald også asyl, har ikke fået mange venlige ord med på vejen ude i verden. Men nu får den danske idé i hvert fald en vis opbakning fra en af Europas førende eksperter i migration. Gerald Knaus, grundlægger af tænketanken European Stability Initiative i Berlin, mener, at forslaget har fået en uretfærdig medfart.

”Jeg synes, at det danske forslag om asylbehandling i tredjelande fortjener en anden behandling end den sort-hvide analyse, man ofte hører. Danmark kunne spille en vigtig og konstruktiv rolle i udviklingen af en ny og bedre global håndtering af flygtninge, hvor man undgår, at mennesker sætter livet på spil på Middelhavet,” siger den østrigskfødte forsker, som var idémanden bag den aftale, som EU i 2016 indgik med Tyrkiet om at forhindre asylansøgere i at sejle mod Grækenland.

Gerald Knaus mener, at aftaler med tredjelande er den eneste realistiske måde at sikre en regulering af den internationale flygtningesituation.

Det diskuteres nu at forlænge 2016aftalen mellem EU og Tyrkiet. EU har ingen lignende aftale med Libyen, men yder støtte til de libyske kystvagter, som opfanger bådflygtninge på vej mod Europa.

”Vi kan ikke sende mennesker tilbage til de horrible forhold, som vi ved, at de udsættes for i Libyen. Men hvis EU fik en aftale med for eksempel et land som Tunesien, ville det være muligt at sende flygtninge tilbage til steder, hvor deres rettigheder respekteres. Det sikrer mennesker beskyttelse via en lovlig procedure,” siger Gerald Knaus.

Han er derimod skeptisk over for, at Danmark kun vil tage imod et mindre antal kvoteflygtninge fra FN til gengæld for at sende alle asylansøgere til for eksempel Rwanda:

”Hvis de rige lande ikke viser, at de vil tage ansvar og beskytte retten til asyl, så er det enden på al regulering. Og det bekæmper hverken menneskesmugling eller døden på Middelhavet at sende flygtninge væk, der allerede står ved den danske grænse. Som det ser ud nu, bidrager det danske forslag ikke til en bedre håndtering af det globale flygtningeproblem.”

Hos DRC Dansk Flygtningehjælp er man ikke begejstret for denne opbakning til at henlægge asylbehandlingen til tredjelande.

”Det kan muligvis på kort sigt reducere antallet af asylansøgere i Danmark og Europa, men alle internationale erfaringer med ekstraterritoriel asylbehandling tyder på, at der opstår massive rettighedsproblemer, udbredt frihedsberøvelse og indskrænkelse af bevægelsesfriheden,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er derimod glad for Gerald Knaus’ støtte til et nyt asylsystem. Men han deler ikke kritikken af, at flygtningene derefter skal blive i det pågældende land.

”Hvis der gives asyl i Europa, vil det fortsat give migranter incitament til at risikere livet over Middelhavet, hvilket vil belønne menneskesmuglerne. Omvendt er jeg enig i, at vi skal stoppe den ukontrollerede og spontane indvandring og i stedet skabe legale veje at komme til Europa,” siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

”De flygtninge, der kommer til Danmark, bør komme som kvoteflygtninge udvalgt efter humanitære kriterier og i et antal, hvor integrationen kan følge med. Vores ambition er også, at vi skal gøre mere for at hjælpe i nærområderne. Vi forsøger stadig at få andre europæiske lande med på en ordning, men lykkes det ikke, vil vi gøre det selv.”

Ifølge Gerald Knaus er det afgørende, at de europæiske lande ikke kun ser på deres egeninteresse, men vælger de løsninger, der bidrager til en global flygtningehåndtering.

”Det var det, et stort flertal af verdens lande faktisk blev enige om, da de stemte for FN’s globale flygtningeaftale i 2018 som et frivilligt supplement til Flygtningekonventionen,” siger migrationseksperten.