Fem-årige Pelle har rød tophue, vatpind i næsen og dinosaurer på trøjen. Men den søde facade snyder:
”Min mor, hun er rigtig sur på alle dem, der er inde i fjernsynet. Hun sagde, da der havde været ’presningsmøde’, at hun vil kraftedeme hellere slikkes i hele hovedet af Frank Jensen end at blive et minut længere derhjemme,” siger satirefiguren i en video på Youtube, som er blevet set over 113.000 gange.
Det er sanger og revyskuespiller Trine Gadeberg, der lægger stemme og ansigt til Pelle. Med et glimt i øjet sætter hun fokus på, hvordan børn opfatter den måde, voksne taler til hinanden på, når coronakrisen kradser.
Og derfor blev Trine Gadeberg også frustreret, da hun tidligere på ugen modtog en besked fra Youtube om, at videoen med Pelle var blevet fjernet, fordi den forbrød sig mod video-platformens regler. I mailen til Trine Gadeberg skriver Google-ejede Youtube, at videoen blev fjernet, fordi indholdet ”glorificerer eller opfordrer til vold mod en person eller en gruppe af personer”.
”Men min lille Pelle-figur opfordrer på ingen måde til vold. Tværtimod. Jeg synes, at det er meget problematisk, at videoen bliver fjernet uden nogen form for debat, hvor jeg kan appellere afgørelsen,” siger revyskuespilleren.
Selvom videoen onsdag eftermiddag igen var finde på Youtube, efter at Trine Gadeberg havde indgivet en klage, er hændelsen endnu et eksempel i en lang række af sager, hvor techgiganter beskyldes for at knægte ytringsfriheden, siger Frederik Stjernfelt, professor i idéhistorie ved Aalborg Universitet.
”Sagen om satirefiguren Pelle beskriver meget godt, at et af problemerne ved techgiganternes indblanding er, at der ikke er nogen formelt sikret appeladgang. Hvis ikke du er så heldig, at du har adgang til at gøre din klage offentlig, så har din klage ingen gang på jorden.”
Allerede i 2013 gik bølgerne højt, da it-firmaet Apple afviste at sælge forfatter Peter Øvig Knudsens hippiebøger, fordi de indeholdt nøgne mennesker. Senere fulgte Facebook trop ved at slette forfatterens opslag om sagen.
Af nyere eksempler findes sagen om DR’s Ramasjang-app, der blev fjernet fra Googles digitale butik, fordi der i programmet optræder lakridspiber, som ifølge techgiganten ikke var ”passende for børn, som er under 13 år”.
Og både fem-årige Pelle, bare bryster og lakridspiber er en del af samme globale diskussion om censur og grænser på internettet.
Ofte mødes kritikken af techgiganterne med argumentet om, at private virksomheder selv sætter rammerne for, hvad de udgiver på deres digitale platforme.
Men det argument køber Frederik Stjernfelt, der i 2019 udgav bogen ”Dit opslag er blevet fjernet: Tech-giganter og ytringsfrihed”, ikke.
”Det mente jeg indtil for tre-fire år siden, men i mellemtiden har techgiganterne fået monopol på en række centrale internettjenester, som nu gør, at de er med til at definere rammerne for debat på internettet. Og det er ikke tilfredsstillende for en retsstat,” siger han og tilføjer:
”Det antager karakter af censur, når rammerne for en hel masse danskeres brug af internettet ikke længere vedtages i Danmark.”
Mads Kæmsgaard Eberholst, der er lektor ved center for nyhedsforskning på Roskilde Universitet, mener, at problemet opstår, netop fordi techgiganternes regulering er teknologisk og dermed potentielt fejlbehæftet.
”Derfor kan vi ikke bede techgiganterne om at løse problemet, samtidig med at vi gerne vil have adgang til sociale medier og det frie internet, som vi har i dag,” siger han og fortsætter:
”Hvis techgiganterne skal være en del af løsningen, må vi acceptere fejl. Men i enkelte tilfælde – som nu med Pelle – er det helt nødvendigt, at vi går ind og siger, at det altså ikke er den her form for fælles samtale, vi ønsker.”