Prøv avisen
Efterladt

Dansksindede krigsfanger mindet i London

”Vi mindes de danske krigsfanger, der mistede deres liv til den spanske influenza og aldrig kom hjem igen. Men vi vil også mindes den venlige modtagelse det britiske folk gav til de tilfangetagne danske soldater her i Feltham,” sagde den danske ambassadør Lars Thuesen ved en mindehøjtidelighed i fængslet, der husede danske krigsfanger ved afslutningen af Første Verdenskrig. – Foto: Bjarne Nørum

I går var der mindehøjtideligheder mange steder. I England arbejdede en dansk sømandspræst under Første Verdenskrig for at hjælpe tilfangetagne dansksindede sønderjyder i tysk tjeneste. Men den spanske syge betød, at fire mænd blev efterladt i fangelejr nær London, da freden kom

En varm efterårssol skinner ned på den lille gruppe samlet til en højtidelighed ved Feltham Ungdomsfængsel vest for London.

Her findes et lille stykke danmarkshistorie i form af et mindesmærke for dansksindede sønderjyder, der endte i engelsk fangenskab under Første Verdenskrig. De blev samlet i Felthamlejren, og da freden var en kendsgerning for 100 år siden, kunne omkring 300 sønderjyske krigsfanger rejse hjem med dampskib fra Hull til København.

Men midt i glæden var der også tristesse, for de måtte efterlade fire soldaterkammerater i Feltham. De var ramt af den spanske syge. Tre døde inden udgangen af året, mens den fjerde holdt ud til september det følgende år, hvor en madforgiftning tog livet af ham.

”På vegne af Danmark vil jeg udtrykke min dybtfølte taknemmelighed til fængselsmyndighederne for at bevare dette mindemærke gennem alle disse år. Mindesmærket er i sandhed et symbol på en mørk tid i menneskehedens historie, men det minder os også om det bedste i menneskeligheden under selv de mest udfordrende omstændigheder,” sagde den danske ambassadør Lars Thuesen, før han lagde en krans ved mindesmærket, der er af dansk granit og indgraveret med de fire navne: Christian Andersen Lund, Konrad Christensen, Andreas Jacobsen og Peter Andreas Petersen.

Efterfølgende blev der også lagt en krans af formanden for kirkerådet ved den danske kirke i London, Dorte Bille Harding.

Den danske præst, Flemming Kloster Poulsen, bad Fadervor, og fængselspræsten, Matt Boyes, fremsagde en bøn ved højtideligheden, hvor der først blev sunget den engelske salme ”Abide with me” der på dansk hedder ”Vær du mig nær” og som afslutning den danske ”Altid frejdig når du går”.

Når der er et mindesmærke i parken inden for murene ved det topsikrede ungdomsfængsel i Feltham, så skyldes det særligt den daværende danske sømandspræst i Newcastle L.A. Troensegaard-Hansen.

”Han forsøgte at gøre det klart for briterne, at ikke alle krigsfanger nødvendigvis var tyske. Han henvendte sig til den britiske krigsminister og fik ham til at samle alle danske krigsfanger i en lejr,” forklarer Bent Baggersgaard. Han er tidligere formand for kirkerådet ved den danske kirke i London, har boet i Storbritannien i 45 år og er i dag bindeleddet mellem fængslet i Feltham og det danske samfund.

L.A. Troensegaard-Hansen begyndte tidligt i krigen at rejse rundt til fangelejre for at finde de dansksindede sønderjyder og sikre, at de fik samme status som fanger fra tysk territorium i Polen, Tjekkiet og Elsass-Lothringen. Det tog sin tid, men til sidst fik sønderjyder en særlig status, og de blev samlet i Felthamlejren.

”De blev behandlet bedre, og der var bevågenhed fra Danmark, men også fra enkedronning Alexandra,” siger Bent Baggersgaard med henvisning til den danskfødte dronning, der var gift med den britiske kong Edward VII, der regerede fra 1901 til 1910.

Graven med de fire i Feltham var genstand stor for opmærksomhed i Danmark efter krigen, og derfor blev der skabt et mindesmærke. Men interessen ebbede ud, og da fængslet i 2002 skrev til den danske ambassade i London om, at man overvejede at sløjfe mindesmærket, blev henvendelsen sendt videre til den danske kirke, hvor Bent Baggersgaard dengang var formand.

”Jeg er jo sønderjyde fra Haderslev, og begge mine bedstefædre blev udskrevet til tysk tjeneste,” fortæller Bent Baggersgaard, som satte sig selv i spidsen for at få mindestenen renoveret, og navnene på de afdøde indgraveret, så mindesmærket kunne blive indviet på ny i 2003.

Siden har der hvert femte år været en højtidelighed 11. november for at markere afslutningen på Første Verdenskrig – og mindes de fire, der nok overlevede krigen, men ikke kom hjem.