De omtrent 1000 arrangementer over hele Danmark i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med kongeriget i 1920 lader ikke tvivl tilbage om, at der er tale om en national fest af de allerstørste. Men kigger man syd for den grænse, der opstod dengang, er værdsættelsen af de historiske begivenheder temmelig beskeden.
”Stor opmærksomhed i Danmark – ikke i Tyskland,” konstaterer journalist ved Der Nordschleswiger Volker Heesch tørt og tilføjer, at opmærksomheden stort set begrænser sig til den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.
At tale om en tysk fejring er at tage munden for fuld, for nogen genforening er der ikke tale om. Tyskerne markerer snarere en folkeafstemning, en af de første tyske demokratiske afstemninger, som førte til, at hertugdømmet Slesvig blev delt i en tysk og en dansk del. Den danske del kalder tyskerne for Nordslesvig, mens danskere kender den som Sønderjylland.
”Valgkampen førte til spaltning langt ind i familierne,” skriver Der Nordschleswiger, det tyske mindretals avis.
Den tyske avis Die Welt bemærker, at ”resultaterne splittede byer og distrikter”, og at der på tysk side var vrede og skuffelse over, at resultatet af afstemningerne i byerne Aabenraa, Sønderborg og Tønder, som faldt ud til tysk fordel, blev ignoreret.
Alligevel fejrer det tyske mindretal i Danmark gerne 100-året med danskerne, men afviser at tale om en genforening. Det er faldet en socialdemokrat i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen, for brystet. Politikeren har ifølge Der Nordschleswiger ”i en anklagende tone” spurgt, hvorfor mindretallet ikke vil bruge ordet genforening. Formanden for mindretalsorganisationen Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, forstår ikke, hvordan det kan være et problem.
”Vi fejrer vores 100-års fødselsdag i 2020. Vi kan ikke fejre genforening, fordi der ikke var nogen genforening for det tyske mindretal. Men det betyder ikke, at vi har noget imod, at danskerne fejrer genforening,” siger han til avisen og tilføjer:
”Man kan ikke forlange, at folk fejrer en genforening, hvis det ikke var en genforening for tyskerne i Nordslesvig. Men hvis danskerne føler og fejrer det på den måde, kan vi glæde os sammen med dem.”
Det er også en anden grund til, at ”genforening” ikke bruges i Tyskland, påpeger Der Nordschleswiger. Det skaber ganske enkelt forvirring i et Tyskland, som selv blev genforenet for 30 år siden.
Set med tyske øjne indkapsles den danske fejring af billedet af kong Christian X, som den 10. juli 1920 højt til hest rider over den gamle grænse nord for Christiansfeld og modtages af en hujende folkemængde.
”Dette nærmest kitschagtige billede fortæller hele historien for danskerne,” skriver radiostationen Norddeutscher Rundfunk og konstaterer, at danskerne på den måde lagde skammen fra nederlaget i 1864 bag sig, for ”den danske nationalstat var dermed komplet”.
Spørger man tyskerne, hvad man fejrer, bliver man imidlertid mødt med rådvildhed, skriver Norddeutscher Rundfunk, som dog selv har et bud:
”Fra at være imod hinanden til at være ved siden af hinanden har vi nu nået en tilstand af sameksistens.”
Den nordtyske public service-station påpeger samtidig, at den aktuelle danske fejring finder sted set gennem nationalstatens briller, selvom Danmark først blev en nationalstat efter nederlaget i 1864.
”De af et fælles sprog definerede nationer blev først til i det 19. århundrede,” skriver radiostationen.
Frank Lubowitz, leder af arkiv og historisk forskningscenter ved det tyske mindretals forbund, påpeger også, at der er forskel på den ”nationale stemning” og de ”historiske kendsgerninger”.
”Blev en tidligere tilstand gendannet i 1920 ved grænseafstemningen? Nej,” fastslår han i Der Nordschleswiger og påpeger, at selv den danske statsminister Niels Neergaard i sin tale i 1920 understregede, at ”Nordslesvig aldrig før havde hørt til Danmark”.