Dansk statsstøtte til Sydslesvig kan komme i spil

Kulturministeren opfordrer til tydelige sprogkrav, hvis mindretallet skal overleve, mens andre sætter spørgsmålstegn ved rimeligheden i den store statsstøtte

”Både kulturelt og økonomisk giver det rigtig god mening for Danmark at investere i det danske mindretal. Vi får på begge områder rigtig meget tilbage, og med Tyskland som vores største eksportmarked er det også af afgørende betydning, at vi har så mange tosprogede og tokulturelle ambassadører,” siger kulturminister Mette Bock (LA).
”Både kulturelt og økonomisk giver det rigtig god mening for Danmark at investere i det danske mindretal. Vi får på begge områder rigtig meget tilbage, og med Tyskland som vores største eksportmarked er det også af afgørende betydning, at vi har så mange tosprogede og tokulturelle ambassadører,” siger kulturminister Mette Bock (LA). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Det nationale vil på et tidspunkt ikke længere være det vigtigste for identiteten hos de danske og tyske mindretal syd og nord for grænsen.

Sådan siger Eva Kjer Hansen (V), minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde, i et stort interview i dagens avis. Hun peger samtidig på, at det er mindretallene selv, der må tage diskussionen om, hvornår dette punkt er nået. Og på de store konsekvenser, denne udvikling kan få, ikke mindst økonomisk.

Ifølge ministeren kan der komme et tidspunkt, ”hvor man ikke kan forsvare den del (statsstøtten til mindretallene, red.) længere”, som hun siger.

Eva Kjer Hansen er selv opvokset i Sønderjylland som en del af den danske flertalsbefolkning. Men hendes ord vækker genklang syd for grænsen, hvor netop denne diskussion allerede er i gang hos det danske mindretal.

Som museumsleder for Danevirke Museum Nis Hardt udtrykker det:

”I virkeligheden er vi ikke et mindretal, der alene hører til Danmark. Vi hører til Slesvig-Holsten, og det er hér, vi udgør et mindretal. Og da vi betaler vores skattepenge i Tyskland, er vi jo beskyttet af den tyske stat og lovgivning. Derfor kan man diskutere, hvor meget det danske kongerige skal betale til os. Selvfølgelig er der meromkostninger ved at være et mindretal, og man kan ikke fjerne pengene, men beløbets størrelse kan derimod godt diskuteres.”

Danmark giver et årligt tilskud på knap en halv milliard kroner i støtte til det danske mindretal, og debatten om tilskuddets rimelighed er langtfra ny.

Den har dog altid været svær at tage, lyder det blandt andre fra tidligere politisk rådgiver Michael Kristiansen, der som ung journalist for Weekendavisen oplevede ”den mest voldsomme reaktion”, han både før og siden har været ude for, da han skrev artikler om det, han betegnede som et ”Mini-Danmark” syd for grænsen, i 1991.

”Det er nærmest landsforræderi at stille spørgsmål til statsstøtten, fordi den er forbundet med følelser af tab af territorium og verdenskrige. Men jeg oplever det stadig som meget bizart, at de samme partier, som med vold og magt insisterer på, at de fremmede i Danmark skal være så danske som muligt, på samme tid giver penge til danskere i det tyske samfund for at undgå, at de bliver for tyske. For mig at se er statsstøtten både udtryk for dobbeltmoral og for en forældet tankegang,” siger Michael Kristiansen.

Men det er ikke en god idé at skære ned på statsstøtten, lyder det fra kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), der har mindretallet som sit ansvarsområde og som tidligere formand for Grænseforeningen har fulgt udviklingen tæt.

”Både kulturelt og økonomisk giver det rigtig god mening for Danmark at investere i det danske mindretal. Vi får på begge områder rigtig meget tilbage, og med Tyskland som vores største eksportmarked er det også af afgørende betydning, at vi har så mange tosprogede og tokulturelle ambassadører,” siger Mette Bock, der samtidig understreger, at hun ikke ser det som ”en forfaldshistorie”, at mindretallet bevæger sig væk fra en udpræget national identitet over mod en mere flydende identitet:

”Sådan er det i et grænseland, og den nationale identitet er i virkeligheden en historisk forholdsvis ny konstruktion. I dag betegner nogle den nye identitet som ’postnational’, men før grænsedragningen var der jo en ’prænational’ identitet.”

Til gengæld mener kulturministeren, at mindretallet har en anden helt aktuel og konkret udfordring, som skal tages meget alvorligt.

”For det første skal man internt holde op med at strides og i stedet samarbejde konstruktivt. Ellers kommer der nok en vis træthed over for mindretallet fra dansk side,” siger Mette Bock med henvisning til en aktuel uenighed mellem Sydslesvigsk Forening (SSF) og Skoleforeningen for Sydslesvig, der kort fortalt handler om, hvem der har mandat til at agere på vegne af mindretallet.

”Men når det så er sagt, så er der brug for en kædestramning, hvis mindretallet ikke skal udvandes helt. Der bør ganske enkelt stilles klare krav til de tyskere, der i stigende grad vælger danske skoler til deres børn. Forældrene skal lære at tale dansk! Mindretallet er nødt til at blive meget tydelig omkring sproget som en bærende værdi. Ellers risikerer man helt at forsvinde som mindretal,” siger Mette Bock.

Samme holdning har Jørgen Møllekær, der er chefredaktør på Flensborg Avis, og hvis familie har været del af det danske mindretal gennem flere generationer.

”Jeg hører nok til strammerfløjen blandt det danske mindretal. Hvis vi skal blive ved med at kalde os et dansk mindretal, eller et dansk-tysk mindretal, som nok er mere dækkende, så må vi opstille flere kriterier for nye medlemmer, som de tyske forældre udgør. Den økonomiske støtte fra Danmark, det høje medlemstal og skolernes store tiltrækningskraft må ikke blive en sovepude for os,” siger han og uddyber:

”Jeg bliver selv irriteret, når jeg dukker op til skolearrangementer, og meget af snakken så foregår på tysk. Hvis en for stor gruppe forældre ikke kan følge med, og heller ikke synger med på de danske fællessange, så står vi for langt fra hinanden i vores interne mindretalssamliv. Der skal derfor laves nogle klare planer og forventningsaftaler med de tyske forældre,” siger Jørgen Møllekær, der dog også betegner udfordringen som ”en gordisk knude”.

”For vi skal jo også være et åbent mindretal, og vi er som mindretal afhængig af fortsat tilslutning. Men de tyske forældre skal have at vide, at det ikke kun er en sprogskole, de vælger til deres børn. Det er en hel pakke omkring danske værdier og sindelag. Og diskussionen om, hvordan vi så markerer disse krav uden at falde tilbage i en gammeldags nationalisme – det er vores største udfordring lige nu,” siger Jørgen Møllekær.