Prøv avisen

Daphne Caruana Galizia: Dræbt i sandhedens tjeneste

Malta oplevede sidste efterår sin værste politiske krise siden landets selvstændighed i 1964, da tusinder af borgere gik på gaden for at kræve premierminister Joseph Muscats afgang. De var vrede over, at han angiveligt forhalede efterforskningen af drabet på den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia, der var i gang med at afsløre omfattende korruption i Maltas regering og erhvervsliv. Muscat blev også beskyldt for at holde hånden over sine korrupte ministre og venner. Premiermini

Maltas premierminister, Joseph Muscat, har lovet at træde tilbage i morgen som følge af store folkelige protester over den politiske forhaling af efterforskningen af mordet på den landskendte journalist Daphne Caruana Galizia. Hun var i færd med at afsløre omfattende korruption i Malta

Så længe som muligt har Joseph Muscat klamret sig til magten og premierministerstolen i Malta. Men i morgen træder han tilbage, har han lovet. Mere end to år efter mordet på landets mest prominente journalist, Daphne Caruana Galizia, er Malta blevet det mest skræmmende eksempel på, at korruption og mafiametoder æder sig ind på retsstaten midt i Europa.

Daphne Caruana Galizia blev myrdet, da en bilbombe blev udløst i hendes hvide Peugeot først på eftermiddagen den 16. oktober 2017. Mordet placerede EU-landet Malta i selskab med Rusland, Tyrkiet og andre lande, der eliminerer kritiske journalister.

Maltas myndigheder har siden leveret en fodslæbende efterforskning, som endnu ikke har ført til en retssag, selvom man har identificeret de tre mænd, der anbragte bilbomben, holdt udkig foran journalistens hjem i lands-byen Bidnija nordvest for hovedstaden, Valletta, og sendte den sms, som udløste bilbomben under førersædet.

Daphne Caruana Galizias søn Matthew hørte en første eksplosion, der sendte bilen ned ad en skråning, og nåede at se sin mor kæmpe panisk for at åbne døren, da endnu en bombe eksploderede og splittede hendes krop i mindre dele, der blev spredt på marken.

”Alle sten skal vendes,” sagde den europæiske sikkerhedsorganisation OSCE’s særlige repræsentant for pressefrihed, Harlem Désir, på toårsdagen for mordet på Daphne Caruana Galizia den 16. oktober sidste år.

Men er der noget, Maltas myndigheder har tøvet med, er det netop at vende alle sten for at finde ud af, hvem der bestilte likvideringen af den 53-årige maltesiske journalist, der havde gravet adskillige korruptionssager op og var kommet faretruende tæt på landets økonomiske og politiske ledere.

”De er formentlig bange for, hvad de vil finde nedenunder,” skriver tre af hendes europæiske journalistkolleger i bogen ”Mordet på Malta-ekspressen. Hvem dræbte Daphne Caruana Galizia?”.

En rapport fra den internationale journalistiske forening Reportere uden Grænser, som blev offentliggjort på toårsdagen for hendes død, dokumenterer, at maltesisk politi med alle midler har forhalet og forsinket efterforskningen, formentlig efter pres og indblanding fra landets politikere.

Rapporten øgede presset på premierminister Joseph Muscat, som dog nægtede at træde tilbage, selvom de kritiske undersøgelser hobede sig op.

I december 2019 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der krævede Joseph Muscats omgående afgang på grund af ”alvorlige og vedvarende trusler mod demokratiet og retsstaten i Malta”, og også Europarådet har kastet et stærkt kritisk blik på Joseph Muscats håndtering af mordet på Daphne Caruana Galizia.

Men i november anholdt politiet ved et rent tilfælde en taxichauffør, der var undervejs med en transport af sorte penge. Han valgte at afsløre, at det også var ham, der havde været kurer og overrakt gerningsmændene én million kroner for at myrde Daphne Caruana Galizia. Bagmanden, der havde bestilt mordet, var Maltas rigeste mand, sagde taxichaufføren, byggekongen og kasinoejeren Yorgen Fenech, som blev anholdt, da han forsøgte at flygte om bord på sin yacht.

Få dage senere trådte Joseph Muscats kabinetschef, Keith Schembri tilbage, efterfulgt af turistminister Konrad Mizzi. Begge var hovedpersoner i de korruptionsskandaler, som Daphne Caruana Galizia havde forsøgt at af-sløre på sin blog, Running Commentary (Den løbende kommentar).

Det var her, at hun bragte sine svidende, nådesløse afsløringer af det korrupte pløre, Malta havde udviklet sig til under premierminister Joseph Muscat og arbejderpartiet Labours styre siden 2013.

