Det er på tide, at demokratisk valgte regeringer får hånd i hanke med den teknologiske udvikling, som de seneste år har givet den globale, digitale elite historisk stor politisk magt. Sådan lød budskabet, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og Danmarks såkaldte tech-ambassadør Anne Marie Engtoft Larsen i den forgangne uge præsenterede regeringens nye strategi for teknologisk diplomati frem mod 2023.
Målet med den nye strategi er blandt andet at dæmme op for den spredning af misinformation, som den hastige teknologiske udvikling de seneste år har muliggjort, lød det fra udenrigsministeren. Han vil nu nedsætte et teknologisk vismandsråd, der blandt andet skal rådgive tech-ambassadøren i hendes arbejde med at føre en kritisk dialog med tech-giganter som Facebook, Apple, Amazon og Google. Det kan være i konkrete sager, der berører danske myndigheder, men også handle udviklingen af politiske tiltag på teknologiområdet.
”Det lyder bestemt flot med en tech-ambassadør, men virkeligheden er bare, at diplomati foregår mellem to stater og ikke en stat og tusindvis af private virksomheder,” siger Frederik Stjernfelt, professor i idéhistorie ved Aalborg Universitet, som i 2019 skrev bogen ”Dit opslag er blevet fjernet: Tech-giganter og ytringsfrihed”.
Strategien spænder over tre kerneområder: samfundsansvar, demokrati og tryghed, hvor et særligt fokus handler om Danmarks rolle i internationale organisationer som EU og FN, og meningen er, at Danmark skal være et teknologisk foregangsland.
”Det er ikke dumt, at regeringen sørger for at have et kompetent øre i Silicon Valley, men det med, at Danmark skal være et foregangsland kan godt virke lidt som en slåen sig på brystet-adfærd. Der er en tendens i dansk politik til at tro, at vi kan gøre vældig meget på den internationale scene, og det er bare ikke altid tilfældet,” siger Frederik Stjernfelt.
Rikke Frank Jørgensen, der som seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder står bag rapporten ”Tech-giganterne, ytringsfriheden og privatlivet”, er i udgangspunktet positiv over for den nye tech-strategi, men mener også, at diplomatiske hensyn begrænser den.
”Spørgsmålet er, om dialog er et stærkt nok redskab, når der er så mange penge involveret i virksomhedernes forretningsmodel og måde at bruge data på,” siger hun.
Frederik Stjernfelt ser også et modsætningsforhold mellem den diplomatiske tilgang og den magt, tech-virksomheder som Facebook og Google har.
”De eneste politiske instanser, som reelt har muskler i forhold til at få tech-giganterne til at betale skat og respektere menneskerettigheder, er USA og EU. Diplomati er tovejs, og jeg kan godt se den ene vej, men jeg har svært ved at se, at den anden vej har ret meget gang på jorden,” siger han og henviser til den tidligere tech-ambassadør, Casper Klynge, der ved sit skifte til Microsoft for godt et år siden sagde, at det havde været langt sværere at få tech-giganterne i tale end forventet.
Den samme udfordring ser Rikke Frank Jørgensen.
”Den største udfordring for tech-ambassadøren bliver at få bragt tech-mastodonternes magt under demokratisk kontrol. Det bliver hun nødt til at løse sammen med lovgiverne,” siger hun.
På trods af deres bekymringer er Frederik Stjernfelt og Rikke Frank Jørgensen enige om, at det er positivt, at regeringen tager den teknologiske dagsorden på sig.
”Med den nye strategi kan tech-ambassadøren holde den danske regering opdateret, så vi bliver bedre i stand til at påvirke EU’s politik,” lyder det fra Frederik Stjernfelt.