Prøv avisen

Danske Bank sortlister israelsk bank

Danske Bank-filial til arkivet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Danmark

Danske Bank fjerner den israelske Bank HaPoalim fra sin investeringsliste. Nordea overvejer at gøre det samme i protest mod bankens og andre israelske bankers aktivitet og støtte til bosættelser på Vestbredden

Israelske analytikere betegner det som begyndelsen på en mulig økonomisk tsunami. Den israelske regering er bekymret.

Havde det ikke været for et offentligt skænderi mellem premierminister Benjamin Netanyahu og hans koalitionspartner Naftali Bennett, skulle Danske Bank og en række andre virksomheders beslutning om at droppe investeringer i israelske banker have været årsagen til et hastemøde i den israelske regering i sidste uge. Mødet blev udsat, og i stedet blev den danske ambassadør i Israel, Jesper Vahr, indkaldt til samtale med Israels udenrigsminister Zeev Elkin. Dette bekræfter Elkins rådgiver over for Kristeligt Dagblad.Den israelske regering opfatter EU som en part, der har valgt side til fordel for palæstinenserne i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Europæiske virksomheders seneste reaktioner over for Israel opfattes som et direkte resultat af den officielle EU-politik.

Men der er ikke tale om en beslutning, som Udenrigsministeriet i Danmark har del i. Danske Bank tager den slags beslutninger på uafhængig vis, siger ambassadør Jesper Vahr til Kristeligt Dagblad.

Israel står over for et stigende antal internationale virksomheder, der tager skridt i protest mod Israels besættelse af Vestbredden.

LÆS OGSÅ: Israel vil bremse Europas kritik af omskæring

Danske Bank er den seneste på listen af virksomheder og organer, der også omfatter Hollands næststørste pensionsfond og Norges største kapitalfond. Ifølge israelske dagblade har også Nordea bedt en række israelske banker om at redegøre for deres aktiviteter i forbindelse med byggeprojekter og særlige lån til bosættere på Vestbredden.

En talsmand fra den israelske Bank HaPoalim (Arbejdernes Bank), der har ni filialer i de besatte områder, bekræfter, at Danske Bank ikke har investeringer i banken. Den seneste beslutning fra Danske Banks side fastslår, at det heller ikke vil blive tilfældet.

Mens der for Danske Banks vedkommende mest er tale om en symbolsk og moralsk betonet handling, der skal sende et signal om, at man ikke vil være med til at støtte den israelske besættelse indirekte, anses den af mange israelske politikere for at være en del af en tendens, der i sidste ende kan få direkte finansielle omkostninger for Israel.

Den israelske venstrefløjspolitiker Zahava Galon fra Meretz-partiet har i årevis kritiseret Israels besættelse af Vestbredden. Nu tager hun afsæt i de europæiske virksomheders seneste beslutninger og de følger, det kan få for israelsk økonomi.

Jeg opfordrer Netanyahu til at holde op med at stikke hovedet i busken og i stedet erklære en total fastfrysning af byggeriet i bosættelserne. Udvidelsen af bosættelserne er ikke længere kun en uacceptabel faktor i EU, men også hos banker og private virksomheder. Deres beslutninger kan forvandle Israel til en isoleret stat som Cuba, siger hun.

Ifølge den israelske finansminister, Yair Lapid, kan europæiske virksomheders boykot af Israel komme til at koste Israel mellem 20-30 milliarder kroner om året.

Danske Bank begrunder beslutningen med, at de israelske bosættelser ifølge FN strider mod international lov:

Vi ønsker at sikre kunderne, at de investeringer, vi foretager, er i selskaber, der overholder international lov, siger Thomas H. Kjær-gaard, chef for ansvarlig investering i Danske Bank

I går meddelte Israel, at 500 nye boliger vil blive bygget i Østjerusalem.