”Free our leader – NOW”, løslad vores leder NU, står der på de orange skilte, som tusindvis af demonstranter holder op i vejret på en gade i Yangon. De står stille og råber deres budskab og udgør dermed ikke nogen trussel mod ordensmagten. Det samme gælder en større forsamling af skolelærere, der har lavet en sid ned-strejke et andet sted i byen. Alligevel går politiet til angreb på dem med tåregas og affyrer varselskud.
I løbet af onsdagen eskalerede situationen, da sikkerhedsstyrker begyndte at skyde med skarpt og dræbte mindst 38 af demonstranterne – myanmarer, der blot ønsker få deres demokratisk valgte regering og dens tilbageholdte leder, Aung San Suu Kyi, genindsat efter militærkuppet for over en måned siden. Dermed er antallet af dræbte siden kuppet ifølge FN nu nået op på 54 personer.
En af dem, der følger begivenhederne på tætteste hold, er den myanmarskgifte Kasper Stensgaard, som i 10 år har boet og arbejdet i det tidligere Burma, hvor han driver et rejsebureau.
”Når det har udviklet sig så voldsomt de sidste par dage, tror jeg, at det viser en form for magtesløshed fra militærstyrets side. De havde på ingen måde forestillet sig, at demonstrationerne ville blive så omfattende, intense og vedvarende. Burmeserne udviser jo et kolossalt mod, når de tør blive ved med at gå på gaden, efter at det nu er blevet med livet som indsats,” forklarer Kasper Stensgaard, der bor tæt på Mandalay, hvor gaderne også har været præget af voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.
Da Kristeligt Dagblad taler med ham, kan han dog berette om en næsten øde millionby, hvor butikker, skoler, banker og mange hospitaler er lukket. Og det er den anden del af den nye civile ulydighedsbevægelses taktik – at sætte samfundet ud af funktion.
”Det er i høj grad de statsansatte, der er gået på gaden, men også mange studenter, så der er en bred opbakning til protesterne mod militærkuppet. Og det nye er det, de kalder social punishment, social straf. Det handler for eksempel om boykot af butikker og restauranter med forbindelser til militærstyret. Og de finder også frem til generalernes børn, der studerer i udlandet, og fortæller dem, hvilken brutalitet deres forældre udøver over for landets egne borgere. Og måske er denne form for civil ulydighed det, der kan virke på den lange bane,” vurderer Kasper Stensgaard.
Lederen for en af landets stærke fagforeninger, Industrial Workers Federation of Myanmar, befinder sig netop nu på efteruddannelse i Tyskland, og hun er forfærdet over det, der sker i hendes land. Khaing Zar Aung har sendt en erklæring ud på flere sociale medier, hvor hun blandt andet opfordrer det internationale samfund til at boykotte og indføre sanktioner over for virksomheder med forbindelse til militærstyret.
”Og for at støtte Myanmars befolkning anmoder vi EU til at opsige deres EBA-aftale, ( Everything but Arms ) – en aftale, der giver et udviklingsland som Myanmar toldfri adgang til EU’s marked,” skriver Khaing, der er formand for 15000 industriarbejdere fordelt på 40 fabrikker i Myanmar.
I Myanmar skriger de også på seriøse og konkrete reaktioner fra omverdenen. De har umådeligt svært ved at begribe, hvorfor omverdenen – FN og for den sags skyld de vestlige lande – ikke kommer dem til hjælp, når hele verden er vidner til de stadig mere brutale overgreb på befolkningen. Som Kasper Stensgaard siger, opfatter hans lokale venner FN som en hybrid mellem en vittighed og et mareridt.
”Burmeserne kan ikke forstå, at FN blot taler og taler, men ikke gør noget her og nu, hvor der virkelig er brug for det. Det, synes de, virkelig er latterligt. På den anden side er vi godt klar over, at FN ikke kan sætte ind med en fredsbevarende styrke, eftersom både Kina og Rusland i FN’s Sikkerhedsråd ikke har villet gå med til en skarp fordømmelse. Så burmesernes eneste håb for at overleve dette militærkup er åbenbart at stole på egne kræfter,” lyder hans vurdering.
Både FN og USA udtrykte i går forfærdelse over onsdagens drab på de mange demonstranter i Myanmar, samtidig med at politi og militær adskillige steder igen opløste demonstrationer med tåregas og skarpe skud.
”Myanmars militær må holde op med at dræbe og fængsle demonstranter,” lød det fra FN’s menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, ifølge nyhedsbureauet AFP.