Hun havde allerede lanceret kritikken mod forgængeren, Det Nationale Partis EU-kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse John Dalli, som trådte tilbage i 2012 efter beskyldninger om at være i lommen på cigaretindustrien. Men det var Labour, der var genstand for hovedparten af hendes efterforskning.

Og der var nok at tage fat på. Daphne Caruana Galizia hængte økonomiminister Chris Cardona ud for at gå på bordel i Tyskland i stedet for at passe sit arbejde. Hun var også begyndt at grave i Maltas særdeles lukrative aftale med det britiske advokatfirma Henley & Partners om salg af statsborgerskab til for eksempel russiske og kinesiske rigmænd, der ønskede sig et pas med fri bevægelighed i hele EU.

Og via de lækkede dokumenter Panama-papirerne fik hun færten af en virksomhed indregistreret i Panama, tilsyneladende med turistminister Konrad Mizzi som ejer. Virksomheden havde, så det ud til, fået penge fra virksomheden 17 Black, som ejes af rigmanden Yorgen Fenech og er indregistreret i Dubai.

Da Daphne Caruana Galizia blev likvideret den 16. oktober 2017, var hun genstand for 47 retssager for bagvaskelse, heraf fem på myndighedernes eget initiativ af hensyn til den offentlige orden. Dækkene på hendes bil var flere gange blevet sprættet op om natten, og hendes modstandere var begyndt at tage billeder af hende i smug og lægge dem ud på de sociale medier. Så hun kunne føle sig udspioneret og ”smage sin egen medicin”, som man lod hende vide.

”Slynglerne er alle vegne. Situationen er håbløs,” skrev hun i det, der skulle blive hendes sidste artikel.

Kort efter gav en udkigspost i Bidnija det signal, der viste, at Daphne Caruana Galizia havde sat sig ind i sin bil. Fra en båd i Vallettas havn blev der trykket ”send” på en sms. Bomben under Daphne Caruana Galizias sæde eksploderede.

Efter hendes død har 18 internationale medier fortsat hendes research i Daphne Projektet og fundet belæg for det, hun var i færd med at bevise.

Det britiske nyhedsbureau Reuters har sammen med avisen Malta Times opdaget, at Yorgen Fenechs firma 17 Black havde til formål at foretage pengeoverførsler i forbindelse med byggeriet af et nyt varmeværk i Marsaxlokk-havnen. En e-mail bekræfter, at firmaet skulle overføre 15 millioner kroner til en offshore-konto i Panama tilhørende Joseph Muscats kabinetschef, Keith Schembri, og Maltas daværende energiminister, Konrad Mizzi, som havde det politiske ansvar for det nye varmeværk.

Trods disse afsløringer blev Schembri på sin post som kabinetschef, mens Mizzi blev turistminister. Og Joseph Muscat, der blev beskyldt for at holde hånden over dem begge, nægtede at træde tilbage. Indtil taxichaufførens oplysninger i november ud-løste den værste politiske krise i Malta siden selvstændigheden i 1964.

I flere dage forsøgte politiet at standse demonstrationerne, da Vallettas gader blev fyldt med vrede maltesere, der krævede Muscats afgang. Hårdt presset gik Muscat på fjernsynet den 31. november og erklærede, at han vil træde tilbage, når en afløser er fundet den 12. januar.

Men spørgsmålet er stadig, om de skyldige i drabet på Daphne Caruana Galizia vil blive dømt. Og om korruptionsaffærerne vil blive optrevlet. For at øge chancerne for, at efterforskningen når til bunds i sagerne, har journalistens efterladte rejst en sag mod Yorgen Fenech for korruption og medskyldighed i drab ved domstolen i Paris i Frankrig, hvor den maltesiske forretningsmand er ejer af holdingselskabet Tumas Group.

Europa-Parlamentet har opfordret EU-Kommissionen til at tage det første skridt til en såkaldt paragraf 7-sag mod Malta for brud på retsstatsprincipperne, svarende til den, der er indledt mod Polen og Ungarn.

Den maltesiske journalists søn Matthew Caruana Galizia er selv journalist og fast besluttet på at føre sin mors værk til ende. Han indgår i den gravergruppe af internationale journalister, der har gennemført Daphne Projektet. Og han frygter, at Joseph Muscat endnu en gang vil forsøge at klæbe til premierministerstolen for at kunne kontrollere efterforskningen af drabet på Daphne Caruana Galizia.

”Jeg tror først på hans afgang, når han er gået ud af sit kontor for sidste gang,” siger han til den franske radiostation RFI.